Mit tilbageblik på 2017

Nu står vi overfor at skulle sige farvel til 2017. Med det er der både gode og dårlige ting. Jeg kan jo selvfølgelig nævne de mest betydningsfulde først, men lad os tage dem efter en mere uvilkårlig rækkefølge.

YouTube - jeg ser meget YouTube, faktisk hver dag. Tingene, jeg ser, skifter meget mellem dokumentarer om vidt forskellige emner, samt ganske almindelige sladder/drama kanaler, og jeg ser også min del af DIY-videoer, fordi det er spændende at lære om ting, man kan lave selv.

Jeg har været blind i meget lang tid, synes jeg. Jeg var subscriber hos John Kuckian i lang tid. Faktisk kan jeg endda huske hans kampagne mod Peter Monn sidste år. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle tro på det, men John virkede så sød og "uskyldig", at jeg ikke undersøgte det, da videoer begyndte at dukke op, der handlede om at han var en led satan. Han lavede sine dramavideoer, og han havde jo sine beviser, som han viste ganske tydeligt. Hvorfor skulle jeg ikke tro på det?

Pludselig en dag satte jeg mig ned og så Peter Monn. Jeg tror faktisk, at det var i forbindelse med, at John Kuckian udgav sin egen kosmetiklinje, og der var meget røre omkring det. Og det var virkelig mærkeligt, at hverken Rich Lux eller KarinaKaboom viste en review af Johns makeup. Man ved jo godt, at de er venner, men Peter Monn var ikke bleg for at sige sandheden - og det var nok derfor jeg begyndte at se hans videoer. Og jeg har set MANGE nu, i løbet af december. Og efter 3 dage med kun Peter Monn videoer, gik jeg straks ind og unsubscribede fra John Kuckian. Sikke dog en stodder!

Jeg har til gengæld, hvilket jeg ikke helt havde regnet med, fået interesse i Jeffree Star. Jeg ser ikke alle hans videoer, men mange af dem. Hans humor er til dels sjov, og jeg synes at han er dygtig til at lægge makeup - jeg har mange screenshots af hans øjne, som er gemt i min "Inspiration til makeup"-mappe. Mange mennesker hader Jeffree Star pga. hans racistiske udtalelser. Både de gamle og de nye. Men... Jeg er selvfølgelig imod dem. Jeg er imod racisme af enhver art. Det er bare sådan, at jeg ikke kender årsagen til at han har sagt de ting, og jeg måske nok er mere interesseret i makeuppen end historien bag og om Jeffree Star. Jeg fik nys om hans tilstedeværelse igennem John Kuckian, i øvrigt.

Rich Lux, en anden drama-YouTuber, som jeg ikke sådan rigtig brød mig om til at starte med, vandt pludselig mit hjerte her sidst på året. Han er altid så positiv og hjertelig. Det viser sig jo så, at han er en del af "Kuckian-mafiaen", og jeg er nu i tvivl om jeg har lyst til fortsat at se hans videoer. Han har undskyldt til Peter Monn, som har godtaget hans undskyldning, men Kuckian har virkelig bare ødelagt alt hvad han kunne for Peter. Jeg tror, at jeg, for at føle mig bedre tilpas moralsk, er nødt til at slette Rich Lux fra min subscribe-to liste. Men hvad så med Jeffree... Det er lidt af en kattepine, ikke?

Lex, fra Madeyewlook, laver de bedste tutorials på Youtube, hun arbejder primært med makeup og bodypaint, når hun skaber og genskaber forskellige karakterer. Jeg har set hende forvandle sig til mange figurer fra TV, fra film, fra spil og tegneserier. Hun er simpelthen så talentfuld, og jeg elsker at se hendes videoer! Der er altid en god forklaring med, så man forstår hvad hun laver, og der bliver spillet en virkelig cool instrumental heavy metal sang i baggrunden. Det eneste, jeg har at brokke mig over der, er længden. De varer som regel kun 5-6 minutter, og jeg vil egentlig gerne have at de varede længere, selvom jeg sådan set får set det hele og får det hele forklaret i løbet af de minutter.

Vi fik endelig identificeret de dyr, vi havde i vores lejlighed i årevis! Ejendomsmesteren forsøgte jo at fortælle os at det var bananfluer, og da vi sagde til ham, at det ikke var bananfluer, sagde han, at når de slog græsset, hvirvlede de der dyr rundt, og kom ind i vores lejlighed, når vi luftede ud. Men da vi selv ringede til en skadedyrsbekæmper, kom han ud, tog en af de "pragteksemplarer", som vi havde fanget selv, med sig for at se på det i et mikroskop. Det viste sig at være boglus. Skadedyrsbekæmperen mente, ud fra de data, vi kunne give ham, at de har været der siden tiden før vi flyttede ind. Det var sidst i august i år, at han var ude. Den 30. august fik vi en ny lejlighed tilbudt, og sagde straks ja! René havde arvet en masse penge fra sin far, og vi lånte ekstra penge af hans mor for at kunne betale indskuddet og alt, hvad der hørte til flytningen - hans mor var bare vild efter at få os til Solrød, fordi vi ligesom var "for langt væk".

Som forventet var lejligheden fantastisk. Men vi fandt hurtigt små fejl, der irriterede os mere og mere, og som ikke blev lavet, selvom vi havde fået lovning på det. Det var dog ikke det, der bummede os mest ved vores flytning, for det sted, vi boede før, og det sted, vi bor nu - much better. Men Solrød kommune er modsat Køge en kommune, hvor borgerne skal betale for alting selv. Der er egenbetaling på ting som f.eks. kompressionsforbindinger, som jeg f.eks. skal have. Hvis jeg selv skal betale for dem, skal jeg punge 15.000 kroner ud pr. måned, og i Køge kommune kostede det mig lige præcis 0 kroner, og dem, som kom og lagde dem på, var altid venlige og rare og forstod, når jeg ikke havde overskud eller havde været nødt til at klippe forbindingerne af i løbet af dagen/aftenen. Solrød kommune er en af Danmarks rigeste kommuner - ja, for borgerne betaler alt selv! Kommunen beholder freaking alle sine penge til sig selv! De sygeplejersker, der kommer her hver dag og lægger Coban-kompressionsforbindinger på mig, må ikke engang forhandle en favorabel aftale med 3M eller et andet firma. De må ikke handle på mine vegne, selvom jeg giver dem en fuldmagt. Servicen er generelt set så dårlig her i Solrød kommune, at havde vi vidst det før vi flyttede - så var vi blevet i Køge, og bare flyttet et andet sted hen end lige der, hvor vi boede. Denne lejlighed var den første, vi fik tilbudt. Vi var nummer 19 på listen. Hell no vi takker nej til det! Den forgående lejlighed stank på et maxniveau, der er så voldsomt at ingen nogensinde kan fatte det.

Nu er vi efterhånden ved at finde os tilrette her, selvom intet er møbleret, og alt mere eller mindre mangler. Vi har stadig ikke fået købt gardiner. Hehe. Men selvom det går langsomt, rykker vi fremad. Jeg har Birgitte! Den bedste hjemmevejleder. I absolutely adore her!

Min veninde er efter mange års forsøg, endelig blevet gravid! Her til marts venter hun en lille pige, og jeg forventer meget stærkt at jeg bliver en totalt mega sej tante. Jeg har titlen i forvejen, men det er til voksne nu, og jeg er faster til et par teenagere, som jeg stort set ikke engang ved hvordan ser ud. Min venindes datter (ja, det er jo også hendes mand - men jeg ved ikke helt lige, hvordan jeg skal få en "god sætning" ud af det... "Min veninde og hendes mands datter" - det klinger ikke helt af det samme, vel?) er den første "graviditet", jeg sådan har følt en forbindelse til, hvilket er mærkeligt, eftersom jeg har en del i mit liv, som har små børn eller som er gravide nu. Min kusine, den ældste af dem alle sammen, har nu to piger, og den ældste bliver 3 år i morgen. Den yngste blev født 3. november, her i år. Men Gry, som faktisk mere eller mindre er 3 år, har jeg ikke mødt, ligesom jeg heller ikke har mødt Esther, som blev født i november. Min mor og far, derimod, stødte ind i min kusine og hendes mand, og de havde Gry med den dag. Min mor fortalte mig, at Gry har briller, og at hun skeler lidt - det er derfor, hun bruger briller. Det var som om, at da jeg fik at vide, at hun bærer briller, blev jeg bare helt forelsket i det scenarie. Jeg synes at børn med briller er så søde at se på, og da jeg var barn, ønskede jeg mig selv briller. Desperat. Nu skal jeg bruge dem, men vil ikke, fordi de "ødelægger min makeup", og jeg kan ikke bruge kontaktlinser, for jeg kan ikke stikke ting ind i mine øjne. Jeg tør ikke at gå til øjenlægen, fordi jeg ved at jeg får øjendråber, og hvis jeg får vand i øjnene, eller shampoo, og skal skylle øjnene, er jeg på grænsen hvor jeg overvejer om det er bedre at få amputeret mine øjne. Men 2017 var året, hvor jeg skulle blive begejstret over en graviditet, og jeg håber at det fortsætter ind i 2018!

Min dejlige kat har lært at gå i sele, og hun gør det med stil. Sassy Cat! Jeg elsker at se hende eje den sele.

Af serier, jeg har opdaget og junket i år, er "The Grimm", "Rick and Morty", "90 Days To Wed" - den sidste er sådan lidt episk, fordi René og jeg virkelig bare spiller på Mohammed og Danielle. Engang imellem, når vi joker med at forlade hinanden for en aller anden kælling eller stodder, udbryder den "forsmåede" af os altid, i bedste Danielle-stil "You used me, Mohammed, you used me!" og jeg lover jer for, at René virkelig styrer sit faux-flæberi. Ain't nobody got nothing on him! Et skældsord, der bliver brugt meget herhjemme, som tidligere var Grethe (også kendt som "Vampyren") eller Fjellaben (som boede ved siden af os på et tidspunkt), er nu "MoHo", fordi Danielles bror kaldte Mohammed det i et afsnittene, og det har sgu en cool klang over sig. Netop i dag har vi opdaget "Mindhunter", som vi faktisk begge finder utrolig spændende. Det er en serie om "psychological profiling", sådan lidt en "forløber" til f.eks. "Criminal Minds". "Mindhunter" foregår i 1970'ernes USA, og er centreret om FBI og flere kendte seriemordere, der dog bliver portrætteret af skuespillere.

Jeg har lært at selvom man er 3 år fra at fylde 40, kan man godt farve sit hår gult, og man kan sagtens, ca. ½ år senere, farve håret sort. Rødt indimellem, naturligvis, for at undgå det grønne hår. Jeg lærer stadig at lægge makeup på nye måder, og jeg nyder det! Jeg vil nyde det "ekstra" meget, når mit arbejdsværelse er færdigt!

Min svigerfar forsvandt alt for pludseligt i år. Han var der, og så var han ikke. Han døde af kræft, og det var meget traumatisk for os alle, men nok især for hans ældste barnebarn. Ingen af os regnede med en dejlig jul, og ingen af os fik en julestemning op at køre før jul. Jeg sad juleaften, lige før middagen, og kom i tanke om, at jeg havde glemt at skrive til min bror, og min veninde havde heller ikke fået en hilsen. Så jeg skrev til hende, da jeg kom hjem. Men vores jul fra rigtig cool. Anderledes end hvad vi har været vant til - ingen af os har prøvet dette før, men det er helt klart noget, som holder. Jeg havde en god juleaften. Det var virkelig en rar aften.

Nu er det med hastige skridt snart nytårsaften. Vi har glemt at købe Kalm til Emma, så vi må se, hvad vi kan få fat i med så kort tid at arbejde i. Emma er meget bange for fyrværkeri, og nu, hvor vi er kommet højere oppe end vi var før, samt bor et sted med mange børn i forhold til før, vil det være en mulighed, at hun bliver ekstremt bange. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at berolige hende. Sidste år hjalp det at sidde med hende tæt ind til kroppen og synge med på noget musik. Jeg valgte en afspilningsliste med musik af Aerosmith, og min stille og rolige sang beroligede hende, selvom jeg ikke synger særlig godt. Det er jo roen, eller "tonen", i min stemme, som betyder noget. Går jeg ud fra.

Men har været et både godt og dårligt år. Jeg vil nok huske det for året, som bare overtog hvor 2016 sluttede, og mange store ikoner er døde i år. Selvom mange døde, blev jeg nok mest chokeret over Chuck Berry og Fats Domino, for jeg troede ærligt talt at de var døde for længst. Gorden Kaye husker jeg fra serien "Allo Allo", hvor han spiller en restaurant-ejer, og denne sætning (som kommer fra serien), bliver ofte sagt her: "René! Hold me in your strong arms!" (han hed René i serien) Det skal naturligvis siges med en tyk, tysk accent. John Heard (skuespiller) døde. Ham kunne jeg ellers godt lide. Tom Pettys død gik ganske ubemærket hen, synes jeg, og den burde være blevet blæst mere op. Han var en vigtig person i musikverdenen. At Chris Cornell tog livet af sig selv, kom som et chok for mig. Jeg nød hans nye soloplade og forestillede mig at jeg kunne komme til en koncert. Chris Cornell var en hottie. Hans bedste ven, Chester Bennington (fra Linkin Park) valgte at tage livet af sig på det der ellers ville være Chris' 51- eller 53-års fødselsdag. Men guitaristen fra AC/DC døde også i år. Den  mest overvurderede morder, Charles Manson, døde også i år. Han var dybt mentalt forstyrret og snakkede som sådan når han åbnede munden. Intet gav mening.

Det var, hvad jeg havde at sige om 2017. Jeg har ingen "This trend needs to go", for jeg er ikke med fremme og ved noget som helst - jeg har ingen instagramkonto, ingen snapchatkonto eller noget andet i den stil. Så jeg ser kun ting på YouTube, and let me tell you...

Jeg har stadig ikke taget en beslutning om hvorvidt jeg fortsætter min blog her, eller om jeg dropper den - muligheden for at lægge den i dvale er her også. Det er en svær beslutning at tage!

Men tak for I år, alle jer, som læser dette. Tak for alle de søde og støttende kommentarer, jeg har fået, og tak for de kommentarer, som har givet god, konstruktiv kritik. Tak til alle jer, som har læst mine indlæg, jeg håber at I har haft det sjovt/hyggeligt imens. Hav et godt nytår, og pas på  alle 10 fingre. "Gå aldrig tilbage til en fuser" gælder ikke kun forhold - det gælder især fyrværkeri, hvortil ordsproget vel egentlig oprindeligt blev lavet. Hvis I er fulde AF., så husk; tag toget eller en taxa hjem. Kør ikke selv - I kender jo alle de ting, man "skal" sige op til nytår. LOVE YOU GUYS!

- Rikke