René synes at jeg er smoking hot!

Den eksploderede. Den... eksploderede bare. Den lå stille og roligt i en papkasse med 5 andre sodavand, og pludselig, klokken halv seks i morges, lød der et kæmpe brag, derefter næsten et "pop", og så den der lyd af væske der render ud af en dunk... Cola overalt. Ikke en særlig fed måde at vågne på.

Men gode ting er også sket! Jeg har fået skrevet en masse punkter ned, som jeg har tænkt mig at dele med René. Det er forslag til "grundregler" til den YouTube kanal, vi stadig snakker om at lave sammen. Vi har lidt svært ved at finde det perfekte navn, det er primært derfor, vi ikke er kommet i gang endnu, for vi er ikke helt sikre på, hvad vi skal lave, vi vil ikke være en kanal, som er ensporet på f.eks. elektronik, 3D printning, makeup, træarbejde osv.

Nå.

Men jeg har lige givet Nemse aftensmad, og selvfølgelig fik hun Sheba. "Selvfølgelig? Hvorfor siger du det?" spørger I sikkert jer selv. FORDI HUN IKKE GIDER AT SPISE ANDET! Jeg har købt Sheba i alle mulige forskellige former, både i konsistens og i smag. Det eneste, hun ikke bliver træt af, udover Perfect Fit, som er hendes tørfoder. Men i dag, da jeg gav hende aftensmad, og vi sad ude i køkkenet og snakkede (jeg snakker kat nu), kom vi pludselig på alletiders slogan:

"Is your cat a real diva? Then Sheba is the only way to feed her. There is various types of Sheba, and there is one for your diva or your divo. You can buy it at your local grocery store or online. Your cat will absolutely love it!"

Værsgod, til jer som producerer Sheba. You can take it if you want to. IT's FABULOUS! Min kat synes selv at det var ret godt fundet på. Og hun så meget, meget spændt ud, da jeg bar skålen med Sheba ind, hun sang mig endda en lille serenade. Det var bare så hyggeligt! YEAH BUDDY!

Jeg er så glad i dag, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er den 20. december. Det har været en småkedelig dag, hvor jeg ikke har lavet andet end at tude over Star Trek Enterprise. Hvorfor er den serie så satans lykkelig? René har advaret mig om, at den vil ende på en ulykkelig måde. Men let us all face it right now: jeg tuder uanset hvad.

Musikken flyder her i mine hovedtelefoner, alt for højt, jeg ved det godt, men jeg elsker bare denne playliste, jeg har fået sammensat, og jeg har gemt en masse nye sange inde i Spotify, så det er ikke bare det samme gamle musik jeg ellers hører. Jeg er blevet lidt afhængig af at høre folks lister/meninger over de mest succesfulde sange i et givent år, årti eller bare i det hele taget, for jeg har fundet supermeget spændende musik! Who in their right might knew Trisha Paytas havde lavet en sang som "Superficial Bitch", som er virkelig sej? Jeg troede faktisk bare, at hun var en virkelig irriterende personlighed på Youtube, som havde været i "America's Got Talent", angiveligt for at møde Howard Stern. Men den sang er altså virkelig god, og hun har lavet flere julesange, som er virkelig gode... Jeg har dog kun gemt "Superficial Bitch". Den er mega cool. Hun har faktisk masser af humor.

Men jeg savner Type O Negative. Og det dumme er, at jeg har alle deres plader. Jeg kan bare høre dem! Problemet, hvis det kan kaldes det, er at der samtidig er så meget nyt musik! Jeg har for lidt tid! 24 timer i døgnet dedikeret til musiklytning ville ikke engang være nok. Jeg har virkelig et underskud og selvom det måske nok er det det største luksusproblem, der findes, så er det virkelig et, der har sat sig godt fast, fordi musikken er min form "selv-terapi". Musikken får mig til at få det bedre inden i. Kan man beskrive det sådan? Al min angst, vrede, tristhed og selvdestruktive tanker går væk, når jeg får en god sang i ørerne - som f.eks. "Raise Hell" af Dorothy, eller "My Medicine" af The Pretty Reckless. Når jeg hører de sange, og sange som i det hele taget gør mig godt tilpas, som "Move" af Luke Bryan, "The Shape of You" af Ed Sheeran eller "Glitter and Gold" af Barns Courtney, jeg bliver helt opstemt, går straks i lipsync-mode, danser rundt, enten siddende på min stol mens jeg skriver eller laver noget andet (lægger makeup, f.eks.) eller når jeg svirvler omkring i lejligheden og bare føler mig enormt lækker, selvom det måske teknisk set ikke er det ord, der helt passer på mig. Men ved I hvad? Min mand, som jeg jeg har haft i 10 år nu (det lyder som om han er et kæledyr, ikke?) synes at jeg er totalt lækker og virkelig smuk. Og det er nok til at jeg er tilfreds. Jeg behøver ikke at få det at vide fra andre, selvom jeg ofte viser mine selfies, fails som de gode, til andre, enten for at andre kan få et godt grin fordi jeg ikke er så god til det der makeup, eller fordi jeg har været heldig at det er faldet ud til min fordel. Dette billede tog jeg f.eks. i går:

Det er ikke et rigtig godt billede, men det er okay, og jeg tog det faktisk så min svigermor kunne se hvordan min nye hårfarve så ud med den røde læbestift. Forleden tog jeg dette:

Det sendte jeg også til hende, men det stinker sådan lidt af porno, og jeg ville gerne sådan lige rydde op efter mig selv. Jeg skulle have sendt hende dette til at starte med:

Det er temmelig neutralt, i forhold til de to andre, og det skyldes sikkert, at jeg har en klar lipgloss på i stedet for en enten postkasserød eller bordeaux læbestift på. Men jeg synes også at det er et mere "stilfærdigt" billede, selvom det stormede som en gal, og jeg sad alene i bilen på XL-BYGs parkeringsplads i Køge og ventede på at René skulle komme tilbage. KBJ sagde "Nå, du har fået krigsmalingen på i dag", da jeg kom derop lige efter vi havde været i XL-BYG. Af en eller anden grund skammede jeg mig... Men igen: René synes at jeg var smuk den dag, så det gør ikke noget. 

Nu vil jeg slutte dette indlæg. Jeg har ikke andet, jeg skal, men jeg trænger til at ligge lidt ned. Så jeg overvejer at tage mine hovedtelefoner med mig i seng, og space lidt ud mens jeg lytter den bedste playliste i lang tid! 

Stay cool!