Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 25. november 2020

De sidste ord om Famse

Okay. Jeg har talt med min far. Eller. Jeg skrev til ham og spurgte om han havde brug for hjælp til noget. Og han  bad mig om at tænke over nogle ord, han kunne videregive  til præsten. 

Min farmor var sej. Jeg lærte hende at spille luftguitar, og hun viste hendes nye evner ved siden af mig foran  familien, som var samlet for et arrangement, som jeg har glemt. Jeg jokede meget med hende. Når jeg ringede til  hende, tog jeg ofte pis på hende. En dag sagde jeg til hende, at hendes billet til Lalandia var kommet, og hun blev helt perpleks. Jeg sagde "Har du glemt, at du og René og jeg skal til  Lalandia  i weekenden? Det har vi aftalt for længe siden, famse". Og  jeg kunne holde den  kørende længe, og  når jeg  så endelig sagde  "Ej, jeg tager pis  på dig", begyndte hun altid  at grine. Eller hvis  jeg ringede til hende og sagde "Hva' så, din skumle skovnisse?" så grinte hun altid og sagde "Din frække unge". Men hun var også en farmor, som den ene gang, jeg ringede og sagde at jeg havde det dårligt, og ikke kunne tage min opvask, tog hele  vejen fra Rødovre til Solrød med bussen for at vaske op for mig. Min  farmor var den type menneske, der kunne samtale med alle. Op  til en meget  høj alder handlede hun selv i Rødovre Centrum. Hun tog sin rollator og gik hen  til busstoppestedet, og der mødte hun  de andre damer, som  hun fulgtes med til centeret. Hun tog også selv turen  hjem. Hun tog hele vejen  over  atlanten for at besøge min bror, da han var "udstationeret" i New  Jersey da han arbejdede hos Novo. Hun var ca. 85 år, og kunne  ikke et eneste engelsk  ord. Hun havde en dejlig tur. På et tidspunkt blev der skudt  en film i nærheden  af, hvor hun boede. Instruktøren  var Erik Clausen. Min farmor var med som statist, men den scene  hvor hun  var i baggrunden kom desværre ikke med i filmen. Men min  farmor fik taget et billede sammen med Bodil  Jørgensen. Min farmor var  så fin den dag, og  hun stod arm i arm med Bodil. I mange år refererede hun til Bodil som hendes "veninde". Da jeg var barn, og min farmor kørte  med mig i  deres bil inde i  København, var der på et tidspunkt en større bil der kørte ind i  min farmors bil. I siden, der hvor  jeg sad. Chaufføren  af den anden bil kom farende  ud  for at se om der var  sket nogen  skade. Jeg har  aldrig  set min  farmor så vred, og hun  skældte  ham ud  som han  nok aldrig havde oplevet  før. Hvis man ringede  til min  farmor og sagde "Vi kommer" sagde  hun altid "Jeg har ikke noget at byde på, I må  selv tage noget med". Og i gamle dage, når man så kom, havde hun  altid noget stående alligevel. I de  senere  år, var  det mere sådan, at når man kom og selv gik ud for at finde  en  skål eller en tallerken  eller  en tallerken, og åbnede et skab, væltede  det ud med småkager, kiks  og roulader. Min farmor ville slå ihjel  for en god roulade. Da jeg var barn, og endnu  ikke kunne læse, sad jeg  på  hendes skød og kiggede på tegningerne  i Anders  And  bladene, og  min  farmor  læste op for mig hvem der  sagde hvad. Da jeg blev for gammel til Anders And, stoppede hun med at give mig de 10 kroner, bladet kostede. Da hun fandt ud  af, at jeg købte et andet  blad i stedet (MIX, et musikmagasin) der kostede omkring 20 kroner, insisterede hun  på at  betale det. Min  farmor sørgede for, at der ALTID var en mandelgave til alle der deltog  i juleaften. Min bror og jeg fik  også gaver derefter. Når det var  jul fik vi for  tilsvarende  beløber. Jeg har  engang  været vidne  til, at min bror fik  10 kroner, fordi  det ellers ikke  ville  stemme. Engang sagde jeg til hende "Farmor, hvorfor ligner  du  en rosin?", og selvom hun altid har  været ked af at hun blev meget rynket meget tidligt, så blev  hun  ikke sur. Hver gang vi var ovre i centeret (jeg blev passet hos min farmor og farfar hver anden uge fra ca. 4-7-års alderen) gik vi forbi Fætter BR. Jeg fandt altid  en eller anden  lille  dims, og sagde til min farmor "Det er ikke fordi jeg gerne vil have den, men  synes du ikke  at den  her er pæn?" Og  det kunne  hun  ikke  stå for. Vi  var i Rødovre Centrum  hver  dag, næsten, og jeg fik  en eller anden lille  skør ting  hver gang. Hun lavede dejlige  sukkermadder til mig. Med  rugbrød, smør og puddersukker. Jeg  har prøvet at lave dem selv  sidenhen, men det  er bare ikke det samme. Om det er brødet, der har ændret sig, eller  det faktum at jeg ikke spiser  smør, men plantemargarine, kan jo godt have noget at sige. Min farmor gjorde også rent før  rengøringsdamen kom, så hun ikke skulle opdage hvor beskidt der var. Hehe. Og min farmor - hun lavede  god mad. Man vidste, at når man skulle ind til Famse, så var det god mad. Hun  lavede  den bedste sovs. Hun lærte mig at lave gammeldags oksesteg. Hun gav mig endda den stegegryde, hun selv havde fået foræret af sin svigerfar, jeg tror faktisk at det var i bryllupsgave, da hun blev gift med min  farfar d. 26. september 1948. De var 22 år begge to. Så var de gift i 56 år. 

Så døde min farfar, og de sidste 16 år har hun  levet  alene, med min  farfars navn på postkassen  for at narre fremmede fra  at ringe  på hendes dør, og med  et billede af min  farfar, som hun langsomt  glemte hvem var. Det var bedst, at det endte  sådan her, men det skulle have været tidligere. Hun flyttede på plejehjem mandag i sidste uge, og så døde hun lørdag. Alt  det besvær min far  har haft med at flytte møbler, indrette  hendes  nye  lejlighed på plejehjemmet, finde de  rigtige papirer, få dem underskrevet, søge om indskudslån  til plejehjemmet og søge om boligsikring. Det er skideligegyldigt nu, og nu skal han igennem alt sammen igen. En masse papirer skal underskrives, møblerne skal flyttes fra plejehjemmet og han skal  finde  ud af, hvad de  skal  stille op  med  dem, og i mellemtiden  ligger han og kører frem og tilbage. For min farmor boede i  Rødovre, og mine forældre bor i  Gedser. Min bror bor i Søborg, så han bor teknisk set tættere på. 

For os er der ca. 20 minutters  bilkørsel, men min  ryg er fucked  op. Jeg kan kun  sidde i min svigermors bil i 10 minutter ad gangen. Og det er ellers en forholdsvis god bil. Men - med scoliose, slidgigt i lænden og en Scheuerman længere  oppe, har jeg faktisk ret ofte ondt i ryggen. Det er primært derfor jeg bruger rollator. Renés ryg er endnu værre, og vi har  talt om, at  når  han  når  ned  under 100kg (han mangler kun 8kg, den  røver), skal  han  have en  ny scanning af ryggen, og eventuelt stivgjort nogle led. Lægen (vores praktiserende) ville  gerne henvise  ham med det samme, men René sagde  at han gerne ville ned  under 100kg. Han har allerede fået 1 operation  i ryggen, men det var ikke for at stivgøre den. Det var for at høvle nogle spinal stenoser af, og  fjerne  en diskusprolaps. Ingen  af os er gode til fysisk arbejde. 

Men  min farmor - hun var dejlig. Jeg snakkede med hende næsten  hver eneste dag i 15 år. Hun  fik mig altid til at føle mig speciel, fordi selvom det eneste, jeg havde at fortælle om, var hvad jeg så på YouTube, så tænkte hun at det var  fordi jeg var superklog fordi jeg kunne  forstå alle  de ting. Hun var verdens bedste farmor. Og det tror jeg, at der skal stå på det bånd, jeg bestiller til hendes  buket. Hun  skal  bisættes på tirsdag. 1. december, samme  dag som min bedste veninde har fødseldag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar