Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 13. februar 2012

Valentins dag

I morgen er det valentins dag. Det betyder at en masse ensomme mennesker føler sig endnu mere ensomme og føler sig utilstrækkelige. Samtidig er det en amerikansk tradition, som vi danskere, har taget til os. Bragt til landet af butikker, som gerne vil sælge mere - f.eks. blomsterbutikker. Peter Steele sang:

"Champagneglass of blood and wine
On chocolate hearts alone I dine"

Jeg er glad for, at både René og jeg ikke har lyst til at deltage i det cirkus, som valentins dag er. Bamser, blomster, chokolade, kort... Alt hvad man nu kan finde på. Det gør mig egentlig lidt syg at tænke på, hvor mange der er faldet i den her amerikanisering af verden. Snart er hele verden ét stort Amerika. Det er utroligt så stor magt, de efterhånden har. Jeg kan ikke udstå firmaet Apple, men det morer mig lidt, at de sidder på flere penge end den amerikanske regering. 

I morgen vil jeg gøre nøjagtig som jeg plejer. Jeg vil ikke fejre valentins dag, jeg vil i stedet bare nyde at have lidt tid alene, samt ønske, håbe og krydse fingre for, at René klarer den første træningsdag uden at få endnu en diskusprolaps.

Og så vil jeg gerne lige pointere, at det gør pisse ondt at få kogende gullasch ned over fingrene! Så det vist slået fast!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar