Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 4. januar 2012

Træthed og snøvleri

Jeg har SÅ mange smerter efter jeg shoppede med min mor i går - og det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi snakkede, grinte og havde det rart. Men da jeg var nået halvvejs hjem, kunne min labre krop ikke mere. Jeg brød helt sammen og måtte støtte mig til alt - for det hjalp bestemt ikke at stå. Det var hofterne, jeg havde ondt i, og venstre akillessene. Da jeg nåede op i lejligheden, begyndte jeg at græde. Men hey - det var i går!

I dag ser jeg godt nok noget hærget ud, men jeg tror at det er det, folk mener når de siger at jeg ser træt/skæv ud. Jeg kan ikke sådan helt lige lave en lydprøve på mit snøvleri, som alle påtaler. Men sådan her ser en ikk-hærget Rikke ud, når hun får for meget medicin:

Jeg har optaget en video med min stemme, det er temmelig dårlig kvalitet, men jeg kunne ikke finde et mere lyst sted, hvis jeg ikke skulle vække René.
Jeg må nok indrømme, at jeg snøvler lidt - men så slemt er det da heller ikke? Det er voldsomt nok til at alle kommenterer det. Men... for mig at høre, er det meget normalt. 

Hold kæft, mand, her er koldt! Det var nok ikke den smarteste idé at lukke for varmen. Godt tiltag, skat! Haha. Ej, jeg kan selv tænde dem. Der er kun 4 radiatorer i lejligheden - mon ikke? Ellers er jeg sgu bare for let påklædt eller er træt. Jeg tror på det første. Så nu har jeg fået en cardigan og et par sutsko på. Og det har allerede hjulpet - efter kun 2 minutter! Yay! Det andet er sgu for koldt.

Mit hår er så smukt i dag. Det kan man se på billedet. Det skinner og er smukt. TRESemmé er faktisk meget godt. Jeg har ikke prøvet deres styling, men deres shampoo og balsam er bare toppen! Jeg skulle have været i bad her til morgen, men jeg hoppede (haha) i bad i går aftes. Ja, nat, var det for klokken var over midnat. Jeg havde vist fået lavet nogle temmelig voldsomme bremsespor i trusserne, og der var en dunst af bæ. Så jeg smed klunset og gik i bad. Og det er faktisk meget rart, at jeg ikke skal i bad her nu alligevel. Det varme vand ville hjælpe, men gulvet er iskoldt, og især fordi vinduet har stået åbent hele natten. Jeg sov da jeg kom hjem fra shoppingturen med moar, og så gik jeg i seng omkring 1-1:30. Jeg købte en dejlig parfume fra Biotherm - jeg ville gerne have noget syrligt. Det har jeg fået. Det er den gule, hvis nogen skulle være i tvivl. Den er altså skøn! Så købte jeg en af de dér håndstøvsugere, fordi jeg synes det er lidt pinligt, at René støvsuger sine kerner op klokken 2 om natten, når her er så lydt, som her er. Så han ar fået sådan en.

Jeg skal have lavet en mappe med papirer fra DAB, så jeg bedre kan finde rundt i det. Jeg har også en hulens masse papirer, der skal ind i 2011 mappen - og nu skal jeg jo lave en ny, nu hvor vi er gået ind i 2012. Hvis jeg ikke har fået skrevet det, så godt nytår til alle, her den 4. januar. Hav en fantastisk dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar