Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 3. september 2018

Føreløse busser på Køge sygehus!

Sikke en dejlig dag! René og jeg har fejret vores "11-års dag". Lige som vi fejrede vores 11-års kæreste dag, har vi i dag, 2. september, fejret 11-års "frieri-dag". Det er 11 år siden René friede til mig. Vi har haft den dejligste dag, og jeg har ordnet hans fødder med den der elektriske fodfil, vi købte, som er guld værd. Han har haft så meget hård hud på fødderne i lang tid, at det var begyndt at gøre ondt når han gik. Så jeg kastede mig ud i det i dag. Og da jeg var færdig, smurte jeg hans fødder ind i denne:
Først kunne jeg ikke lide lugten. Men jeg valgte at prøve den på Renés fødder alligevel, og jeg tror at jeg traf det rigtige valg. Den viste sig at være bedre end jeg havde regnet med! Det er en fodcreme, som fulgte med i min første Goodiebox. Den er i fuld størrelse, hvilket er 100ml, og den har en vejledende udsalgspris på 120 kroner. Så det er en temmelig dyr fodcreme. Jeg er vant til at bruge Matas stribede fodcreme - amazing! - men denne er lidt speciel, fordi den der "hætte"/skruelåg, er lavet af træ. Det er klart er luksusprodukt efter mine standarder. Men jeg bruger ikke fodcreme til dagligt. 

I fredags havde vi også den mest hyggelige dag, der startede ud ret tidligt, eftersom jeg skulle på sygehuset og have taget blodprøver. René var i godt humør, pjattede en del, vi fik afleveret alle vores tomme flasker og da vi kom hjem, fik jeg bestilt nogle catnip-puder til  Emma hos Maxi Zoo. Så fik vi vores dagligvarer leveret klokken ... jeg tror at klokken var 13. Fyren, der kom, kunne kun engelsk. Han kom fra Mellemøsten, tror jeg, han så sådan ud. Han sagde ikke, hvad han hed, men René havde en snak med ham, og kom pludselig farende og spurgte mig om vi havde et ladekabel til mobiltelefonerne vi kunne undvære. Gutten manglede nemlig et. René fandt 3, og gav ham et. Men så sagde ham buddet, at hvis vi havde en gammel telefon, vi gerne ville sælge ham, ville han være mere end glad for at købe den. Vi har en gammel telefon. Vi har 3. Vi har en LG G3, som vi har som backup, i tilfælde af, at noget skulle ske. Før det havde, vi også en Samsung Galaxy SIII liggende, men den fik vores venindes mand, fordi han havde sendt alle sine gamle mobiltelefoner til Ghana, hvor hans familie bor, men så gik hans egen i stykker, og lige på det tidspunkt havde de ikke råd til at købe ham en ny. Vi har også en SonyEricsson z610i, men det er en klaptelefon, og den er simpelthen så gammel. Det er oven i købet en 3-telefon. Men den er smuk og meget, meget lyserød. Og så havde vi en HTC Sensation. Den gav vi buddet som tak for at han gad at køre varerne ind i lejligheden.Han var virkelig flink. Vi kan jo ikke bruge telefonen alligevel. Jeg ved ikke, hvad vi gør nu. Lige nu har vi begge to en Samsung Note8. Alle de telefoner, jeg har nævnt indtil nu, har været mine. Da jeg havde Sony-telefonen, var det en jeg selv købte, men da jeg blev gift med René, begyndte vi (af uvisse grunde) at købe ens telefoner. Men HTC Senstation telefonen var en skandale. Så købte vi Samsung Galaxy SIII. Skandale. I stedet rettede vi blikket mod LG G3. Den var skidegod, men efter et års tid, ville vi gerne have en ny telefon, og efter Samsung Note8 var blevet gennemtestet og havde fået mange gode anmeldelser og vi følte os sikre, tog vi en chance. Og hvad er der sket? CRAP TELEFON! Og Telia, det dejlige selskab, kan ikke finde nogen fejl. Men begge vores telefoner har fået den samme fejl på samme tidspunkt. Enten slår højttaleren eller mikrofonen fra, og lidt efter kommer den tilbage igen. Dejligt, ikke? Når man snakker med folk, er det sådan "Hallo, er du der? Halloooo?" og så efter et par minutter "Ja! Jeg sidder og kalder på dig, jeg kunne ikke høre noget". Skide irriterende. Men "der er ikke nogen fejl på telefonerne". Vi har taget en beslutning om at vi ikke køber en Samsung igen. Og vi er begge to stærkt imod Apple og deres produkter pga. deres forretningsprincipper. Så iPhones er udelukket, medmindre der vitterligt ikke er noget andet at tage til takke med. 

Men - jeg har en aftale i morgen klokken 10:15, og lige nu er klokken 01:15 - så jeg må nok hellere se at få min røv i seng! I øvrigt har jeg endeligt fået taget et billede af mig selv, hvor jeg synes at både makeuppen og mit hår er pænt. Hvis jeg husker det, kan jeg sætte det ind i næste indlæg. Nej, vent, jeg gør det lige med det samme:
Jeg har ikke redigeret det, så der er masser af "rum" omkring mig, men jeg er endelig blevet tilfreds med håret! Det er jeg rigtig glad for. 

Sov godt, medmennesker!

2 kommentarer: