I forbindelse med John Kuckians anklager om pædofili mod Peter Monn, så jeg en video fra Ms Fvcking Wonderful, som forklarede at hun kendte Peter personligt, og at han havde taget sig af hende, da hun var ikke særlig gammel, som en del af et rehab-program. Så vidt jeg forstod på hende, der var meget larm i baggrunden (her, René ser fjernsyn med lyden på max), var det i forbindelse med enten stoffer eller narkotika, og hun kunne vælge imellem at komme ind i det rehab-program, som Peter stod for, eller komme i ungdomsfængsel. Hun havde valgt Peter, og han haft en fantastisk effekt på hende.
Det fik mine tanker i gang.
Dengang jeg var blot 18 år gammel. I know, can you BELIEVE it's almost 20 years ago?! Der indvilligede jeg i at blive indlagt på Ungdomspsykiatrisk Afsnit på Fjorden i Roskilde. Det var nyopstartet, og selvom jeg teknisk set var døgnindlagt, blev jeg sendt hjem om aftenen i de første 2 måneder jeg var der. Jeg blev hentet på afdelingen klokken 22, og om morgenen, hjemme hos mig selv i Solrød, blev jeg hentet klokken 8 og kørt til Roskilde. Dette foregik med taxa, og som regel var jeg eneste passager i taxaen. Men så fik de fikset det med nattevagter og sådan noget, og jeg kom så hjem på "hjemmebesøg" onsdag aften, min far tog mig med hjem efter arbejde, men jeg skulle være tilbage på afdelingen klokken 22.
I al den tid, jeg var der, havde jeg den samme kontaktperson. Han hed Erling. Jeg har altid hadet det navn. Min tysklærer i folkeskolen hed det, og han var en led lort med dårlig ånde. Men Erling - jeg skriver ikke hans efternavn her, selvom jeg husker det tydeligt - som var min kontaktperson i Elmehuset, som Ungdomspsykiatrisk Afdeling også hed, var en dejlig person. Vi cyklede lange ture, havde gode snakke, og han har nok ændret en del for mig.
Jeg vil ikke sige at jeg er blevet et bedre menneske pga. Erling. Der er sket 2 hændelser i mit senere liv, der har gjort, at jeg har ændret mig til det bedre. For jeg har været en skidt person. Men Renés ubegrænsede kærlighed til mig, og Emmas blinde loyalitet til mig har gjort at jeg har måtte hanke op i mig selv og smide alt lortet ud.
Tag f.eks. mit venskab med Hamid. Vi har altid haft en on/off venskab, hvor han blev indlagt og så snakkede vi ikke sammen i x stykke tid, men så fandt han frem til mig igen, eller han har sagt ting til mig, som f.eks. i den periode hvor han konstant sendte sms'er hvor han skrev at Satans blod flød i hans årer, "Master Satan Rise" og alt sådan noget - jeg blev træt af ham, og endte vores venskab. En anden gang var da jeg sagde at jeg ikke ville være venner med "en perker". WHAT?! Jeg har ingen issues med folk som kommer fra andre steder end Danmark, om det så er Sverige, Irland eller Iran, er jeg skideligeglad med. Jeg fatter ikke nogen af dem alligevel.
En dag, faktisk ca. 6-7 år inde i mit ægteskab med René, gav han (René) mig en reprimande. Han sagde til mig, at jeg altid forventer at folk har tålmodighed med mig, men at jeg ikke har tålmodighed overfor andre, og at jeg skulle behandle Hamid som et menneske, fordi han trods alt havde været der igennem alt. Jeg tænkte over det. Jeg har mange ting, der er sket mellem Hamid og jeg, som jeg ikke snakker om til nogen - heller ikke med Hamid. Men efter jeg havde sat mig ned og tænkt, kom jeg frem til, at Hamid faktisk ikke har ret mange venner - han har færre end mig, og jeg har kun 2, udover René. Hvoraf Hamid er den ene. Og pludselig ændrede alt sig.
Jeg vil sige, at jeg er blevet langt mere åben, omsorgsfuld og... ja, overfor Hamid. Jeg holder mere af ham, end jeg gjorde før. Jeg har kendt ham siden jeg var 17 år. Det er mange år siden.
Jeg har hovedpine lige nu. Pis. Jeg havde en masse jeg ville skrive udover det her, men det bliver ikke nu. Jeg kan dog heller ikke lægge mig hen og sove, for selvom jeg har hovedpine og faktisk er pissetræt, så er René ude og købe ind med sin mor, og det kan være at han ringer og spørger om noget. Jeg har i hvert fald lovet at blive oppe lidt endnu. Men lad mig sige dette: Jeg gik i selv omkring klokken 22, faldt i søvn omkring 22:30, stod op klokken 04:00, og nu er den 09:30 - det er LONG OVER DUE for en lur! Jeg plejer jo at have taget mindst 2 lure by now, hvis vi ser på hvor længe jeg faktisk har været oppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar