Hej...
Ja, så min mor har det godt. Hun er begyndt at spise, tager mere "lungemedicin" (hun har KOL), og fremfor alt er hun stoppet helt med at drikke. Det har gjort hende godt at være på hospitalet. Hun lyder frisk og ikke snøvlende når hun snakker, og det er rart.
En ting, der ikke er rart, er at jeg i dag fandt ud af, at min farmor ikke har det godt. Hun har det faktisk så dårligt, at hun muligvis ikke lever til "i morgen". Hvis hun forstod konceptet i det, ville hun være lykkelig. Hun har haft et ret intenst "dødsønske" i snart halvandet år. Men hun er for dement nu til at forstå det, og det er vel egentlig også meget godt. At hun bare sover ind.
Jeg burde føle alt muligt. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg føler. Jeg føler mig som en zombie lige nu. Jeg er i tvivl om jeg opfører mig normalt. Men hvad er normalt? Min 94-årige farmor er ved at dø samtidig med at min 70-årige mor får sit liv tilbage. Er der nogen normal måde at reagere på, når disse to sker samtidig i ens liv? Bortset fra René og til dels min svigermor, er der ikke rigtig nogen, der har samme effekt på mig. Måske Katja. Men hvor Katja er min bedste veninde, er jeg ikke hendes. Det er vel heller ikke noget, man snakker om når man er 40 år. Mon hun gennemfører sin fødselsdag? Jeg burde faktisk lige huske at spørge hende. Den er jo lige om hjørnet.
Min juleånd er lidt smuttet ud igennem et åbent vindue. Men det kan være, at den kommer tilbage. Jeg må nok hellere se at få vasket mine støttestrømper op, så de kan nå at tørre.
Hav en dejlig weekend, y'all
Ingen kommentarer:
Send en kommentar