Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 14. august 2018

Jeg er ikke helt sikker på emnet. Hår?

14. august 2018 = 11 år siden René og jeg teamede op på kærestefronten. Jeg forventer at vi fejrer det for første gang nogensinde. Der er ikke købt nogen gaver. Jeg forventer at vi enten besøger min svigermor og tilbringer en hyggelig dag der, eller måske går ud og spiser i stedet for, bare René og jeg, eller evt. sørger for at få noget take away mad med hjem. Vi skal bare finde ud af, hvilken restaurant vi skal vælge. Jeg er ikke god til at spise på fyldte steder, så det gælder om at holde sig uden for "myldretiden". Men hvad har vi egentlig lyst til at spise? Vi overvejer lidt at køre til Cafe A og enten spise der eller bestille mad med hjem. Jeg er lidt opsat på at prøve en Mojito, men jeg kan ikke tåle alkohol pga. den type epilepsi, jeg har (et eller andet sted går jeg ud fra, at alle med epilepsi har det problem, men jeg lider af JME) gør at jeg desværre ikke kan tåle alkohol. Men hos Café A har de en Virgin Mojito med mynte, lime og danskvand. Men lyder det overhovedet lækkert? Hvad med Frozen Lemonade, der består af lemonade, som er blendet med isterninger og mynte? Det lyder bedre. Men skal jeg bestille en jordbærshake? Hvis jeg ender med at bestille den ret, jeg tror det ender med, hvilket er en oksefliet, så tror jeg ikke at en jordbærshake er det, der passer supergodt til. Så vil jeg nok hellere bare have en sodavand. Det er svært, ikke? Jeg bestiller nok bare en cola light. Eller Coca Cola Zero, som jeg har fundet ud af er den eneste sukkerfri "brand"-cola, jeg rent faktisk kan lide. Der er en gigantisk forskel på Coca Cola Light og Coca Cola Zero. Og jeg mener ikke at light er målrettet mod kvinder, og Zero mod mænd. Man kan rent faktisk smage en virkelig stor forskel. Pepsi Max er ude. Hvis de kører med Faxe, må jeg bestille en Faxe Kondi Free.

Men først og fremmest skal jeg sove. Vi har kun været kærester i 11 år og 8 minutter. Eller; teknisk set blev vi først kærester omkring klokken 10-11 stykker om formiddagen, så vi har endnu ikke nået punktet. Jeg glemmer det hvert eneste år. Er det ikke utroligt? Haha.

Jeg er blevet klippet. Jeg er tilfreds med mit hår, men de billeder, jeg har taget, er ikke gode. Men håret er cool. Jeg kan lige smække et eksemplar op her:
Billedet er taget sådan, "Frisk fra frisøren", og jeg må indrømme, at jeg altid sætter min frisure bedst selv, ligesom jeg altid tager billeder af mig selv bedst. Hver gang andre tager billeder af mig, ligner jeg noget som er sluppet ud fra et forsøgslaboratorium, sådan halvt menneske, halvt øgle, men når det kommer til selfies, så går det bare så meget bedre. Ofte tager jeg 3-4 billeder, men jeg plejer faktisk at "ramme rigtigt" i første hug, selvom dette billede er nummer 7 ud af 9. Jeg skal vænne mig til nye omgivelser. Dvs. ny baggrund,m anden lyskilde, og jeg havde som sagt ikke selv sat mit hår. Jeg skulle have billeder fra alle vinkler. 

Når jeg tænker på The Big Guy, Satan, Den Faldne Engel, Lucifer, så forestiller jeg mig at han ser ud på en bestemt måde. Derfor blev jeg mildest talt lidt overrasket da jeg lagde mine øjne på Netflixserien "Lucifer", hvor han, Lucifer Morningstar, ligner (bortset fra et par mindre detaljer) ligner min Lucifer på en prik. I know, I know, det er normalt. Alle ser ham nok sådan. Eller; de burde. Men det overraskede mig bare sådan. Og det første afsnit... Det første afsnit var virkelig fænomenalt! Da han kører derud af med den skønne musik, som jeg nu, hvor jeg kun har 1 afsnit tilbage af sæson 1 før jeg starter på sæson 2, desværre har glemt. Men det var bare så... HELL YEAH! Jeg er ikke helt sikker på, hvad seriens budskab er. Men det at Lucifer i sig selv ikke er ond, men straffer dem som gør o nde gerninger - det kan jeg godt lide, og det er egentlig også det, jeg forestiller mig, at det ville være, hvis jeg troede at alt det med Gud og hans sønner Lucifer og Jesus var sande. But - I don't. 

I dag har det været et dejligt, stille og roligt vejr. Ikke for varmt og til at holde ud. Jeg må se at komme lidt mere udendørs. Har pludselig lagt mærke til, at mine negle ikke gror længere. De har haft den samme længde i flere måneder. Not cool. Jeg tager 35mcg som eneste vitam/mineral tilskud, og det er noget, lægen har sagt at jeg skal tage. Til gengæld synes jeg at mit hår vokser for hurtigt...
Okay, tjek her:
Fra venstre, øverst: 
Kaliumklorid (original: Kaleorid) 750mg, Diural (original: FUrix) 40mg, Zonisamide (original: Zonegran) 100mg, Eltroxin 100mcg, Delepsine Retard 300mg
Fra Venstre, nederst: 
Frisium 10mg, Quetiapine (Original: Seroquel Prolong) 400mg, Lekaform D-vitamin 35mcg

Jeg tager: 3 Kaliumklorid, 3 Diural, 4 Zonisamide, 1-2 Eltroxin (mandag- torsdag = 1, fredag-søndag = 2), 6 Delepsine Retard, 1 Frisium, 2 Quetiapine samt 1 D-vitamin dagligt. En hurtig sammentælling giver mig et tal på 30 tabletter. Det svinger mellem 29 og 30 dagligt. Men Diural er vanddrivende. For at holde kalium-balancen ved lige, skal jeg tage Kaliumklorid. Eltroxin får jeg mod for lavt stofskifte. Zonisamide og Delepsine samt Frisium er noget, jeg tager mod epilepsi, og Quetiapine-tabletterne tager jeg mod "mod sindslidelse" (men vi ved alle sammen godt at det er skizofreni, og ved du det ikke, så tjek titlen på bloggen endnu engang. Eller; undertitlen - det, der står med gult), og D-vitamin - ja. Jeg er simpelthen bare ikke nok ude, eller får nok lys. Jeg kan ikke lide dagslys. Jeg fungerer bedst om natten, hvilket arbejder imod JME. Men folk som har skizofreni er ofte nattemennesker og vender om op nat og dag.

tirsdag den 31. juli 2018

Lidt nyt, men ikke så meget

Hej jer, som gider at beskæftige jer med denne efterhånden halvdøde blog. Jeg tænker en del, har som sådan også mange ting at snakke om, men jeg har ikke haft tiden til at sætte mig ned og gå i dybden med alle de ting, jeg laver. Der er så meget. Menøh...

Ny makeup er ankommet med Burd her til aften, jeg har taget et billede af mine nye tilføjelser til min samling:
Jeg har købt nye øjenbrynsknive, fordi den sidste, jeg slidt op over halvandet år virkelig ikke kunne mere, en lip exfoliator og en concealer fra e.l.f., samt en vandfast øjenskyggeprimer, en mat settingspray, en sort øjenskyggebase og 2 eyelinere (kohl) i farverne "sapphire" og "emerald city", disse er fra NYX PROFESSIONEL MAKEUP. Jeg havde oprindeligt også bestilt en hvid øjenskyggebase, men den var udsolgt. 

Jeg hygger mig stadig med at lave min "book of shadows" som ikke er en book of shadows som sådan, men bare en samling af mine tekster af forskellig slags (bortset fra fiktive tekster), og den indeholder en masse tegninger, som jeg har brugt en masse tid på. Emma holder mig med selskab - især om aftenen:
Emma ligger lige der, bag alle mine konvolutter, og genspejlet i ruden er lampen, der lyser det hele op (jeg benytter mig ikke kun af de fire LED lys, der står der, nemlig), og lige under den kan man ane mit glade ansigt. 

Forleden var det tordenvejr, og det  var virkelig grusomt. Ikke tordenvejret. Men jeg stod inde i stuen. Jeg så tordenskyen komme, og gik ind i arbejdsværelset igen, jeg havde siddet derinde hele dagen og ville lige "gøre tingene for den dag færdige", da tordenskyen kom om på den anden side af bygningen. Fordi den var rund, og kom over bygningen på den måde og med seriøst stor fart, sad jeg bare og gloede, og jeg var helt ærligt skrækslagen et øjeblik og mine tanker gik i retning af "Independence Day" eller "Mars Attack" eller sådan noget. Netop som skyen gled ind over legepladsen, begyndte alle lygtepælene at "sitre", og derefter lyse normalt. Det blæste voldsomt op og det begyndte at regne så kraftigt, at jeg ikke kunne se bygningen overfor, andet end nogle små, nærmest udviskede lysende pletter fra vinduer og døre i blokken. SÅ kom der noget torden, nogle lyn, og så var det hele overstået. Det var mørkt, men ellers var alt som var intet hændt. Jeg vidste ikke engang, at jeg var så... at jeg indeholdt den slags "angst". Altså; jeg er godt klar over, at der er liv et andet sted i rummet, flere steder i rummet, jeg er sgu nok bare ikke klar til at "se dem i øjnene" sådan helt endnu. Jeg henviser til bogen "Kan man få en alien til at le", som er en fantastisk bog om kommunikation. Den handler om aliens, og hvordan vi ville kommunikere f.eks. humor videre, men dybest set handler den vel egentlig også om kommunikation mennesker imellem. Den er skrevet af Nils Elmark, udgivet i 2005. 

Nå. Klokken har sneget sig frem til at blive næsten kvart over 23. Jeg har siddet og gloet på konspirations-videoer om MK-Ultra og Illuminati og hvem der får hvem dræbt. Hvem der lider af  det der i gamle dage hed personlighedsspaltning, og alt mulig andet spændende, der har krydset min vej.

onsdag den 11. juli 2018

Hitlers kusine var skizofren...

... og kom ind i eutanasi-programmet, hvilket medførte at hun blev gasset som 49-årig. Historikere er uenige om hvorvidt Hitler vidste dette.

But, yeah, so... Mit arbejdsværelse kommer lige så langsomt til virkelighed. Det er jo ikke kun mit, det er også Renés, men han har endnu ikke nogen borde. Jeg synes selv at jeg har været heldig indtil videre - og jeg mangler kun 3 kasser nu! THANK YOU BABY JESUS!

Det er skønt at være i gang med at lave noget - det er bare ærgerligt, at den eneste uge, hvor jeg ikke er lazy as F, er den uge, hvor jeg har et brandsår, som bare ikke vil hele...

Emma er virkelig morsyg i dag. Hun hopper op på mit bord konstant. Det har taget mig 3 timer at skrive disse få linjer indtil videre!

Nå. Menøh... Jeg har faktisk ikke sådan rigtig noget at fortælle, jeg ved godt, at det kommer som en KÆMPE overraskelse, fordi jeg normalt er fuld af spændende og interessant indhold, men i dag er her intet. Jeg ville bare blære mig med mit arbejdsværelse. Jeg skal nok tage et billede af det, når jeg er færdig. 

Indtil videre har jeg taget disse 3 billeder. Det første forestiller 2 Poul Pava artworks, som jeg har, og som jeg endelig har bestemt mig for hvor skal hænge. Jeg glæder mig!
Det næste billede, jeg har taget, er dette. Det er dagens solnedgang. Smuk, ikke?
 Det sidste billede for i dag er taget fra den gribearm, som jeg har fået af René. Eller; det vil sige det er æsken. Jeg blev lidt fornærmet, da jeg så en gammel geezer uden på æsken, altså, er det kun gamle mennesker der ikke kan nå ting? Jeg har brug for den, fordi jeg har en tendens til at tabe piller på gulvet, og jeg skal være hurtig og tage dem op inden Emma kommer farende, og det går af og til hurtigere med en grab. Eller en "gribearm", eller hvad det er, der står på pakken. 
Og så er der sådan en old geezer på æsken... Psh. 

Dejlig dag, ellers. Mit plaster er næsten faldet af, oppe på brandsåret, og det klør som jeg ved ikke hvad. Men jeg får først en sygeplejerske ud på fredag.... Yikes... Måske skal vi selv skifte plasteret? Just in case? Jeg render jo rundt og roder i alt muligt fordi jeg skal have det værelse i orden! Uh, I just love being in there! 

Hav en dejlig nat, y'all!

fredag den 29. juni 2018

Nej. Jeg er ikke død (endnu)

IT IS TOO HOT!!! I can't handle any more heat! Bring me the winter RIGHT NOW!!!

Ud over det: I feel good. Jeg har det faktisk godt for tiden. Min mor er pissesyg, min farmor er så dement at hun ikke kan huske hvem jeg er (lettere overdrevet), min krop smelter hver dag, min terrassedør er flækket pga. for meget varme, men ved I hvad? Mit forhold kører bedre end det har gjort længe, og jeg har ikke mange smerter. Jeg har lyst til at danse rundt, og gør det ofte, bare fordi der er så meget fed musik på Spotify, jeg har 50 forskellige playlister, som jeg elsker, og lige i øjeblikket er jeg vild med mange forskellige sange, som bare bliver spillet om og om igen, og jeg ser en masse spændende dokumentarprogrammer. Både om kendte mennesker, om historie og om politik, og jeg må sige, at den dokumentar, jeg så om Whitney Houston i dag, fik mig til at flæbe som jeg ved ikke hvad. Men den var bare så skide god. Jeg connecter rigtig meget med Katja, som jo går hjemme på barsel lige nu, og ud over at sende en masse billeder af hendes superskønne datter, skriver hun også en masse mails, som jeg elsker at svare på! Emma er en lille skabekrukke, men jeg elsker den lille gråhårede djævel alligevel - hun havde fødselsdag i går, og fik et nyt spisesæt. Rigtig hyggeligt for hende. Jeg tror at hun er glad for det.

Selv har jeg her i juni eksperimenteret rigtig meget med makeuppen. Det har været hyggeligt. På Emmas fødselsdag i går valgte jeg at gå efter et mere afdæmpet look, så jeg holdt mig til lyse farver. Lyserød, primært, og hvid. Ellers har jeg tidligere på måneden præsteret at levere et "sunset-look", som jeg var ret stolt af, men jeg fik også lavet et look, hvor jeg kun brugte grønne farver (grøn er min yndlingsfarve), og jeg lavede samme trick med blå. Jeg har oprettet en mappe på min computer, hvor jeg gemmer billederne under hvilken dato de er taget, og så får de et nummer.

Så man kan roligt sige, at jeg nyder min tilværelse. Jeg er træt af varmen, jeg er træt af at skulle lægge mig til at sove i et lokale som er på den forkerte side af 30 grader, selvom det er over midnat og vinduerne har stået åbne hele dagen. FUCK hvor jeg glæder mig til det insektnet bliver sat op, så vi kan have vinduerne stående åbne om natten!!! Jeg har en blæser, der står og blæser ind i mit fjæs døgnet rundt, men den blæser jo bare den varme luft rundt, den er ikke specielt kølende. René har det værre end jeg har det. Han har kun et sted at befinde sig. Jeg kan være i sengen, ved min computer eller gå ud i køkkenet. Vi har talt om at købe en regulær aircondition. Det her går altså ikke...

Men! Kreativitet er den dejlig ting, og den er der heldigvis masser af! Så jeg får lavet en masse, blandt andet til Astrid. Lige nu har jeg lyst til at gå en tur, men jeg tør ikke sådan helt alene, nede i mørket, og René er lige gået i gang med at se en film. Han er sær. Han ser den nyeste version af "It" (der er den gamle fra 80'erne og så er der den, der udkom sidste år - det er den sidste, han ser) og han slår op i seriøst voldsomme udbrud af skraldlatter konstant. Jeg så den gamle udgave for mange år tilbage, efter at have læst bogen, og givet, bogen er mest uhyggelig, men filmen (var det ikke en miniserie, egentlig?) var da også uhyggelig - jeg husker ikke noget sjovt. Men René er selvfølgelig også lidt hardcore gyser-seer. Den eneste film, han har fået det dårligt mens han så, var "Wolf Creek". Jeg ved faktisk ikke, hvad den handler om. Jeg har ikke tænkt mig at se den. René var blevet advaret imod den, men så den alligevel. Det skulle han ikke have gjort. Men ellers ser han alt, og bliver stort set aldrig skræmt. Han får aldrig chok. Jeg kan sidde ved siden af ham, med hovedtelefoner på og lave noget andet, og jeg kan måske kun høre halvdelen af lyden på filmen, men jeg kan se René, og han ligner en der er ved at falde i søvn.

Men eftersom min dejlige kat fyldte 13 år i går, ville jeg tage et billede af hende, og hun lå lidt væk fra mig. Hun sov. Så jeg tog et billede. Hun vågede, og "halv-satte" sig op og kiggede på mig, rakte tunge og lagde sig ned og sov videre. 
René var ikke hjemme, men jeg fik heldigvis fanget det på telefonen, så jeg kunne bevise, at vi har fået en forkælet teenager. Se hende lige! Den tunge, og de der øjne, der bare siger "Du skulle ikke have vækket mig for dette billede", og så lagde hun sig bare ned igen bagefter! Bandit!

Håber I alle sammen får den fedeste weekend ever! Jeg har TO vandmeloner, som jeg skal spise, helt for mig selv, og jeg glæder mig supermeget, for jeg elsker vandmeloner, og især når de kommer direkte fra køleskabet!

søndag den 17. juni 2018

Opdatering på hår og gammel makeup

Holy Hell hvor er "Cry Little Sister" af Marilyn Manson virkelig fed! Jeg tror at det er en genindspilning, og jeg ved ikke, hvem der originalt har lavet den. Jeg er ligeglad! Den er freakishly fed! Jeg kan slet ikke styre min glæde over den!

Jeg tager en del vanddrivende og jeg drikker rigtig meget her i varmen. Normalt drikker jeg ikke så meget, men når man bor i en ovn, er man mere tilbøjelig til at drikke koldt vand eller sodavand. Så ja, jeg tisser hele tiden. Det er værst om morgenen og formiddagen, fordi jeg tager pillerne dér. Jeg tager 5x40mg Furix dagligt - og jeg føler selv, at det er en helvedes masse. Men derfor har jeg fået sådan nogle "buksebleer" på bevilling fra kommunen, de er virkelig ucharmerende, og jeg bruger dem kun om natten og indtil tisseriet er stilnet lidt af (dvs. frem til klokken ca. 13 på en normal dag. Så skifter jeg til trusser og almindelige små bleer/bind beregnet til inkontinens). Her forleden syntes jeg sgu bare, at der måtte lidt "sass" på, så jeg tog sådan en permanent marker og skrev "Am I Making You Horny Baby?" bag på bleen, og da jeg kom ind i stuen efter at have lavet morgenmad til René (jeg skulle bare have noget vandmelon selv), stillede jeg mig, så han ikke kunne undgå at se mig, og så twerkede jeg min røv, og da han havde læst hvad jeg havde skrevet, sagde han "You do, baby, you do". Jeg tænkte sådan hen i Austin Powers retninger, da jeg skrev det. Jeg kan ikke huske om det var "Am I Making You Horny Baby" eller "Do I Make You Horny baby" Mike Meyers sagde, men jeg havde bare den der Austin Powers-stemme i hovedet da jeg skrev det.

Jeg er faktisk faldet meget godt til med mit hår. Det er ikke for kort, det er ikke for langt. Jeg kan nøjes med at spraye lidt balsam på børsten og rede det igennem nu, jeg skal ikke sidde og kæmpe med det i flere timer - det tager måske maks 10 minutter nu, så det er awesome! Det skal stadig komme op at sidde, så jeg ikke har noget hår nede i ansigtet, og det kan hænge løst, hvis jeg hellere vil have det. Jeg tog dette billede i går:
Mit hår er fedtet her, men jeg tog billedet fordi jeg ville se, hvordan jeg ser ud med den der blush. Det er en, jeg har haft i årevis, og burde kassere, men ... Jeg har næsten ikke brugt den, og den er ret sommeragtig, den minder meget om en bronzer. Der er en Guerlain i en brun nuance, mere bestemt nummer 545. Jeg købte den, tror jeg, til Renés og mit bryllup, sammen med denne øjenskygge. Det er en cremefarve fra Clarins i nuance nummer 08.
I denne sammenhæng satte jeg dem sammen med en blå eyeliner (kohl), fra GOSH, den farve hedder "Ocean Mist", og jeg lagde som det eneste andet øjenmakeup mascara, og brugte naturligvis verdens bedste "billige mascara":  Max Factor 2000 Calorie. 

Til læberne brugte jeg en NYX lippencil i farven SPL810 (Natural), og på selve læberne vendte jeg tilbage til MACs matte Viva Glam I A77.

Jeg foretrækker at være hvid. Jeg foretrækker at befinde mig i skyggen, tildækket og altid benytte en foundation 1 tone lysere end mit ansigt. Men jeg er blevet inspireret til at benytte blush. Især denne. Og selvom øjenskyggen på tube burde være smidt ud for lidt over 7 år siden, så er den stadig velfungerende, og jeg nænner ikke a smide den ud. Blushens æske har jeg ikke længere, og kan derfor ikke sige præcis hvor meget for gammel den egentlig er. Eyelineren er i hvert fald 9 år for gammel, men læbestiften er relativ ny. Jeg kan ikke huske hvornår jeg købte min NYX Lippencil, men mon ikke det var da jeg købte den første MAC Viva Glam, som blev væk? Så længe mine børster er rene, og mine blyanter ofte bliver spidset, så er jeg tryg nok. Jeg får heller ikke bumser eller noget, så det må jo betyde at jeg håndterer det fint nok. 

I morgen kan jeg ikke spise noget hele dagen! Jeg er  så fyldt op lige nu, at jeg har ondt i maven helt op til ribbenene, næsten, det føles om om jeg skal kaste op, men jeg skal ikke kaste op. Jeg kan ikke kaste op på kommando. Jeg er nået hertil ved at drikke en Tuborg Squash. En 1½. Det værste er, at jeg kun har drukket ca. 1 liter, og jeg er nødt til at lægge resten i køleskabet, for jeg har sikkert ikke lyst til den i morgen - og lige nu har jeg ikke lyst til noget! Måske til at gå i seng, men det er vist også det eneste, jeg kan finde på...

Måske jeg bare lige skal ordne Emmas bakke, og så hoppe i seng. Sleep tight, y'all.

lørdag den 9. juni 2018

Håret som det er endt

Jeg ved godt, at klokken ikke engang er 5 om morgenen, og jeg først skal være hos frisøren engang i formiddag.  Men jeg gik i seng klokken 22:50, mens det stadig var lyst, og faldt i søvn med det samme. Jeg har været vågen 2 gange, men har nægtet mig selv at stå op. Lige så meget som jeg elsker lure, lige så meget elsker jeg at stå tidligt op. Og gå sent i seng.

Men jeg har snuppet disse billede. Det er naturligvis et "forfra"-billede, samt et "bagfra"-billede.
Jeg har valgt at tage billederne fra mens håret stadig var vådt. Jeg vaskede det i går, og billederne er fra i går. Jeg ved ikke, hvad jeg går efter. Jeg har regnet med noget i skulderlængde, men er det noget, som passer til min kropsform, ansigtsform og livsstil? For i hvert fald 4 år siden købte jeg en hårtørrer, for det skal man da have. Jeg har ikke bruget den en eneste gang. 

Godt så. Men når jeg kommer hjem frar Frisør MOX (jeg skal lige noget andet bagefter også, så næsten lige efter jeg er færdig hos MOX) kommer jeg hjem og fortæller om min oplevelse og viser hvad jeg fået ud af det.

Jeg er ikke tilfreds med min nye frisøre AS IS, så jeg venter lige til i morgen, lørdag, så jeg kan vaske det og se hvordan det rent faktisk ser ud. Jeg regner med, at jeg smækker et par billeder op af håret der. Jeg lader dette indlæg stå åbent, så jeg kan skrive videre i morgen.

Nu er det så blevet lørdag morgen, klokken er lidt over 7, og jeg har besluttet mig for at sætte par billeder ind af mit hår efter frisøren i går, da jeg kom hjem, og hvordan det ser ud på de billeder, jeg lige har taget. Jeg har besluttet mig for, at jeg sætter dem ind parvis, og ikke i kronologisk rækkefølge.

Dette er det første billede. Bagfra, efter klipningen.
Det næste billede er fra her til morgen, for ca. 10 minutter siden. 
Så det næste billede er håret set forfra, efter klipningen
Og jeg ser således ud i dag (makeuppen er fra i går, jeg skulle lige pludselig i seng)

Mit hår er stadig "grimt", som min mor kaldte det i går. Hun har ikke set den nye frisure. Men... Jeg gør nok ikke noget yderligere ved at vise hende den, for der er jo bare klippet lidt af. Det er teknisk set den samme frisure. Jeg spekulerer på, om jeg skulle have fået en sidecut i den ene side, men jeg tror ikke, at jeg sådan er klar til det commitment. 

Jeg er i hvert fald under alle omstændigheder lidt skuffet over udfaldet. Men så må man jo kommunikere bedre med frisøren...

tirsdag den 5. juni 2018

Endelig sker der noget!

På fredag, mine damer og herrer, sker det endelig. Jeg skal klippes. Jeg har fået et telefonnummer til en frisør, som min venindes mor bruger, som kører ud, men efter at have forsøgt at få hende i tale i næsten 2 uger, efter hun havde sagt at hun ville skrive tilbage, har jeg nu fået NOK. Og jeg har kontaktet en ORGANISERET frisør, og skal derfor ned hos Frisør MOX fredag formiddag. Jeg er ekstremt spændt på det. Jeg må huske at få et ordentligt før billede, og så også få taget et ordentlig efterbillede. Jeg har i sinde at lige droppe en anmeldelse af stedet når jeg kommer hjem, for jeg er jo ikke på Facebook eller nogen andre steder end her. Når René og jeg (det er stadig et "hvis", men indtil videre snakker vi stadig om det) får vores YouTube kanal op at køre, er vi selvfølgelig nødsaget til at have en Twitter-konto. Men den tid, den sorg.

I mellemtiden arbejder jeg stadig videre på ideen med en bogbutik/bibliotek/bytteforretning. René sagde til mig i går, at hvis han gerne måtte være med, så kunne han godt tænke sig, at vi havde dvd'er også. Altså, ikke til salg, som sådan, men at vores "sted" ville være et sted man kunne aftales at mødes for at udveksle bøger og film og så videre. Nærmest som hvis vi var "Den Blå Avis", bare på et lille, enkelt sted, i ét lokale. Jeg har tænkt mig at snakke lidt med Birgitte om det i morgen, når hun alligevel kommer. Jeg har også tænkt mig, at vi skal ud at gå lidt, hvis vejret er til det. Hvis det er for varmt, så gider jeg ikke. Men det er tilpas tidligt til at jeg har tillid til at varmen ikke er nået at stige til uanede højder.

Jeg har unaturligt meget lyst til en rugbrødsmad med rejeost på lige nu. Uden rejer, selvfølgelig. Jeg har brødet, og René købte et formbrød i lørdags, og jeg bad ham om at købe en Buko Rejeost med hjem. Jeg elsker dem, men sorterer altid rejerne fra. Der er også en "Naturel" - men den er ikke lige så god. Det er bare ikke det samme - You know?

Jeg er lige faldet over den der sang, der vandt Eurovision 2018. Haha. Den er så røvdårlig. Men samtidig kan man ikke lade være med at høre den. Man sidder og rynker på næsen og tænker grimme ting om sangen, og man har lyst til at lyst til at skrue væk fra den. Men den har et magnetisk hold på en... Sær sang. Jeg fatter virkelig ikke, at den vandt. Der var faktisk flere gode sange. Jeg så en "rundown" over sangene forleden, og... Damn... Hvordan kan denne sang vinde?

Nå, men klokken er halv et om natten, jeg må nok hellere se at komme i seng. Jeg skal op halv ni. Ikke super tidligt, men tidligt nok. Jeg skal jo være krampefri, 100% overbevisende, inden jeg kaster mig ud i at gå en tur.

Så over and out for nu. Jeg håber at I alle sammen har haft en dejlig mandag.