Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 28. august 2017

When life gives you lemons - You better goddamn appreciate them!

Dette er seriøst. Jeg tager ikke pis på jer. Jeg har lige set, at ham gutten, der står for den der park, som indeholder mekaniske dinosaurer af alle arter, har rent faktisk været i gang med at lede efter virkeligt, brugbart dinosaur-dna, så han kan klone nogle rigtige eksemplarer, og skabe en "rigtig park". Er der nogen der tænker på "Jurassic Park" og får virkelig dårlige vibes allerede nu? Angiveligt har han endnu ikke haft heldet med sig, og har ikke fundet brugbart dna, men han søger sgu stadig - han har et helt team på sagen! Hvad med at spendere sine penge på en mere "gavnlig" forskning? Såsom f.eks. at finde kure til sygdomme, der på nuværende tidspunkt er enten uhelbredelige, dødelige eller som der er en måde at udrydde via vacciner (ja, jeg tror på at vacciner virker. Jeg tror ikke at de gør børn autistiske, selvom jeg ikke umiddelbart har særlig meget viden inden for området).

René er startet i ny behandling for smerter, der er gået - ja, 1 måned, faktisk, i morgen, og det har vist sig at være en succes. Han har smidt Palexiaen væk, har fået seponeret Gabapentin, og er doblet op i Fentanyl, og Metadonen er som den hele tiden har været. Så lige nu består hans medicin kun af et plaster, 7 Metadoner dagligt (plus dem han tager PN, det er ikke så mange, men han har fået lov til at tage op til 4 styks), 200mg Sertralin og hans vitaminpiller. That's not bad! At han samtidig har mindre ondt end normalt, er jo skønt! Lige nu har han meget ondt, fordi vi har haft ting, der skulle ordnes, men let's face it: Han klarer det skide godt. Og han kan stadig nøjes med kun ½ Zolpidem hver aften efter snart 7 år uden pause. Godt gået hon'!

I morgen tidlig er det på tide med en ny levering af dagligvarer. Jeg har hele dagen haft en virkelig grafisk trang til citron. Lad mig forklare: Jeg bliver ved med at se en skrællet citron foran mig, som jeg kan bide ind i og bare gumle på. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har aldrig spist citroner på den måde. Dengang jeg spiste citroner, gjorde jeg som når jeg spiste appelsiner: borede tommelfingerneglen påå højre hånd ind i toppen og skrællede den ned til ca. midten. Og så spiste jeg først toppen, og når den var udjævnet, gnavede jeg ind i skallen for at få kødet ud. Og jeg gjorde også sådan med citronerne. Siden i morges har jeg haft en vild lyst til det, og jeg ærgrer mig så meget over at jeg ikke købte en, da jeg handlede ind i lørdags. Jeg kommer i tanke om, at da jeg som barn altid blev sendt til bageren for at købe et lille franskbrød med birkes. Jeg fik lov at købe en pakke Sorbits. De havde en smag, der var superlækker, jeg kan ikke huske hvad den smagte af, andet end at den var ekstrem lækker. Jeg mindes at pakningen var tyrkis, men den havde sådan lidt en lakrids-agtig smag. Nå, men på vejen hjem fra bageren, skete det tit, at jeg gik og spiste af franskbrødets indre. I ved, de laver dem sådan, så der er "åben" i den ene ende, og en mere spids ende i den anden. Ofte kom jeg hjem med kun skallen. Da jeg blev ældre, og vi ikke boede på Vesterbro længere, havde jeg en veninde, som jeg kendte fra skolen. En nat havde jeg sovet hos hende, og om morgenen havde hendes far sendt os hen på tanken for at købe et franskbrød og en avis. Hun havde det i en pose, og da vi var næsten hjemme, røg posen ind i hendes forhjul, og jeg lover jer for, at der var BIG TIME konfetti. Både af birkes, franskbrød, avis OG plastikpose. Hehe. Hun var skidebange for, at hendes far ville blive sur. Hun boede sammen med sin mor og stedfar, og så havde hun en stedsøster. De kom ikke godt ud af det med hinanden, lad mig sige det mildt.

Nå. Klokken er næsten halv et om natten. René er faldet omkuld, Emma sover i hans armhule, og jeg har fikset det, der skulle ordnes: Jeg har ordnes hendes bakke, jeg har ordnes køkkenet og hældt medicin op til i morgen - såøh... Jeg kan vist godt tillade mig at gå i seng. Jeg er ikke i nærheden af at være træt,og jeg har ikke lyst til at gå i seng. Men der er lige det der med dagligvarerne i morgen, de kommer mellem 8-12, så jeg bliver nødt til at sætte vækkeuret til klokken 7, for jeg er ikke sikker på, at René har husket at sætte sit eget.

Så godnat, alle jer, som læser med. Jeg håber, at I alle som en har har haft en god weekend, og at denne uge, som vi går ind i, bliver fantastisk! Jeg håber at min bliver meget positiv, jeg har meget, som jeg virkelig har nerver på over, som kommer til at ske i denne uge. Eller; faktisk er det kun 3 ting. Hvis jeg skal være helt, helt ærlig, og smide al melodramaet, er det kun 2 ting. Men det er også ret voldsomme ting. Jeg fortæller jer om det, når tiden er inde😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar