Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 6. september 2010

Yeah baby!

Oh yeah! Jeg sad nede hos MOR i går, da hun sagde "kan du passe de her bukser" og kom med et par jeans i størrelse 54. Jeg afviste dem. Jeg bruger jo 56. Hun sagde "Du kan da lige prøve dem" -and so I did. Og jeg kunne passe dem! Yes sir! Rikke - nu i en størrelse 54!

Her til morgen er jeg i et mærkeligt humør. Jeg er sådan lid... Hmm... Ikke trist, ikke glad, ikke ligeglad. Jeg er. Er. Andet er der egentlig ikke at sige. I hvert fald ikke om det. Men den slags dage skal der også være plads til. Jeg mener; det er der NØDT til at være. Ellers bliver det umuligt at leve.

Jeg har lige læst et indlæg, en veninde har skrevet. Det omhandler en type mennesker, hun ikke magter lige for tiden. Og jeg falder ind i den gruppe. Det synes jeg i hvert fald selv. Jeg kunne genkende mig selv i den. Så jeg har besluttet mig for, at jeg lader hende være lidt. Altså, på msn, ikke? Jeg tror at det er bedst. Det gør jo heller ikke noget, at hun skal skrive til mig. Jeg behøver ikke altid at skrive til hende.

Efteråret er kommet. Det er en tid for mig. Jeg sidder rent faktisk og fryser lige nu. How cool is that?! Jeg må passe på, at jeg ikke bliver syg. René må ikke være syg, når han skal ind til operationen. Åh, jamen, det er jo så spændende! Jeg glæder mig så meget til at han får det bedre, at jeg har valgt at de bort fra den lille bitte risiko der er for, at det går galt. Jeg er meget positivt indstillet på den operation, men... Stadig er der da en smule nervøsitet. Selvom det er et rutineindgreb, er det alligevel svært at se helt bort fra de 3%... Men det skal nok gå. Det vælger jeg at tro på.

Mand, jeg er sulten nu... Jeg er jo startet på WeightWatchers, men i går skamåd jeg alt muligt, hjemme hos mor. Det går jo ikke. Men: op i røven med det! Sådan en dag engang imellem skal der sgu også være plads til. That's how it goes. Nu vil jeg finde mig noget spiseligt og få mig en god start på dagen.

Kæft, jeg er træt. En "Jeg har sovet for meget"-sag...

onsdag den 1. september 2010

Du er cool!

Denne her blog er tilegnet en kvinde, som jeg er begyndt at holde af! Hun ved det ikke, kommer nok aldrig til det. Det er ikke den slags, man siger til hende. Det er jo ikke sådan at jeg elsker hende, men jeg... holder af hende. Hun er dygtig til at få mig i bedre humør. Hun er der altid, når jeg har brug for en snak - også når hun ikke burde. Da jeg kom ud fra Hvidovre Hospital og havde fået "nej" til gastric bypass operationen, var hun den første, jeg kontaktede. Hun var utrolig støttende -som altid. Hun er altid parat med enten en peptalk eller til at kaste mig op mod væggen og forklare mig ting, når jeg opfører mig dumt.

Faktisk er jeg meget glad for hende, fordi hun bare altid er til at regne med. Siger hun at hun mener at blå er en flot farve, er det ikke sådan, at hun kommer og siger "Ej, jeg kan bedre lide gul". Hun står fast ved alt hvad hun siger, mener, tænker og føler - og det beundrer jeg. Hun er en af dem, jeg har mest kontakt med i min hverdag, selvom jeg lige nu fornemmer at hun ikke sådan helt lige har plads lige nu. Jeg har derfor i dag taget beslutningen om at give hende lidt fred. Hun er helt anderledes end hvordan hun ellers er, så jeg er naturligt vis lidt bekymret. Hun siger at hun er "træt" - men... Det virker som om hendes gnist er væk. Der er intet "glimt i øjet", havde jeg nær sagt - jeg har aldrig set hendes øjne. Det bekymrer mig. Jeg håber at hun har det godt.

Og hermed overgiver jeg mig selv til rockmusikkens rytmer og lukker mig ind i Rikke-land, som er kun for mig. Jeg gider nemlig ikke at gå i seng nu. Jeg har mange ting, jeg skal nå i aften. Tiden er ved at løbe ud.

Operationen!

Jeg er lidt smånervøs for Renés operation. Eller; jeg er sikker på, at det går godt, men... Narkosen skræmmer mig... Vil det være denne gang, han bukker under og aldrig vågner op igen? Hvad vil der ske? Vil det gå godt, eller falder han ind under de 3% som rent faktisk får mén af operationen? Der er mange ting, man skal tage højde for. Jeg er bange for, at han kommer til skade. René selv er også lidt nervøs -også over, at han ikke må tage visse former for medicin før operationen. Hans gigtmedicin, som har hjulpet ham ekstremt, må han ikke tage i 3 dage op til operationen.

Han skal være på Hamlet klokken 8 om morgenen. Det betyder big time myldretid hele vejen derind. Hvor det før tog 45 minutter, vil det nu nok tage halvanden time, mindst. Vi skal fandeme tidligt op.. Jeg kommer til at græde SÅ meget, når vi siger farvel. Ja, jeg er netop begyndt at græde over det nu! René er mit livs kærlighed. Tænk engang, hvis han ikke længere er her... Jaja, jeg ved godt, at man livet igennem måske har flere "mit livs kærlighed" - men René betyder alt for mig, og jeg kan og vil slet ikke forestille mig, at han dør under den operation. Jeg satser på, at de har styr på det. Og det er jo en rutineoperation. Men... 20. september bliver en svær dag. Rigtig svær. Jeg må komme igennem det. Jeg må tage det som en stærk kvinde.

Jeg skal ringe til lægen når klokken bliver 8:30. Jeg skal ringe til ejendomskontoret klokken 8:00 og så skal jeg hente medicin på apoteket. Vi har heldigvis skåret en masse af denne måneds udgifter væk (420 kroner) fordi vi købte Frisium og Yasmin i august,netop for at være på den sikre side. Nu ser det ud til, at jeg kan få to par bukser (1 par jeans og 1 par joggingbukser) og René kan få sine 2 x2GB harddiske. Dem vil han meget gerne have.

Det er så hyggeligt her om morgenen. Det synes jeg i hvert fald. Når det er mørkt udenfor, og René ligger og sover og jeg har det hele for mig selv.. Skønt. Jeg har lavet en playliste! Yay! God musik - og masser af det. Lige nu hører jeg f.eks. "Blue Orchid" med The White Stripes, og den er simpelthen så god. Vil nok aldrig ende som fan af dem, men de har lavet en masse godt.

Jeg starter på slankekur i dag. Sådan, for alvor. Nu er det fandeme alvor. Jeg vil måle mig om maven, når klokken bliver 8:00. Så bliver det spændende. Jeg vil få René til at tage et billede og lægge det ind her - så kan jeg se tilbage på det, når jeg engang er blevet tynd. Glæder mig! Det bliver hårdt at være på slankekur - men alligevel rart. Så kan jeg få al det dårlige mad ud af kroppen! Jeg voldåd IGEN i mandags. Øv. Det hader jeg, når jeg gør. Men det slutter nu. Eller; jeg må godt voldæde, men så skal det være i gratis ting som frugt og grøntsager, og der må være en notering om ALT. Det og det har jeg spist klokken det og det - det er bedst. Jeg glæder mig vildt meget!

mandag den 30. august 2010

Good thinking!

Det virker som om jeg lidt er kommet mig over weekenden. Men jeg kan ikke helt mærke det endnu. Det kommer vel. Jeg ville egentlig gerne til Køge i dag. Jeg har nogle bh'er, som skal byttes. Men jeg kan ikke tage derind før mine forældre har smidt de penge i postkassen, som jeg har fået af min farmor. Den bh, jeg gerne vil have, koster 650 kroner. Jeg har 460 kroner, og min farmor har givet mig 200. Det var da en rigtig dejlig overraskelse! I hvert fald nu, hvor jeg manglede dem!

Jeg havde overvejet at smutte til lægen i dag, men... Mit eksem er ikke så slemt i dag. Det skulle gerne være en dag, hvor det er ret slemt - som det var i går. Men okay; et morgenbad, så er det slemt igen. Jeg burde faktisk ringe og snakke med den sekretær, det kan være, at de har en tid i dag! Det ville jo være passende. Og hvis tiden ikke passer, så i morgen. Så kan jeg bytte bh'erne med det samme! Jamen, det vil jo være genialt! Good thinking, Rikke, good thinking.


søndag den 29. august 2010

Psykisk udmattet

Åh... Jeg er meget udmattet. Sådan, rigtig udmattet. Vi har haft en gæst hele weekenden (Cato), og det har været rigtig hyggeligt. Men... Hvor var det dog lækkert, da han tog hjem. Jeg er nok ikke klar til de helt store besøg. Det er meget rart at finde ud af det inden jeg inviterer folk til at bo her i længere tid. Det har virkelig været rart, men... Det var bare så skønt at sætte mig foran min computer og slappe af.

Nå, men... Jeg var jo til samtale på Hvidovre Hospital i onsdags. Jeg fik nej. De vil ikke foretage en gastric bypass på mig, fordi jeg er skizofren. De receptorer, som operationen påvirker, er dem, der også har noget med skizofreni at gøre. Man opererer ikke på skizofrene og maniodepressive. Sådan. Smask. Tab dig 85 kg helt alene. Men det gør jeg ikke. René og en veninde til mig vil sammen tabe de kg, der skal til, før vi kommer ned på vores idealvægt. Den er forskellig fra os alle sammen, men... Det gælder om at stå sammen.

René skal opereres for spinalstenose og diskusprolaps den 20. september. Hold da op, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ikke lyst til at sove herhjemme alene, og jeg har ikke lyst til at sove hos andre, men jeg skal sove hos MOR. Det har vi aftalt. Det er jo lidt problematisk - men jeg klarer det det nok; det er kun 2 nætter, og hun har 2 computere, som jeg kan slappe af foran computeren. Fedt!

Jeg føler mig virkelig kvæstet, altså, virkelig voldsomt. Jeg forstår ikke, hvad der er galt. Er det virkelig udmattelsen over at være så meget "på" i løbet af én weekend? Jeg burde faktisk gå i seng. Bare sove og glemme alt om verden indtil i morgen, når jeg vågner til god og fornyet dag!

I... need... sleep...

tirsdag den 24. august 2010

Gastric bypass - wish me luck!

Okay. Jeg har taget en beslutning. Kan jeg få foretaget en gastric bypass, vil jeg dokumentere det herinde. I hvert fald, hvis jeg kan finde ud af det! Haha... Ej, men 1 gang om ugen, vil jeg komme med en rapport om, hvordan det står det står til. Jeg regner med, at jeg starter onsdag d. 25. august 2010, og så bare kører på hver onsdag derefter. Jeg synes nemlig, at det er et fantastisk spændende projekt! I hvert fald, hvis det bliver til noget... Men det er jeg nødt til at satse på!

Wish me luck!

tirsdag den 17. august 2010

Når livet stinker...

Hej. Jeg hedder Rikke, og jeg er skizofren. Så siger I: "Hej Rikke"...

Ja, for jeg er syg igen. Igen-igen. Det efterhånden en belastning. Men... Tja.. Hvad kan man gøre? Jeg kan stige i medicin, men... Nej, vel? Jeg synes at jeg får rigeligt... Jeg vil ikke have mere, medmindre det er sidste mulighed. That's how it's gonna be.

Da jeg stod op i morges, så jeg, at jeg havde skrevet et indlæg på blog.dk... Det blev jeg nødt til at slette. Kan jo ikke have sådan noget stående... You know... Der er grænser.

Jeg skal have skrevet mere på Jaspers verden - overvejer at gøre det i dag... Det er LÆNGE siden der sidst blev lagt noget op. Det kan jo ikke gå.. Så jeg må i gang med skriveriet igen.