Så er der sgu allerede gået 10 år...

Jeg har jo været i gang med denne historie i et godt stykke tid, men nu skal den fandeme skrives. 10.års jubilæum for færdig-skrivning har den i år. Jeg snakker om "Love Eternal" - en af de bedste af de der "trivial-kærligheds-Barbera-Cartland-wannabe-historier, som jeg har jeg skrevet, og jeg har skrevet en del. Men grunden til, at jeg skriver denne igen, og laver den om, er fordi jeg vil lave en form for "tribut" til den første historie, nu, 10 år senere. Den hjalp mig så meget, at det er umuligt at fatte. Nej, jeg ved godt, at mange ved, hvad jeg mener, og jeg ved at især Tilde har det på samme måde. (Læs hendes noveller her) Det er lidt plat at skrive en tribut til sig selv - men det er mere til den person, jeg skabte dengang, som jeg vil fejre. Det er hele 11 år siden, han blev skabt, og 10 år siden, jeg satte det sidste punktum. Forsiden var ganske enkel. Dengang printede jeg alle mine tekster ud. Det var dengang jeg havde en printer. Hehe. Men ofte havde jeg en baggrund bag titlen, som passede til - men på denne forside stod det ganske enkelt.

Det var det, der stod, som det eneste, midt på en A4 side. Dengang hed jeg stadig kun Aagren, og nu, hvor jeg hedder Aagren Poulsen, vil jeg smide Aagren væk som forfatternavn på lige præcis denne historie. Tror jeg. Jeg ved det ikke. Arbejdstitlen lige nu er "Fantastisk Overskrift" - for jeg har ikke fundet på en ny. Den kan jo ikke hedde det samme som den første. Det vil slet ikke være acceptabelt. Tager jeg fra sangen, som det der er fra, synges der: 

 

Love eternal 

 Lust infernal

Bleeding - Burning

Needing - Yearning 

 

Så det skal næsten være noget fra den sammensætning, som i øvrigt er fra "Blood & Fire" af Type O Negative. Men det finder jeg ud af. Jeg er faktisk i gang med at skrive på den nu, jeg holder pause, jeg har været på wc, og jeg har spist aftensmad, men jeg fortsætter om lidt :) Det er altid sådan en glæde at stå op, fordi jeg ved at jeg skal ind og skrive! Yay!

Men 10 år... Det er mange år. Nu sover min fod. Pis. Jeg sidder virkelig dårligt på denne køkkenstol. Men man må tage, hvad man kan få, right? Hehe!

Sommerfugle, Vitrinen og kaffe!

MOR og René er ude for at købe ind. Hun havde fødselsdag den 5. juli, og vi har købt denne til hende:

Det er et eller andet monstrum med både ur og kalender. Uret er jo, som man kan se, rødt. Nederst kan man trille med tallene - det er nemlig også en kalender! Til højre står ugedagen, og til venstre står måneden. Det er  som gammelt pergamentpapir, krydret lidt gammel skrift, og tegninger af to sommerfugle. Det kostede 199, men var på tilbud til 99 kroner. Det var en okay fair pris. Dette pragtfulde stykke... Hvad man nu kalder den slags, er købt i "Vitrinen" i Køge. De sælger brugskunst og gaveartikler. Jeg synes faktisk ikke engang, at deres priser er specielt dyre :) Bor du i Køge, eller måske bare er i nærheden af Køge, ligger deres butik i Vestergade 6A.

Ved siden af, ligger der i øvrigt en butik, som - vistnok, hæng mig ikke op på noget - hedder "Kaffemøllen". De sælger en masse forskellige kaffesorter, og man kan selv vælge om man vil have dem malet og om det skal være groft eller fint. De har naturligvis også the, og en masse forskellige krydderier og håndlavet slik. Det er også en dejlig butik. Det er jo så - som I har regnet ud - på Vestergade. Men hvilket nummer, ved jeg ikke. Slå det op på google. Eller besøg den, for hvis jeg husker navnet forkert, kan det blive svært at slå det op på nettet. Men ok, adressen foreligger mere eller mindre.  

WHATEVER!

Hav en fantastisk dag, og husk at tjekke min sjuskede hjemmesides nye design!

Grønne negle og tandlæger over nettet

Kunne det ikke være fedt, hvis jeg kunne skrive et indlæg om noget vildt cool? Bare skrive noget virkelig fedt og være totalt megasej Åh... I wish. Jeg er sygt kedelig. Og det værste er, at det er RIGTIGT. Det er simpelthen så åndssvagt. Og så har jeg lige opdaget, at der vist mangler halvdelen af mine noveller på min hjemmeside, fordi jeg har...??? Jeg ved det ikke...? Ellers er det ikke fordi der mangler nogen, men fordi jeg har udeladt nogle af dem med vilje, fordi de altså var dårlige. Så... E skøn siger at de alle er der, men "my guts" siger at de ikke er - for jeg mindes ikke at have læst dem igennem. Men det må jeg have gjort.

Har I husket at tjekke den ud? Det bliver I nødt til! www.rapoulsen.dk

Jeg skal til tandlægen i dag, faktisk. Boy, oh boy. Jeg er måske ikke den helt store tand-ekspert. Sjovt, når man tænker på, at jeg mener at det er  den vigtigste del af ens "krop". Jeg har ikke tandpine, så jeg regner ikke med huller - men jeg er gået i fælden før. Jeg er ret nervøs (bange) for at skulle ud i offentligheden, og faktisk også for selve tandlægebesøget - og det plejer jeg ellers ikke at være. Det plejer at være noget, jeg virkelig glæder mig til.

Jeg tog makeup på i går. Jeg tvivler på, at den sidder hvor den skal, så det skal jeg have rettet :) Uh ja,og så tjek denne neglelak

Den er limegrøn. Den ser sådan ud efter 2 lag, fuldstændig dækkende, men jeg havde som sædvanlig problemer ned at lakere neglene. Men okay, det var en prøve - det var en af de neglelakker, René købte til mig. Den var faktisk lidt sværere at lægge på end andre mærker, men damn, den er stærk! Jeg har aldrig oplevet neglelak, der har kunne tage så mange slag! Jeg er imponeret! Lakken er fra Maybelline "COLOR SHOW BY COLORAMA" - totalt fedt, Jeg glæder mig meget til den bronzefarvede :)

Nu går jeg ud og ser mig i spejlet - jeg skal alligevel hente sodavand. Fino. Makeuppen sidder, hvor den skal - den skal bare friskes lidt op. 9:45. Så bliver vi hentet om en halv times tid eller sådan noget. Min nervøsitet er totalt eskaleret lige nu! Jeg synes at  man skulle opfinde et andet "device", så man kunne gå til tandlægen via internettet. Men okay; hvis man kunne al på nettet, ville man aldrig komme ud, og så ville alt bare være sur røv. Det ved jeg. Jeg har siddet er i 2 år og gloet ud af vinduet. Nu vil jeg ud og opleve verden. Bare i små bitte bidder, og der sikkert millioner af mennesker når vi skal til tandlægen. With my luck - så er der. Enten i i bilen, på vej derhen,hos selve tandlægen og ned på "stedet" igen? "Stedet" er jo Solrød Station... Der er sgu altid mennesker.

René prøver at tvinge mig til at børste tænder i dag. Det ville også være det smarteste - men nu var jeg meget grundig i går 2 gange med kun 4 timers mellemrum, så mit tandkød skal have en pause. Men mine tænder er rene, så det er nok bare at skylle dem grundigt.

Nå. Jeg må hellere smutte, så jeg er klar :)

Min historie med 'Deth

Jeg er ked af at sige det her. Nej. Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg elsker at sige det. Også selvom det er en bunke sukker, der bare ligger og venter på at lave huller i mine tænder. Men jeg har fyldt min fryser op med frys-selv is! Yeah baby! Jeg ELSKER frys-selv is, og i denne hede er de det fedeste, man kan indtage, bortset fra iskold sodavand! Hehe!

Men jeg har noget på hjertet. Jeg har ofte noget på hjertet, men det kommer aldrig ud, som jeg gerne vil have det. Men jeg prøver.

Jeg vil gerne fortælle historien om Megadeth i mit liv. En sen aftentime for en kun 14-årig pige, som godt nok havde sommerferie, men skulle være hjemme klokken 22, stod jeg og snakkede med en veninde og nogle "nyfundne venner". En af dem, Klavs, sagde til mig, at han hørte Megadeth. Det var det mest cool bandnavn, jeg nogensinde havde hørt, og jeg ville gerne have en plade med bandet, Det var i april 1994. Dagen efter kørte min far mig i TP Musik omkring Valby/Frederiksberg. Et eller andet sted derimellem. Det var en kæmpe butik,og jeg gik direkte efter Megadeth, og jeg fandt frem til "Killing is my business... and business is good", "Peace Sells... But Who's Buying?", "So Far, So Good, So What!", "Rust In Peace" og "Countdown to Extinction". Jeg så på dem alle sammen, kendte ingen af dem, og valgte den med det fedeste cover:  "So Far, So Good...So What!"

Jeg kom hjem og satte cd'en i mit anlæg. Der stod at det første nummer var instrumentalt - det var ellers noget, jeg normalt ikke gad at beskæftige mig med. Men fra "Into The Lungs Of Hell" satte i gang og hele vejen igennem, var jeg fortryllet. Det var så fantastisk! "Set The World Afire" - Åh, Gud, den stemme! Jeg vidste straks, at manden med den stemme ville betyde meget for mig. Jeg hørte pladen flere gange, mens jeg kiggede på bandfotoet og forsøgte at regne ud hvem denne Dave Mustaine var. Da jeg endelig var kommet til en konklusion, tegnede jeg et hjerte i bookletten med blyant omkring den mands hoved, som jeg mente var Dave.

Jeg lyttede til "So Far So Good, So What!" hver dag, men allerede i september samme år, 1994, blev der sendt en reklame for Megadets nye plade, "Youthanasia" - og jeg kunne se i reklamerne at det var den rigtige mand, jeg havde skamferet min booklet til "So Far, So Good, So What!" med hjerter omkring. Men denne plade, "Youthanasia"...  Jeg måtte eje den. Jeg blev nødt til at eje den. Det var et must. Jeg fik den i julegave af mine forældre, sammen med en T-shirt, der havde et billede fra cd'en coverets bagside trykt på maven. Den var så fed, den T-shirt.

T-shirten var sort. Det var den ultimative T-shirt, og den hang på mig. Året efter, i foråret 1995, tog min farmor og farfar mig i selvsamme TP Musik. Jeg havde penge med til 1 cd, og jeg skulle vælge. Jeg valgte "Countdown To Extinction", og min farmor og farfar valgte at købe"Peace Sells... But Who's Buying?" og "Killing Is My Business... And Business Is Good" - så nu var jeg fyldt - jeg havde dem alle sammen! Det var det skønneste på Jorden! Ved et tilfælde fandt jeg VHS kaldet "Evolver - The Making Of Youthanasia"  - og det var inden dvd'erne, så jeg havde stadig den gode, gamle video-afspiller. Jeg kom hjem og satte den på, og der skete bare en form for magi - jeg blev helt elektrisk.

Jeg forelskede mig hovedkulds i Dave - ham, med den fantastiske humor, stemme, og ikke mindst "lækkerhed". Så jeg så intet galt i at samle alt, hvad jeg overhovedet kunne, med Megadeth. Og Dave især. En dag var jeg særlig heldig. Der kom en plakat med - af Dave, og det var kun af hans hoved og overkrop. Hos boghandleren i Solrød Center kunne  jeg købe en laminerings-A4 lomme, og jeg købe sådan en, skar låge de små 1½ cm af, der var for meget rundt om hele plakaten, og så var Dave altid os mig. Vi begyndte at kommunikere. I starten fortalte jeg ham alt. Jeg skrev en kærlighedshistorie om os, hvor vi fik hinanden, og hvor vi havde en fantastisk kærlighed - sammen. Jeg fortalte ham om, hvad jeg havde skrevet.

Min angst begyndte at overtage mig, især om natten, men Dave hjalp mig igennem. Han beroligede mig, fortalte mig, at alting nok skulle gå i orden. For jeg spekulerede aldrig over, hvorfor en plakat talte til mig. For mig var det naturligt. På det tidspunkt. 

For mig har de reddet mit liv - flere gange - da jeg yngre.

RAISE YOUR GLASS FOR A TOAST TO

MEGADETH

- The true Kings of Metal!

Because Dave says so

Jeg har fundet en koncert med Depeche Mode på Youtube, som er fra den turne, jeg så dem på i 2001 - "Exciter" Jeg ser den ikke, jeg lytter´til den. Det samme sikkert med nogle af de andre koncerter, jeg har fundet på Youtube. Sært, faktisk, at jeg er blevet sådan, helt vildt med det, ikke? Den koncert, jeg sidder med nu, med 'Deth, er dog ikke så imponerende. Pis. De har ellers lavet fede koncerter. Ellers har jeg bare været heldig x2, pga stemningen eller... Ja. Men der er jo ingen tvivl, what so ever, om at Megadeth er kongerne.

Tænk engang på, at da jeg sad som 15-årig og skrev om, at Dave og jeg var kærester, var han faktisk 34 år. Haha. Det er det, jeg er nu :)

Because Dave says so!

Better learn bitches!

Sengen kalder. Jeg er næsten lige stået op. Jeg tænker, at hvis jeg lige gør lidt ud af mig selv, med makeup og den slags, kan det være, at jeg synes at det er synd at gå i seng. Det må blive sådan. Ja. 

Nu er jeg faktisk ikke engang særlig træt længere. Cool. Jeg sat min mor på sagen til at købe de dér pissesmarte ziplock-fryseposer fra Harald Nyborg, som jeg så gerne ville have flere af. Det er i øvrigt en anmeldelse af dem på anmelderbloggen, link til højre. Den hedder noget med "Posedame".

Jeg er har det sgu egentlig meget godt, jeg har lidt ondt i min brystkasse, jeg sidder forkert... Bæ. Jeg bliver nødt til at finde på noget andet. Lade være med at sidde så sammenfaldet. Men det er fredag i morgen, vi får muligvis vasket tøj, og det skal pakkes, jeg skal have ordnet arbejdsværelset - og jeg skal have studeret lidt af det dér, som jeg har lovet Jonna. Såøh... Jeg har lidt småtravlt.

Hu-hej vilde dyr

Yessir. Så er lortet færdigt. Jeg har smidt det op på nettet og den er nu fungerende (hvad jeg ved af). Jeps. Min nye hjemmeside er ikke sort - den er lilla! Haha. Jeg synes personligt at den er okay pæn, men den er ikke sådan, at jeg er stolt af den eller noget. Der er skønhedsfejl - det er der på alt, hvad jeg laver med den skide side - hehe

Jeg har også fået smidt en anmeldelse af nogle vildt smarte fryseposer op - til alle jer posedamer og -mænd op på anmeldersiden!

Yeah - jeg har haft gang i den.

Jer er bare ikke så flittig til at skrive. Sikke noget forbandet sur røv. Jeg må blive bedre. Jeg siger det altid, men jeg gør det aldrig. Men jeg vil forsøge denne gang.

Hav en god nat, nu hvor klokken er halv tre, og jeg venter en pakke leveret i morgen, og ikke aner hvornår postbuddet ringer på - hehe. Tough luck. Så må jeg lade være med at oppe i så lang tid. Faktisk er det Renés pakke, han har bestilt 2 nye harddiske, nogle kabler og et headset. Den ene harddisk er til mig, og jeg har tvunget ham, mere eller mindre, til at købe headsettet. Han skal have noget trådløst når han spiller. Det, han havde, gik i stykker, så han sidder med en mikrofon og et almindeligt sæt standard hovedtelefoner fra hospitalet, som jeg har fået af hans far - det går bare ikke. Han skal have et headset med lyd OG mikrofon. Og det ankommer i morgen.

Jeg har tænkt mig at flytte lidt rundt inde i arbejdsværelset, så jeg kan sidde derinde, når der skal luftes ud i gennemtræk - det er vi nødt til, et par timer om dagen. Vores lejlighed er som en sauna.

Men jeg fortæller om det, når jeg står op, for nu går jeg i seng. Det er altid hu-hej vilde dyr med René, og nu skal han meget pludseligt i seng.

Tell me why

Av! Det må man gerne skrive, når man har møgondt i sin fod. Jeg hader den slags. Jeg ved faktisk ikke engang, hvorfor jeg har fået det... Jeg har ikke sådan rigtig, hvorfor jeg har fået det...? Min mor har fødselsdag på søndag, så jeg er nødt til at sende min pakke til hende på fredag, så hun har den lørdag. Pudsigt. Min far, jeg og min mor har fødselsdag samme ugedag hvert eneste år. Hehe.

Jeg forstår ikke, hvad der sker for mig og min blogging... Jeg har mistet lysten, synes jeg. Det er ikke spændende for tiden. Jeg tror, at jeg vil skrive på en god historie i stedet for. "One of those" - en af dem, man faktisk skammer sig over at skrive, men som man samtidig gerne vil have ud af systemet - hehe

Signing off

For now