Kaffe - yay on that one

"Okay, jeg ringer tilbage om lidt, jeg skal lige hente Batman og Burger King fra børnehaven." Hvis jeg havde boet i Mexico, havde de navne faktisk været lovlige i et godt stykke tid. Det ved du, hvis du så videoen i min sidste blog, med Good Mythical Morning. Men er det ikke komisk?

Sikke. En. Møg. Dårlig. Nat. Jeg gik i seng ret sent. Jeg spurgte René kvart i elleve, om han var med på at gå i seng klokken tolv. Og det var han da. Men han skulle så liiige spille WOW og spise først. Til sidst valgte jeg, da klokken var 1, at nu gik jeg i seng. Han lagde sig til at sove klokken 2, og den var nok omkring halv tre, da jeg faldt i søvn, efter at have vendt og drejet mig en million gange. Og... så vågner jeg halv seks. Hooray. Nu er den tyve over seks. Naturligvis har jeg kramper, og jeg ved ikke, hvor voldsomme, de er. Min telefon, som ringer 7, 7:10 og 7:15, ligger i soveværelset.

Jegøh... Jeg har faktisk noget, som jeg gerne vil dele med jer. Det er tunge sager. Det er sådan, så man bare fuldstændig bliver... Ja. Okay, nu kommer det, jeg gerne vil dele med jer. Nej, vi siger at jeg skriver det klokken halv syv. Det er om et minut. Så kan jeg lige samle tankerne lidt. 06:30 - here we go: i går aftes (uh, den er hård, den her) drak jeg min sidste dåse med Egekilde danskvand med citrus.
Jeg havde håbet at det ville lette lidt, hvis jeg fik sat ord på. Det er ikke sket. Jeg har brug for mere søvn. Måske er det derfor.

Nu har fået makeup på. How about that. MOR kommer om et par timer. Kaffe. Yay on that one. Emma skal også køres til dyrlægen. De nemlig klokken 9. Jeg vil sætte stor pris på, om hun var her klokken 9,men nu må vi se :)

Må man virkelig ikke kalde sit barn for Robocop?

"Skal du bage boller i dag?"
"Ja, hvorfor skulle jeg dog ikke det?"
"Jeg har vist noget gær, der snart udløber."
"Nå ja, og lige præcis 6 dl mælk, som er 1dl mere end jeg har brug for, men som jeg sagtens kan bruge!"
"Er du sikker på, at du gider at bage boller i dag? Klokken er jo mange."
"Ja, jeg ved det godt. Jeg har jo også lavet ret meget mad i dag. Jeg har faktisk bagt fisk, skrællet kartofler - som jeg, som jeg lige vil indskyde, har kogt - og lavet en sovs, jeg bare ikke kendte udfaldet af! Jeg lavede en smørbolle, og brugte kartoffelvandet til at lave en sovs. Og så brugte jeg citronsaft, salt peber og lidt sukker."
"Oh my God, you should totally write that down!"
"Yeah... I kinda already did."
 "Jeg tror, at jeg bager de boller. René er alligevel løbet tør for både rundstykker og krydderboller, så det er jo et meget godt træk."
"Ja, og så har du jo økologisk gær, som af uvisse (for mig) årsager hæver langt bedre end det ikke-økologiske."
"Ja. Og jeg endda købt mel - sikke et held! Jeg bager sgu!"

***

Det er den indre samtale, der foregik i mig, da klokken var omkring 20:30. Jeg er en af dem, der har samtaler med mig selv, inden i mig selv, frem for bare at tænke tingene igennem. Hvem gider det, det er sgu kedeligt! Samtaler med sig selv gør jo også det fantastiske, at man blive enig med sig selv om ting. Man kan ikke blive enig, hvis der ikke har været en forudgående snak.

Mit hjem dufter skønt af nybagte boller, og heldigvis har jeg ryddet op i mit køkken, så jeg kan nyde at komme derud og kigge på dem. De er nødt til at være kølede en smule, da jeg ellers ikke helt kan tjekke om de er færdigbagte. Det er fordi jeg er dårlig til at bage. Men de er flotte, er de ikke?

Alt for ofte bliver de ikke pæne - men denne gang har jeg penslet dem, det plejer jeg ikke at gøre. René blev rigtig glad - han vidste ikke, at jeg havde tænkt mig at lave boller. Det burde have et bedre navn. "Jeg lå sgu lige på sofaen og lurede den" ved alle jo, betyder at man lå på sofaen og tog en lur. Okay! Here we go! René vidste ikke at jeg "bollede den". Det bliver sgu da ikke meget mere genialt! Det vil jeg sige til ham, når jeg kommer ind til ham med en bolle om lidt. "Er det så ikke meget rart, at jeg fandt på at bolle den alligevel?" - Haha. Jeg synes at den er fantastisk. 

Jeg lytter, som jeg sædvanligvis gør, til musik. Hvad er der af gode ting i verden, ud over musik, kærlighed, venskab, Emma, en familie, tag over hovedet, penge til at betale huslejen OG mad på bordet hver dag, penge til at købe tøj og sko, når det er nødvendigt, toiletpapir, når nu man "skal", telefoner, så man kan ringe hjem og sige at man er 5 minutter for sent fordi man rendte ind i en bekendt på vejen hjem, som man gerne vil  sige hej til, ilt, til at trække vejret, køleskabe til at holde vores madvarer kolde, biler, toge og busser, som kan hjælpe folk til at komme fra sted til sted, IKEA, Yourubekanaler, som man virkelig kan grine over dag efter dag, film og tv, der kan underholde en, bøger, man kan læse for at blive klogere, foredrag så man kan dele sin viden, piller, der kan afhjælpe midlertidige sygdomme, eller mindske gener ved kroniske sygdomme, indkøbsposer af stof, som man kan bruge igen og igen, så man ikke skal bruge 450 kroner om året på plasticposer (yeah, been there, done that), en pølsetang, som man kan bruge til at samle ting op fra gulvet, når man sidder ned og har svært ved at nå tingene, og har for ondt til at rejse sig og samle det op, plasticlommer, så man kan holde sine papirer adskilt, hæfteklammer, så man kan fin-inddele papirerne i plasticlommerne, etiketter, så man kan skrive på ting, hvad der er i, linierede papirblokke, som man kan bruge til både at tegne og skrive på, og stiftblyanter, som har den dejligste form, farve og bare er dejlige, for slet ikke at tale om farvet karton, farveblyanter, skraldeposer, når man skal smide noget ud, et godt skraldeskur, en boks med 20 viskelædere, som man fortrød man havde havde købt, fordi der var så mange, men pludselig elsker, fordi katten æder det ene efter det andet... Er der der vitterligt ikke andre godt ting at tage sig til? 

Jo... Jeg har tænkt mig at skrive lidt. Vil arbejde på et eller andet projekt til Jonna. Jeg ved at hun bliver meget glad for mine produktioner til hende, og det kunne være meget hyggeligt at sidde og nusse med det - men det betyder jo så bibellæsning på højeste plan. Yeah... Det følger med. Hm.

Tjek denne kanal ud Rhett and Link - jeg lover jer, hvis I deler min humor, at I får den sygeste gnækker på. De to gutter er bare så .. Jamen... Haha! I kan slet ikke forstå omfanget af det her. Se deres videoer, se bare nogen af dem. Giv dem en chance! Der er også Good Mythical Morning - arh, man, you gotta whatch this one:

 

Hav en god aften, ladies an gentlemen. Eller nat, burde jeg måske hellere skrive. Det er nat om 12 minutter.  Burde jeg skrive det? Ødelægger jeg spændingen for nogen? Er der nogen, der havde glædet sig til midnat, men ikke vidste, hvad klokken var, og ikke havde lyst til det? Så må I så meget undskyld. Men... Nå. Nu er det nat om 9 minutter. Pas på alle de monstre, der er i jeres skabe og under sengene!

Sut på min fede røv, dumme gås

"Jeg har simpelthen ingen tider at gøre godt med"

SUT PÅ MIN FEDE RØV! 

Jeg er ligeglad. Jeg får kramper, når jeg mister overblikket - og så sidder du og siger til mig, at du bare ikke har nogen tider at gøre godt med? Synes du ikke, at det her er temmelig tarveligt? Jeg hader dig. Bare for det. Du er en irriterende, dum gås.

Nej. Jeg ved godt, at det ikke er din skyld. Det er ikke dig, der er skyld i mange patienter og få neurologer. Men jeg ville sådan ønske, at du bare lige kunne knipse med fingrene, og der kom flere neurologer. Hvorfor er der ikke flere? Der må da være flere?

Men okay; Roskilde hospital er ikke et sted, jeg selv ville vælge at arbejde, hvis jeg kunne vælge et andet sted.

Jeg er sååå dårlig til dansk!

Jeg siger det nu. Altså ikke nu, men lige nu. Ej, men okay, så NU! Pokkers, jeg nåede det ikke! Nedtælling! 3... 2... 1 GO: "Falling in love is hard on the knees". YAY! Jeg nåede det denne gang! Der er sket det, at Aerosmith tilbage i nogen-og-halvfems lavede den sang. "Falling In Love Is Hard On The Knees". Og den hørte jeg lige for et øjeblik siden, og jeg tænkte: Det er det! Det er lige præcis det! Nej, altså ikke det, I tænker på (you perves), men det! Jeg er forelsket! Jeg synes også at det er sært, ikke, fordi jeg var det faktisk ikke før sangen startede. Men så sad jeg og reflekterede over den yderst dybdegående og følelsesladede sang, mens jeg pludselig kom til at tænke på ham, jeg kalder Hr. Rikke. Ej. Det behøver jeg ikke. Han kan bare hedde René. Det er fint nok. Hvorfor synes jeg nu det? Fordi han har bestilt noget på nettet, som ikke er kommet, og han skrev og klagede (det var til et amerikansk firma), og de responderede med en mail, hvor de kaldte ham "ma'am" - haha!  Og Famselutski kaldte ham gammel, da jeg talte med hende i går, selvom hun sagde at jeg ikke måtte sige det til ham. Men jeg sagde til hende, at jeg ville sige det alligevel, og så grinte hun bare. Så sagde jeg til René: "Du er så gammel at selv min farmor synes du er gammel" - haha.

Otherwise - René er i vaskeriet nu. Vores tøj er i tørretumleren nu. Vi går ikke derfra, når tøjet tørre. Det er vores politik heromkring. Sådan var det også, da vi boede i Torpgården. Under vaskningen kan vi sagtens gå - men når tumleren er sat i gang, bliver vi der, for ingen, som vi ikke kender, skal rage på vores tøj. Der er ikke tale om, at vi ikke er derovre i tide. Der er alarm på, så vi ikke kommer for sent afsted, vi har som regel 10 minutter ekstra til lige at gøre os klar og komme derhen. Det tager normalt 5 minutter, men vaskemaskinernes tider er lidt som vinden blæser. Tørretumlerne kan folk jo bare gå hen og tømme. Det er ikke en rar tanke. Derfor er vi altid derovre i al den tid! Så læser vi Se & Hør fra 1985 og drikker varm kakao mens vi snakker med ham, der altid er der om aftenen, som ikke har købt nyt tøj eller sko i 10 år, fordi han finder dem steder som f.eks. vaskeriet - folk smider ødelagt tøj ud, så syer han det, og så er så godt som nyt. Han roder lidt rundt i storskralds-områderne de forskellige steder, og han har som sagt ikke anskaffet sig noget nyt i 10 år. Andet en patroner til sin riffel. Han er skytte, går i en skydeklub. Han kommer altid, og han stammer. Det har jo så ikke noget med det andet at gøre, jeg har faktisk kun lagt mærke til det, fordi han så så... han lignede en, der var på flugt fra politiet. Så pludselig lagde jeg mærke til, at han stammede, og så tænkte jeg, at det nok var derfor, han svedte så meget og virkede nervøs.

En dag, det er er dødensseriøst, altså, det er virkelig hardcore stuff, det her, ikke, men faktisk hørte jeg en dag i nyhederne på en radiokanal "... de to røvere slap væk fra gerningsstedet, men blev taget til fange af politiet..." For fanden, hvor kunne det være rart, hvis jeg kunne sætte navn på den kanal, men damn, jeg griner stadig af det! Der var et radioprogram på P3, det må have været... Ja, først i 00'erne, som jeg (heller) ikke kan huske hvad hed, hvor de en aften (det kørte om aftenen) havde samlet forskellige "lydklips" af radioværter, som der absolut IKKE kunne engelsk, men som skulle læse band/kunstnernavne op, samt titlen på sange, og de var meget ofte engelske. Hold kæft, hvor var det skideskægt, jeg tror ikke, at jeg på det tidspunkt, nogensinde havde grint så meget i mit liv. Nøj, hvor var det sjovt!

Nu er klokken 20:45, og servicekorpset, som hjælper os med at vaske, arbejder kun til klokken 21. Hm hm. How about that. Det bliver spændende at se, og René bliver nødt til at slæbe det hele hjem på egen hånd igen. Han ringer jo ikke til mig, den venlige sjæl. Nå, Men det er jo unægtelig nemmere en rollator.

Anna åbnede døren før, da René og Tina skulle ned med rollatoren og køre derhen igen, og så kiggede hun på mig og sagde "Hej René" Jeg sagde "Det er godt nok Rikke, men hej alligevel" Det er skægt, for jeg har mørkt hår, René har blond hår. True, vi har sort tøj på, begge to, det meste af tiden. René er at hoved højere end mig. Men hvis alt skal være fair, haj jeg sat mit hår i en hestehale. Så det ser måske lidt kort ud. Det vil jeg godt give hende. Men der er sgu lidt dame over ham for tiden. Hehe.

Jeg glæder mig sådan til at vise ham den sjove kommentar, Helle skrev på indlægget før dette. Hvad hedder det? "Forrige"? "Sidste"? Det er faktisk for dårligt, at jeg ikke ved det - Haha

As seen on TV

Telefoner... Hvad fanden skal man efterhånden stille op? De gode gamle telefoner, hvor man løftede et rør, som var forbundet til en telefon med en lang "spiral-ledning", og så trykkede man det nummer ind, man skulle bruge.

Dengang jeg boede på Vesterbro, havde mine forældre en dejlig, dejlig telefon. Rød, naturligvis. Alt var rødt. Vores arkitektlampe og vores toiletbræt.  Det var bare "vores stil". Men denne telefon havde en drejeskive. Det var inden de smarte trykknaptelefoner. Man skulle dreje nummeret ind. Det, som med trykknaptelefonen blev til 112, var dengang 000. Hvert område havde sit nummer. København havde 01. Vores telefonnummer startede med 01. Da vi flyttede, startede vores telefonnummer med 03. Med trykknaptelefonen blev det ændret til 53 14.  Andre steder havde 53 med et andet tal end 14. Men det blev ændret til 56 14. Mange områder omkring København, som f.eks. Rødovre, har et områdenummer, som starter med 36 41.

Så kom mobiltelefonerne. De havde været der i lang tid, men primært i biler. Det var store, klodsede telefoner, som var nemmere at lade sidde i bilen, end at tage med sig ind, når man ikke skulle køre i sin bil. Men sidst i 1990'erne begyndte mobiltelefonerne at vinde indpas, og de blev meget hurtigt populære. Man kunne skifte covers til sine telefoner, få forskellige ringetoner, og man kunne sende tekstbeskeder. Det var fantastisk. Snart havde alle en mobiltelefon. De var lige til have i lommen. Nu er de efterhånden så store, at man ikke længere kun kan betjene dem med én hånd. Man er nødt til at bruge to hænder for at kunne sende sms'er, ringe op, se videoer på nettet,ordne sin pengesager igennem netbank, tjekke sin e-mail eller facebook - alt er muligt, men ikke med kun én hånd. Telefonerne bliver større og større, og mere og mere uhandy at have i lommen. Det er faktisk stort set umuligt, med mindre man taler om en jakkelomme. En bukselomme er et no-go. Mange vælger at beholde deres fastnettelefon - men endnu flere vælger at skille sig af med den. De bruger den aldrig - hvorfor skal de have den?

Jeg har en eller anden... jeg kan ikke se, hvad der står på den...  Doro fastnettelefon. Jeg har fået den af Renés forældre. Der er naturligvis 2 håndsæt, og vi har et hver. Så kan vi ringe til hinanden, hvis vi ikke gider at råbe eller rejse op. Men vi vælger som regel det sidste, for Renés står altid i laderen. Min mobil en en Samsung. Jeg har glemt hvilken slags, det er. Det står der vist, når jeg slukker den, eller genstarter den, men det gider jeg ikke nu, bare for at se, hvilken telefon, det er. Det er i hvert fald en gammel telefon, så meget kan jeg da sige. Jeg mindes at der står noget med "Galaxy". Kan det passe? Min telefon er vist 2 år gammel eller sådan noget, så det er IKKE sidste nye skud på stammen. René siger S3. Jeg har ingen idé om, hvad det indebærer, men jeg ved da, at det er den værste, mest crappy telefon jeg nogensinde har haft! Den mest stabile var min Nokia 3310. Man... That was SO awesome! Den pæneste telefon, jeg nogensinde har haft, var en Sony Ericsson Z610i.

Men sagen er, at det er tirsdag i dag. Tirsdag. I dag. Så vi får vasket vores tøj. I hvert fald noget af det. Jeg vil kæmpe mig derover. Sørge for, at der kommer så meget med som muligt. Jeg får jo hjælp fra Servicegruppen fra Køge kommune, men René kan ikke, så jeg er alene, og det er okay - jeg vil gå igennem ild og vand for at få rent tøj. Så jeg "druggger mig selv op" og gør mig klar til et smertehelvede og håber at personen, som kommer, er en jeg føler mig tryg ved. Ellers er vi på skideren, for så går jeg ikke derhen. Jeg ville gerne have været i bad i dag - men hvis jeg skal bruge mine kræfter i aften, er der ingen grund til at misbruge dem på et bad. I know, I know, jeg har ikke været i bad i 3 dage, men... Jeg har bare ikke haft kræfter til det, og så vil jeg ikke kaste mig ud i det, og ødelægge det hele. Hvis jeg nu var gået i bad i går, som var min oprindelige mening, var jeg nok ikke så besluttet på at gå over med vasketøjet.

Jeg vil lige sortere det med det samme - så er det overstået. Så skal jeg ikke have det hængende over hovedet resten af dagen.

Tjek i øvrigt denne kanal ud: www.grav3yardgirl.com på Youtube - hun er virkelig hyggelig og sådan lidt hyperaktiv på en sjov måde. Hun tester forskellige ting, "As seen on TV" - jeg ved ikke om man kan købe de ting i Danmark, men det er faktisk ligegyldigt, for man kan se hendes videoer og hygge sig med et smil på læben i stedet for. Jeg elsker at se hendes morsomme udbrud. Den første video, jeg så, var da hun skulle teste "Wubble Bubble". Men der er mange forskellige ting. Se den, giv den en chance. 

Men - hav en god dag. Hyg jer, og håb at jeg ikke skriver endnu en dum blog med åndssvage tanker, for dem skal der nok komme flere af. Sørgeligt nok. Hæ.

Skal du mon på Robinson?

Når man begår en forbrydelse i et andet land, end det, man bor i, må man tage straffen dér. Det nytter ikke noget at hente fanger hjem fra Thailand, fordi de har smuglet stoffer, når de allerede har fået en dom der. Jeg kan ikke se, hvorfor de skal herhjem og overbefolke vores fængsler? Det gælder naturligvis også vores land. Hvis en thailænder får en dom for noget, de har begået i Danmark, skal han eller hun afsone deres straf i Danmark. Selvom de danske fængsler er som ferieophold i forhold til de thailandske.

Men jeg har en udmærket løsning. "Robinson", for nu bare at give den et navn. Jeg foreslår, at vi skaber tager en af vores mange øer, og så bygger vi en kæmpe mur omkring den. Jeg mener, en virkelig høj mur, som det er umuligt at kravle op eller ned ad.

På Robinson bliver alle kriminelle sat ud, og så kan de slås om, hvad de vil, måden, man kommer ind på, er ved et helikopter-drop.

"Alle kriminelle" er ikke i teorien alle. Man kommer ikke på Robinson for at stjæle en  million fra sin chef. Det drejer sig om dem, der begår den samme forbrydelse, som direkte skader andre fysisk, igen og igen og igen. Jeg vil sætte grænsen vil 3. Ved vold. Ved voldtægt og mord falder straffen 2. gang. Og der er no turning back. Er man dømt til Robinson, er man der resten af sit liv.

Jeg er faktisk overbevist om, at Robinson kunne være en god idé. Så kan rockerne slås mod banderne og slå hinanden - sikke en god idé. Ret hurtigt vil Danmark igen være et trygt og roligt land, som man ville turde at bevæge sig rundt i.

Så længe det varer.

For der er jo den dér ting med ozonlaget, der ligeså langsomt forsvinder, og vi langsomt bliver ristet. Men kommer vi til at opleve det? Kommer vi virkelig til at opleve en forfærdelig død, med horrible smerter og vanvittige smerter, mens vi rister som helstegte pattegrise?

Mit gæt er nej.

Men hov! Hvorfor tror jeg det? Det er jo helt forkert!

Nej. For hvis nogen kan udpege et land, som ikke er i krig i lige nu, i fare for at komme i krig, eller hader et andet land som vanvittigt - så er vi nede på ganske få. Jeg tror faktisk, at vi, ikke ganske langsomt, men derimod ret hurtigt, vil udrydde os selv. Vi er så dumme, at vi kæmper en brav kamp for at redde Jorden, og samtidig gør vi alt for at ødelægge den. Vi udrydder ikke kun os selv, men også plantearter og andre dyrearter end os selv. Vi er simpelthen så dumme. "Jamen, de skal jo have demokrati!" Er det virkelig al det ødelæggelse værd?

Mine meninger er jo selvfølgelig lidt grove i kanten, jeg har ikke brugt tid på at finpudse dem. Jeg kiggede på en dåse, hvor der var trykt et træ på (Egekilde) og jeg tænker bare - hvad sker der i vores hoveder? Er vi virkelig så dumme? Jeg mener, er vi SÅ dumme? Eller springer Kermit ind med strakte arme og råber "Surprise! Det var bare for sjov!"?

Grunden til, at jeg vælger Kermit, er i øvrigt, at han altid var begyndelsen på mine tilbagevendende mareridt som helt lille. 4-5 år. Jeg sov, og jeg kom gående på en sti ved min farmor og farfar. Der stod en stor sten i et blomsterbed, og pludselig kom der en bordtennisbold hoppende ud fra stenen, og så kom Kermit ud. Så vidste jeg, at mareridtet gik i gang, og jeg forsøgte at tvinge mig selv til at vågne, men det var umuligt. Drømmen - den kommer med i min bog, når den engang er færdig. Se I bare frem til den, hvis jeg vælger at sende den ind til et forlag, og de vælger at udgive den :) Men lige nu er den langt fra færdig. Jeg mener LANGT fra færdig. Jeg tager det med ro. Det er bedst, har jeg fundet ud af.

historier om kvinden. Hvis det er den samme

Kender I historien om kvinden, som gik på toilettet da hun vågnede en simpel søndag morgen, og pludselig opdagede, jamen, åh nej, der var da "noget" på vej. Da hun skulle tørre sig, gjorde hun, som hun plejede. Hun var højrehåndet, og hun hun brugte den til "det". Hun havde kort forinden fået sat armlæn på sit wc, netop for at kunne løfte sig selv op uden for mange smerter i knæene, men hendes "tag til" side var den højre. Derfor måtte hun tage fat op det højre armlæn for at komme op at stå.  Heldigvis var der ikke "noget" på fingrene, men kvinden vaskede sine fingre, og tog noget toiletpapir og trykkede noget alkogel ud af dispenseren, som var til netop det forbrug, og rensede armlænet, mens myoklonierne (kramper) lige så stille begyndte. Så hun måtte skynde sig ind på sin stol, og nåede det uden at falde. Men klokken var blevet 11:30, og hun vidste ikke, om hendes dejlige kat havde fået mad, fordi hendes mand sov og ikke kunne oplyse om det. Til sidst tog hun sig sammen og satsede på, at myklonierne var helt væk. Hendes kat fik både mad og vand, og hun fik smurt 3 madder med peberrodsalat på, samt en enkelt med æggesalat, som hun havde lagt på en tallerken, hun balancerede med hele vejen fra køkkenet og ind til stuen, i frygt for at tabe den, men hun klarede den

Og I bliver sikkert chokerede over at høre (læse) dette, men jeg vil gerne indrømme det, lige ud, bare smide sandheden på bordet, få det ud i det åbne. Den kvinde var mig. Pyh! Det føles god at have sagt (skrevet) det! Jeg har bare gået med den hemmelighed hængende over mit hoved i mindst 3 minutter... Det har været en forfærdelig tid. Men nu er det overstået, nu er det ude i det åbne, nu behøver jeg ikke at skjule det længere.

Jeg har også hørt om en kvinde, som sad og spiste en mad med peberrodsalat, da hun ved et uheld tabte den, og den satte sig på hendes mave. Ifølge historien, havde hun dagen forinden taget den allersidste rene T-shirt på - og den var vist ny, direkte fra indpakningen. Hun tørrede peberrodsalaten af med køkkenrulle, men kunne godt se, at det ikke ville virke. Der stod en dåse med danskvand foran hende, den var tom, men kvinden vidste at der altid var lidt ekstra bundsprøjt i. Så hun hældte det på pletterne på sin T-shirt, og de forsvandt, fuldstændig, men pludselig kom kvinden i tanke om, at det var danskvand med citrus, og blev vildt bange for, om det ville ødelægge noget af den sorte farve. Hun besluttede sig for at ringe til sin svigermor, fordi hun helt sikkert havde forstand på den slags. Hendes svigermor sagde, at der ingen problemer var i det, så kvinden faldt til ro, for hun vidste jo også, at hendes tøj ville blive vasket få dage efter.

Faktisk er der mange historier om kvinder, og jeg har lidt på fornemmelsen, at de alle handler om den samme kvinde,men jeg er ikke helt sikker. Det bliver spændende at finde ud af, hvad der ellers kommer til at ske i fremtiden.