Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 13. august 2023

Riverdale sæson 7 - en grundig gennemgang

Alright, you Riverdale loving people! Naturlig vis så jeg sæson 1-5 og fandt at de var gode, omend lidt sære. Det var en lang serie. Sæson 6 var sær, og det der med at de fik superkræfter, virkede komplet åndssvagt. Da jeg fandt ud af, at der ville komme en sæson 7, håbede jeg, at de ville gå tilbage til det normale "Riverdale univers". I stedet fik vi et shit show, som på mange punkter var værre end sæson 6. Men jeg så alle 17 afsnit, fra ende til anden, bare for at kunne komme her og fortælle jer om dem. Er I ikke glade?

I episode 1 i sæson 7, opdager vi straks, at de stadig er i 1955. De er klar over det, men ikke at de er kommet tilbage dertil. Kun Jughead ved det, fordi det er ham, der skriver historien. Men Riverdales guardian angel, og hans tidligere kæreste, Tabitha, kommer og fortæller ham, at hun vil give ham et kys, og så vil han glemme alt. Og det gør han. Så hele sæson 7 foregår i 1955. De forsøger at proppe historiske ting med ind i episode 1, såsom hvordan de hvide behandler de sorte i USA i 1955, og i deres tilfælde er det i Mississippi. Hvis du har set sæson 6, kan man godt sige, at den starter lige præcis hvor sæson 6 sluttede.

Episode 2... Jeg kan ikke huske det. I mine noter står der "Oh wow. This is bad. Michael Jackson thought he was bad... He ain't on this level. He never was" - så både totalt grammatisk ukorrekt og samtidigt noget der ganske enkelt forklarer hvor kaotisk den episode var. Selvom jeg godt kan lide "Bad" af Michael Jackson. Men vi rykker hurtigt videre. I episode 3 eskalerer det hele fuldstændigt. Det føles som om der er sexeskapader overalt. Og disse "teens" går stadig i highschool, let us not forget. Jeg vil dog sige, at Tonis "Aphrodite"-dans faktisk var ret erotisk/sensuel.

Okay, episode 4, så. Jeg hader Riverdale i 1955. Mistanke om graviditet? No problemo! Du tager noget urin fra den (muligvis) gravide pige, trækker det op i en kanyle og sprøjter det ind i en frø eller tudse. Hvis den lægger æg natten over, er der en kage i ovnen! Der har dog været meget nostalgisk musik i sæson 7 indtil videre, og det er det eneste, jeg kan lide. 

I episode 5 er det, jeg lægger mest mærke til, nummer 1 at der bliver lagt op til ekstremt meget horror, og nummer 2, at Archie fremstår som en tåbe hele tiden. Og hvorfor er han så ekstremt dårlig til at virke overbevisende når han forsøger at spille en highschooler? Ja, det er de allesammen, vel. De er nok alle sammen ved at nærme sig 30'erne, og alligevel går de i highschool. Der er noget "illuminati"-agtige møder, som bliver holdt på skoleinspektørens kontor, og det er skoleinspektøren, borgmesteren, og jeg vil tro viceinspektøren. Det er i hvert fald 3 eller 4 mennesker, og det er altid "after hours", så der ikke er nogen unge på skolen. Og det foregår i skæret fra stearinlys. 

Episode 6 synes jeg har en ganske lige til forklaring: "Lingerie solves everything!" Det dækker faktisk lidt hele episoden. Så vi hopper videre til episode 7, hvor problemet er, at drenge kan føle kødelige lyster. Der er kun én kur for det: Et koldt brusebad. Riverdales helt egen illuminatigruppe har besluttet af tegneserier er roden til alt ondt, og hvis man som en dreng har blade om (mandlige) bodybuilders, så kan man lige så godt indse, at man ikke længere er heteroseksuel. Det behøver ikke at være fordi du gerne vil opnå samme resultat - det er naturligvis fordi du gerne vil kigge på deres muskuløse kroppe og rive den af. Og så er der en ting mere. Det er nok mere en mig-ting, men mine tæer krymper hver gang jeg hører "gosh jolly". Jeg ved godt, at det ikke var sådan at alle unge gik rundt og bandede i 1950'erne, men GOSH JOLLY hvor er jeg træt af de ting de siger i stedet for. "I guess it's not my bee's wax!"

Stadig episode 7. Alle andre end Fangs og Midge er jomfruer. Jughead forlader highschool fordi han får stillet et ultimatum af skoleinspektøren: Stop med at skrive de tegneserier, eller forlad Riverdale High. Han vil hellere lave tegneserier end at gå i highschool. Men han har fundet en ven i science fiction fortatteren Brad Rayberry. Han støtter Jughead og fortæller skolens inspektør at Jughead sagsøger dem, hvis han ikke får lov til at blive. Samtidig har de ladet Jugheads inspektør tro at han er gået over til at skrive om dyr. Betty bliver lidt en løs trunte. Hun er ikke sammen med nogen. Så måske er "løs" ikke det rigtige ord. Lad os kalde hende en "liderlig trunte". Hun sukker i den grad efter sex, hun dagdrømmer om sex, hun tænker kun på det. Og Archie, som har sit soveværelsesvindue lige over for Betty, får en kort glæde af dette, da hun tager sit tøj af foran ham, og står der i sit totalt sexede lingeri. Han klæder sig også af overfor hende, men før nogen når at se noget, bliver de begge taget af deres mødre. Alice Cooper (Bettys mor) vil gerne have hende med i danseshowet som hun og Hal har på den ene tv-kanal, de har, og der sker det frygtelige, at Betty danser på en måde, så man kan se hendes trusser. Lige foran kameraet.

Episode 8 (jeg tror lige, at jeg skærer lidt ned i detaljerne, for husk på at der er 18 episoder, og hvis jeg skal have alle ind i ét indlæg, bliver det meget langt). Hal, Bettys far, insisterer på, sammen med Bettys mor, Alice (jeg elsker at hun hedder Alice Cooper, jeg glemmer det aldrig), at Betty skal være mere fysisk for at bringe sin sextrang ned. Hal vil gerne have at hun joiner skolens heppekor, The Vixens. Veronica flirter med alle. Her er en liste over alle dem, hun har flirtet med i de første 8 episoder: Archie, Julian, Clay, Jughead og Reggie. Og ud over at jeg er ret sikker på, at Tonis pandehår er clip-ons, så er jeg forundret over at alle piger i sæson 7 indtil videre har haft mere end 1 piercing i hvert øre. For det var ikke noget, man havde i 1955. Og jeg savner lidt dengang Cheryl var mean as fuck. 

Efter Brad Rayberry meget pludselig og uventet hænger sig selv, er Jughead knust. Betty bliver fjernet fra heppekoret igen, fordi hendes mor og skoleinspektøren synes at der er for meget "sexyness" på det heppekor, og Betty bliver diagnosticeret som afhængig af sex.

Episode 9 - Veronica har købt byens biograf af ejeren, uden om det salg han var i gang med at fuldføre med hendes forældre. Pludselig er Veronica blacklistet, og ingen vil sende hende film. Det er hendes forældre, der er årsag til dette. Jeg tænker: hvordan kan en teenager, som på daværende tidspunkt lever af lommepenge fra mor og far, gå bag deres ryg og købe en hel biograf? Nå, men Alice Cooper (hehe) og byens præst har læst alle Bettys dagbøger uden tilladelse fra Betty. Da hun kommer hjem, sidder præsten der stadig. Han skal tage imod hendes syndsforladelse og eventuelt foretage en eksorcisme på Betty. Betty opdager at hendes psykiater har en kopi af "Lolita" i sin skuffe på sit kontor. Hun læser den selv, og beder derefter sin psykiater om at passe sig selv. Herefter slår Alice Cooper hånden af Betty. Samtidig slår Veronicas forældre hånden af hende. Brad Rayberry begik ikke selvmord alligevel. 

I episode 10 beder politiet Jughead om hjælp til at løse mysteriet omkring Rayberry (hvorfor beder politiet en highschool elev om hjælp til at løse en kriminalitet, der er begået?) Archie og Reggie, der lige er startet på Riverdale High, flytter ind hos Archie, og de bliver hurtigt gode venner. De deler værelse, så alt andet ville være uheldigt. Reggie er en dygtig basketball spiller, som Archies onkel, Frank, har fået hevet ind fra en anden skole (The Stonewall), og det er den primære årsag til, at Reggie bor hos Archie. Jughead og Tabitha leder efter spor til hvorfor Rayberry  døde. De finder billeder  af en kvinde og en masse brevet skrevet til Rayberry, højst sandsynligt fra kvinden på billedet og adressen på konvolutten afslørede at de kom fra South Carolina.  Brad og June blev gift i New York og flyttede til South Carolina. På grund af racisme, blev Brad nødt til at flytte. Sheriffen (som er Kevins far) viser Jughead Rayberrys straffeattest og hvor tyk den er, fyldt med ting som Jughead finder det umuligt at tro på. 

Archie & Reggie kommer op at slås, men bliver gode venner igen. Pop's, som er caféejeren, tilbyder sin gamle bil til Reggie, som tager imod den. Fangs er godt på vej til superstardom da han efter en koncert med mange skrigende fans, får et visitkort fra en mand fra Phantom Rock Records. Reggie kalder sin nye bil for Bella, og han lader Betty hjælpe sig med at restaurere den, fordi hun er ekspert i den slags, efter hun har lavet en masse bilarbejde sammen med sin far. Archie troede at han og Reggie skulle gøre det, men han accepterer Betty. En dag, da Jughead er i Rayberrys lejlighed, spørger en nabo til Rayberry. Hun vil gerne låne mælk til sin kat. Grunden til at hun spørger, er at hun hørte mælkemanden levere mælk til Rayberry for nogle aftener siden. Jughead spørger hvordan man "hører" mælkemanden, og hun siger "den specielle lyd af glasflaskerne". Jughead tænker straks på Ethel, hvis forældre der blev myrdet af "mælkemanden", og som nu er årsagen til, at Ethel sidder i arresten, og står over for en retssag. Jughead vil redde hende. 

I episode 11 er det tid til halloween. Riverdales highschool elever må ikke have kostumer på, men Veronica dukker op på skolen i et yderst sparsomt stykke tøj, som identificerer hende som heks. Ingen siger noget til hende om det. Nogle elever gør, da hun spørger hvorfor ingen andre er klædt ud, men skoleinspektøren eller nogle andre, som fx en lærer, siger intet. Jughead kommer ind i lokalet og ser en af sine klassekammerater, der skal til at drikke mælk. Han bitchslapper mælken ud af hånden på den stakkels knægt og råber "NO! Don't drink fresh milk!" Betty tænker stadig på sex. Hun tænker ikke på så satans mange andre ting. Fordi halloween er forbudt i Riverdale, beslutter de unge sig for, at lave noget alligevel, fordi det netop er Riverdale. Alice Cooper ejer Riverdale (hehe), og tillader allernådigst at Veronica holder en fest for teenagere i sit casino. Eller er det biografen eller oppe i lejligheden? Det kan jeg ikke huske. Sorry. Cheryl, som er snerpet AF, holder sin egen (pyjamas)fest for pigerne i hendes klike. Betty, som har "the butterflies" for både Archie og Reggie, bliver rådet af Veronica til at kysse dem begge to på halloween, og fortælle hende alt om det dagen efter. Veronicas fest er et sted, hvor der ikke er sparet på noget. Alice Cooper kigger forbi og bliver overrasket over hvor mange der ikke sidder derhjemme og ser TV. Reggie ser Betty og Archie holde i hånden og vælger at trække sig (for både Archie og Reggie havde "the butterflies" for Betty). Lige inden Betty og Archie skal til at kysse, ser Betty en mælkemand. Og som vi ved nu, er "The Milkman" skurken i sæsonen. Jughead finder tilfældigvis ud af, hvem der oprindelig skrev om "The Milkman". Det var en mand der hed Ted Sullivan, som desværre er død. Men Ethel dræber mælkemanden, da han overrasker hende i hendes lejlighed.

Episode 12 lægger ud med en masse Riverdal Bulldogs, som er kørt galt. Bilen blev kørt af Julian Blossom. Reggie var med, og han var ikke så hårdt kvæstet, så han dykkede ned i vandet, hvor bilen lå, og bjærgere de andre Bulldogs op. Den eneste, der kom til skade, sådan rigtigt, var Julian, der endte i koma. Julians far er virkelig pissed. Han giver skylden på Reggie. Samtidig får vi at vide, igennem Jughead og Ethels 'storyline', at tegneserier er roden til alt ondt. Betty er røvtræt af sin mor og flytter ind hos Veronica. Den første aften inviterer Veronica Kevin & Clay, som er et tys-tys par (i 1955 var det ilde set at være homoseksuel). Archie bliver rost til skyerne for sine skriveevner, og hans engelsklærer opfordrer ham til at skrive mere. Ethel bliver frikendt. Hun har ikke myrdet sine forældre. Cheryl er pissed over at Archie skal overtage Julians plads på basketball holdet. Jughead og Ethel slår deres kreative pjalter sammen igen, og vil gerne skrive en opfølger til "The Milkman". Men redaktøren siger "alt andet end dét". Reggie, som oprindeligt spillede basketball for The Stonewall Stallions, leder nu team Riverdale Bulldogs, og han har en strategi, der kan få dem videre til delstatsmesterskabet. 

Ethel kan ikke stoppe med at tegne mælkemanden, selvom de har fået afslag. Jughead overvejer at finde en mulighed for at fortælle Ethels historie om Mælkemanden, men uden at nævne Mælkemanden eller vise hans ansigt. Samtidig bor Betty og Veronica i Veronicas lejlighed, og de har bare "the time of their lives". De har dejlige aftener med pigesnak, neglelak og andre pigeting. En sen aften kommer snakken ind på det mere erotiske emne (sex), og Veronica og Betty snakker om, at de gerne vil prøve at kysse hinanden. Netop som de skal til at gøre det, braser Archies mor ind ad døren og kræver en forklaring. Men da hun finder ud af, at Alice Cooper har frasagt sig Betty, og Veronicas forældre også har valgt hende fra, sværger hun, at hun i stedet vil få bragt tingene i orden igen i stedet for. Ethel og Jughead finder på en genial idé: Postmanden. Hvem siger, at det skal være Mælkemanden? Den bliver godkendt. 

Borgmesteren, som er Clay Blossom, har ondsindede planer omkring Reggie & The Bulldogs, men bliver overrasket, da hele holdet stiller op på hans kontor, og Archie  overdrager sin rolle som holdkaptajn til Reggie. Cheryl har overhørt dele af en samtale mellem sin far (Clay Blossom) og skoleinspektøren, og hun har fortalt det til Archie. Så nu hvor Reggie er holdkaptajn for The Riverdale Bulldogs og skal være det for resten af sæsonen, viser det sig at være en rigtig god idé. De vinder kampen mod The Stonewall Stallions, og en mulighed for delstatsmesterskabet  åbner sig. 

I episode 13 bliver engelsklæreren, Mrs. Thornton, arresteret for mistanke om kommunisme. Dette sker midt i en lektion, hvor eleverne har fremført små stykker som f.eks. Shakespeare. Hun bliver eskorteret ud af skolen midt i en lektion, og deres nye, midlertidige lærer (vikar) er ingen mindre end Mrs. Blossom - hustru til borgmesteren og mor til Cheryl og Julian. Cheryl bliver instrueret i at sladre om de andre elever, og hun får en liste af navne hun skal undersøge nærmere. Finde ud af, om de er kommunister. Hendes forældre siger, at hun får netop denne opgave fordi hun tidligere har kysset en pige i et skab (Toni), og at de kun lige akkurat har kunne få denne favorable handel for Cheryl. Hun siger at hun ikke vil sladre, og hendes forældre truer med at holde hende væk fra The Vixens, som er hendes "projekt " - hun er heppekorsleder, og hun vil ikke opgive dette. 

Veronicas far kommer til byen for at fortælle Veronica at han er anklaget for at være kommunist, han er blevet set i Cuba med en højtstående person (jeg kan ikke helt lige huske præcis hvem, men ... sikkert noget med Fidel Castro), og han har brug for hendes hjælp. Veronica bliver mødt af en person, der viser hende et billede af hendes far og denne mand, og de sidder sammen med 2 kvinder. Veronica er knust, fordi hendes far (igen) er utro. Kommunismen er en fare overalt i Riverdale, alle voksne er bange for at blive sat i bås, og den eneste måde ikke at blive dømt som kommunist på, er at sladre om andre. Veronicas mor ankommer også til Riverdale, og hun har to grunde til sit besøg. Hun vil fortælle Veronica at hun og hendes far skal skilles, og samtidig spørge, om Veronica vil holde jul sammen med hende i New York, bare de to.

Skolens avis bliver lukket. Betty, hvis mor har snuppet hendes skrivemaskine, snupper skolens nu ikke-nødvendige skrivemaskine. Hun opretter et nyhedsbrev, og en postboks, og hver uge deler hun disse nyhedsbreve ud. Ingen ved, hvem der har lavet dem. Hun kalder dem "The Teenage Mystique", og hun går undernavnet "The Girl Next Door". Folk elsker hendes nyhedsbreve, og brevene til  hende vælter ind hver uge.

Jughead og Ethel har, på grund af et forbud mod tegneserier, solgt  deres "The Postman" 'under bordet' på Pop's, men de bliver taget til sidst. De modtager ingen straf som sådan, men alle deres tegneserier bliver taget fra dem. De tegneserier, som politiet har taget fra Jughead og Ethel, bliver sammen med tegneserier som skoleinspektøren har købt af eleverne "fordi vi har jo læst dem", bliver føde for et kæmpe bål, der bliver holdt samme aften, foran skolen. Alle tegneserier bliver brændt.

Archie fremlægger, sammen med Betty, et stykke skrevet af Arthur Miller som hedder "The Crucible". Geraldine Grundy, en tidligere studerende under Mrs. Thornton, har nu overtaget hendes plads som engelsklærer. Hun opsøger Archie på gangen og fortæller at Mrs. Thornton altid sagde, at Archie var noget ganske særligt, en vidunderlig poet. Mrs. Grundy vil gerne arbejde videre med Archie. Hun tilbyder ham at han kan læse noget af hendes mands poesi, hvilket Archie takker ja til.

Episode 14 er en musical. Jeg nægter at deltage. Men jeg har set den, og jeg har slettet den fra mine nethinder. 

Det, vi dog lærer, er at Veronica og Betty (Vee & Bee) har seksuelle følelser for hinanden. 

Gost så. Episode 15 starter op og det er på tide med en skønhedskonkurrence! Miss Riverdale Teen Queen vækker uro blandt pigerne. Konkurrencen sendes for første gang live på nationalt tv, og præmierne er en spritby bil, en Hollywood screentest og et stipendium til et universitet. Betty melder sig til, selvom hun oprindeligt ikke ville, og hendes mor er bange for, at hun kun gør det for en feministisk sag og ødelægger programmet (det lader til at alle shows der bliver vist i Riverdale er hoastet af Hal og Alice Cooper)Alice Cooper afslører at hun engang selv har været Miss Riverdale Teen Queen, og fordi hun vandt, drømte hun om at blive stewardesse. Men hun står for konkurrencen, og hun skal derfor træne de piger der har meldt sig til, i de forskellige ting, de skal kunne, som f.eks. positur-træning, og hun hjælper dem med at vælge en kjole. Der går dog ikke længe før Alice Cooper finder ud af, at Midge er gravid. Som den ansvarlige kvinde Alice Cooper er, kan hun ikke se andre muligheder end at smide Midge ud af konkurrencen, og sende hende i et kloster, hvor hun skal være indtil barnet er født. Faren til barnet er Fangs, og både han og Midge er dybt ulykkelige fordi de ikke kan være sammen. De ringer så tit som muligt til hinanden. Det betyder, i deres tilfælde, at Midge ringer fra en telefon hos The Sisters of the Quiet Mercys kloster til telefonen på den bar, som Toni har, The Darkroom. Hvorfor har en teenager sin egen bar, og en anden teenager sin egen biograf? Wow... Det er så realistisk, det her. 

Nå, men Ethel, som ikke har meldt sig til, fordi hun ikke føler at hun har hvad der skal til, bliver overtalt af de andre piger til at tage Midges plads. Ethel er lykkelig, men Alice Cooper er rasende. For hvad skal der dog blive af stakkels Ethel, når pressen begynder at snage? Da Betty graver lidt, viser det sig, at det er fordi Alice Cooper ikke synes at Ethel har fortjent titlen som Miss Riverdale Teen Queen. Alice giver sig ikke, så Veronica og Betty går i stedet til Hal, som først siger blankt nej, men snart er mere forstående, da han får stillet et ultimatum: "Ethel er med, ellers går vi alle sammen". Kjolerne er supersmukke, især  Cheryls. Men hun ser altid godt ud i rødt. Drengene fra Riverdale High står på Pop's og ser det hele ske på det lille sort/hvide tv. Da Ethel går på, og åbner sin mund, er de alle i dybt chok over, at de ikke vidste at hun kunne synge. Efter hun er færdig med at synge, er der stående bifald i studiet. Der er 3 dommere, hvoraf 2 af dem vist er fra skolen. Trods dette, formår Ethel Muggs at vinde. Eller gør hun? Det viser sig, at der blev stemt på Betty Cooper, men at Alice Cooper havde sagt Ethels navn for at trodse Hal.

Episode 16 åbner med den nye poesigruppe, som består af Archie, Betty & Cale, samt ikke mindst Mrs. Grundy. Cheryl og Toni får en udgave af et 'underground pinup lesbian magazine', som hedder "Femme-and-in". De sad og kiggede på nogle flotte damer i et andet blad, og viste dem til Lizzo, der smed dette nye underground blad foran dem. De kigger lidt i bladet, og så ringer klokken. Tid til time. De spørger Lizzo om de må låne det, men Lizzo siger, at de må få det, fordi hun altid bestiller to. Hun tilføjer "bare I ikke bliver fanget med fingrene i kagedåsen" og blinker til dem. Julian Blossom, der igen er vågen og med på basketball holdet, annoncerer i omklædningsrummet efter træning, at han har skaffet en pornofilm, hvor man ser alt. Han vil vise den for alle de andre i sine forældres lade, og Kevin og dennes kæreste, Clay, får til opgave at "låne" Veronicas filmfremviser. Da de er halvt ude af biografen, opdager Veronica, hvad de laver, og hun giver dem til tilbud: "I kan vise filmen her, det eneste jeg beder om, er at jeg og en veninde må være med." Naturligvis ved man straks at denne veninde er Betty, og ganske rigtigt. Det er Betty. Filmen, som hedder "The Honeymoon", har ikke spillet i mere end 5 minutter før Betty stopper den. Hun har genkendt kvinden i filmen som værende hendes søster, Polly, som hun ikke har talt med i nogle år. Hun ringer til Polly.

Imens har Tony og Cheryl besluttet at tage deres egne pinup billeder, hvilket er forholdsvis nemt, fordi Toni allerede har alt hvad der skal bruges. Toni fremkalder dem, og de er virkelig gode. Cheryl har dem på sig, fordi hun skal male et oliemaleri af det hun bedst kan lide. På gangen støder hun ind i Betty, og hun taber sine ting på gulvet, hvor Betty ser dem. De sætter sig uden for på en bæk for at snakke. Cheryl er selvfølgelig meget aggressiv, for hun vil ikke have at alle på hele skolen ved, at hun er kæreste med Toni. Betty lader Cheryl vide, at hun også har en hemmelighed, og hun fortæller at det er hende, der står bag The Girl Next Door nyhedsbrevet. Cheryl bløder helt op på 0 sekunder, for hun elsker det nyhedsbrev, og de hilser på hinanden, som de nye venner, de er blevet.

Betty finder ud af, at hendes søster kun har lavet den ene film, og at hun stort set lige siden har forsøgt at få fat i alle kopier. Men hun mangler så vidt hun selv ved, kun en enkelt. Hun arbejder som Burlesque danserinde nu, og er endda ret berømt, finder Betty ud af, da hun afslører dette for Veronica, der fangirler totalt over at Bettys søster er Polly Amorous. Veronica insisterer på, at Polly må komme og optræde i hendes ... The Babylonium, og alle i publikum vil være kvinder. Det viser sig at blive et kæmpe hit. 

Archie og Reggie lejer en filmfremviser og en ny pornofilm af Julian for 2 dollars. De er sikre på, at det er de bedste 2 dollars de nogensinde har brugt. De sidder der, igennem hele filmen, kigger på hinanden og på skærmen - for det var ikke lige det, de havde regnet med. Det var mere "mand på mand" end noget med en pige - der absolut ingen kvinder med i den pornofilm. Så dagen efter opsøger de Julian og forlanger at få deres 2 dollars tilbage. Han giver dem de 2 dollars, og tilbyder dem at de kan låne en anden film. Den brænder i filmfremviseren efter få minutter. Både Archie og Reggie er dybt frustrerede, fordi de begge to er virkelig tændte. Archie foreslår, at de går til byens prostituerede, Twyla. De venter ude foran hendes dør, og da hun stikker hovedet ud, rejser de sig begge og går ind. Da de går derfra, kører de direkte til skolen, hvor de sidder og ser solopgangen. Archie siger "Jeg elsker dig, Reggie", og Reggie svarer "Jeg elsker også dig, Archie". 

Jughead kæmper hård imod censur på tegneserierne, som han og Ethel laver.

Episode 17 er episoden, hvor Betty har besluttet sig for at skrive sit manifest. Hun kalder bogen for "Den samlede og udvidede Teenage Mystique". Det er episoden, hvor Jughead og Veronica officielt danner par, og Archie har skrevet et digt, som han viser til Mrs. Grundy. Hendes reaktion er: "Dit seneste digt er så meget mere modent. Det er som om du voksede op natten over." Hvilket er korrekt, eftersom han har tilbragt natten, med sin bedste ven, hos en prostitueret. 

Det er episoden, hvor Betty føler sig som den eneste teenager i verden, der ikke har haft sex. Cheryl, som Betty beklager sig til, låner hende et "Femme-and-in", hvor der er en guide til "selv-love" for kvinder. Jugheads tegneserie, "Veronica The Teenage Witch"bliver afvist, men redaktøren kommer med forslag: "Gør hende til en blondine. Giv hende mere tøj på. Og kald hende noget andet end Veronica. Det navn får en til at tænke på Veronica Lake." Så Jughead tegner en ny teenage witch, som hedder Sabrina. Det er rent faktisk Sabrina The Teenage Witch - men som redaktøren siger (jeg mener at det var redaktøren) "Giv det lige nogle år" - og allerede i 1960'erne var den tegneserie overalt. Men det ved man jo ikke i dette univers. 

Skuespiller og sanger Josie McCoy kommer til Riverdale for at se, om The Babylonium er et sted, hun vil vise sin første feature film. Veronica lover at gøre det til en bragende succes, og selvom filmen knækker, kan Kevin og Clay svejse den sammen på 5 minutter, og i de 5 minutter optræder Josie i stedet på scenen med en sang. 

Betty og Cheryl connecter virkelig over Bettys bog, og Cheryls planer om at offentliggøre de billeder hun har taget med Toni for at ydmyge sine forældre, efter hendes mor har ødelagt dem (Toni havde stadig negativerne). Betty spørger om Toni måske vil tage et pinup-billede af Betty til hendes bog, på forsiden, og Toni har taget en del, så Betty vælger det, hun bedst kan lide. Herefter laver Cheryl et oliemaleri af billedet, så det ser godt ud på Bettys bog.

Og hermed, damer og herrer, render vi ind i det forhåbentlig sidste afsnit af denne længe fortabte serie. Episode 18. Riverdales unge bliver advaret om atomkrig, og hvad de skal gøre, hvis der kommer atomkrig. Kevin og Cale overvejer at melde sig til handelsflåden. De forsøger at overtale Archie, som virker  som om det er en god idé. 

Betty, Ethel og Veronica tager lektioner i operation af automobiler. De får alle prøver inden se skal ud for at lære at parallelparkere, som er den første gang man ser dem bag rattet. Dilton har ikke vist sig ret meget i denne sæson, men han dukker lige frem for at fortælle, at han elsker Jugheads tegneserier, og han viser Jughead sin families bunker, så han kan komme der, hvis der sker noget. Mr. Blossom har gang i noget mystisk omkring palladium.

Cheryl overhører sine forældre snakke med hinanden alene, men de snakker ikke engelsk. De taler russisk. Hun har hørt sin far snakke lidt om et projekt Moloch, og han har fået en eller anden form for statue af Moloch leveret af en herfører. Hun fortæller det til Jughead, der beder hende om at finde mere og eventuelt luske lidt rundt. Hun finder et hemmeligt rum med den ene mælkemandsuniform efter den anden, samt de så genkendelige mælkeflasker. 

Betty opdager at hendes far har været hendes mor utro, og at udfaldet af dette er Ethel. De er halvsøskende. Hal og Alice Cooper tilbyder at adoptere Ethel, men hun takker nej. 

Cheryl og Jughead opdager flere ting om Cheryls familie, som f.eks. at de har en palladiummine som stadig er i brug. Og Veronica, som har forbindelse til FBI (igen, hvorfor?) sørger de  for, at FBI kommer ud til Riverdale og raider Blossom familiens hus. Cheryl har fået det arrangeret så det passer med, at FBI ankommer, når familien sidder og spiser søndagsmiddag.

Serien rundes af med Jughead, der snakker lidt om hvad der sker nu, og Ethel og hendes kæreste kører afsted mod Hollywood i den bil, hun vandt, til den Hollywoodscreentest hun også vandt. 

Og nu behøver vi aldrig at bekymre os om dem igen. Dette indlæg har taget mig hele dagen at skrive. Jeg har holdt pauser, naturligvis, men det har taget mig en hel dag. Og der var ikke engang nogen der bad om det! Haha! Der er sikkert ikke engang nogen, der gider at læse hele denne smøre om absolut nonsens. Men jeg har set hele sæson 7, bare fordi jeg ville, og jeg har taget noter, fordi jeg godt kan lide at tage noter. Det har været en svær opgave at skrive i dag, fordi jeg har mange myoklonier, det er noget rigtig lort, men det fortæller jeg mere om en anden gang. 

Sov godt, Wordling, hvis du er nået hertil. Hvis du er, har du sikkert materiale nok til at skippe sovepillen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar