Ja, så sidder jeg her igen, klokken er halv et lørdag nat, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg STADIG ikke har fået taget min medicin. Jo, den jeg skulle tage i forgårs. Men nu er det jo blevet lørdag, det har det været i 33 minutter nu. Jeg har sovet hele dagen. Og så stod jeg op klokken 16:30 og gik direkte i gang med at lave mad, som var klar til spisning klokken 20:30. So there you go.
Jeg har ikke haft tid til at ordne nogle af de ting, jeg ønskede mig, fordi René kører guilt-trip på mig lige i øjeblikket. Og jeg har det da også dårligt over at han har ondt, det gør mig da ikke glad at se at han har så mange smerter og ikke kan holde sit liv ud, men for pokker, det trækker mit liv ned!
I morgen kommer Jonna, jeg har SÅ meget lyst til at se Jonna, men jeg har også lyst til at sidde og passe mig sig selv og bare være... I ved, ikke at skulle koncentrere mig om en skid andet end at eksistere. Jeg magter ikke denne verden længere, altså!
Det kan godt være, at jeg har det, jeg gerne vil have, men jeg skal da lige love for, at det på ingen måde (lige nu) gør mig lykkelig. ARGH!
Nu er den 00:39,og jeg tror, at jeg hopper i seng. Det erden 13. juni, og min bror fylder 42. Jeg må huske at skrive til ham i morgen, for NEJ jeg har ikke sendt et kort. Jeg plejer at sende en sms eller en e-mail.
Jeg ved det ikke, jeg er træt, jeg vil i seng, jeg gider ikke det her længere. JUST BEAM ME UP, SCOTTY!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar