Snak om venner

Rumvæsener, eller "aliens", som vi nok lidt har adopteret fra det engelske sprog (selvom jeg personligt mener at vores eget ord er mere dækkende, i og med "alien" betyder fremmed og lige så godt kan være en flygtning fra et andet land - "illegal aliens" kan nemt sættes i forbindelse med flygtninge, som ikke har fået opholdstilladelse) fascinerer os til stadighed. Folk sidder og holder øje med UFO'er (uidentificeret flyvende objekt), sidder i deres garager og venter på radiosignaler, og der bliver  indspillet i hundredvis af film om rumvæsener, som kommer og indtager Jorden. Fascinationen er nok ekstrastor, fordi vi vitterligt intet har at bygge vores ideer på - så alt går. Det er klart, at nogle bud er mere "underholdende" end andre, det er jo også et spørgsmål, hvad man går efter. Er man til humor eller gys? Eller måske action eller romantiske dramaer? Alt kan findes i sci-fi genren.

Jeg vil vove at påstå, at film-serien "Star Wars" har gjort meget for sci-fi genren, men at tv-serien "Star Trek" måske nok er lige så højt oppe, hvis ikke højere. Jeg bryder mig dog ingen af delene, selvom jeg har udviklet en blød del i mit hjerte for Patrick Stewart efter hans rolle som Captain Picard i "Star Trek: The Next Generation". "Star Trek" består af flere forskellige serier, men denne, "The Next Generation", kørte fra 1987-1994. Jeg fulgte dog ikke med i den, men har sidenhen set den sammen med min bedre halvdel. Og jeg kan altså virkelig godt lide Patrick Stewart nu. Af serier udover "The Next Generation", er der bare den, som kom før, som bare hedder "Star Trek", og efter "Star Trek: Voyage", herefter "Star Trek: Deep Space Nine" og til sidst "Star Trek: Enterprise". Den første serie, "Star Trek", startede i 1966. "Enterprise" sluttede i 2005.

Jeg er ikke velbevandret indenfor sci-fi, så jeg snakker ikke mere om sci-fi film og serier. Jeg vil nævne "X-Files", fordi det er en serie fra min ungdom, som var så skidespændende, at jeg nærmest bed negle. Agent Fox Mulder og Dana Scully. Spillet af David Duchovny og Gilllian Anderson. Den lagde vejene øde, stort set, lige fra begyndelsen i 1993. Den kørte frem til 2002, men jeg må indrømme at jeg ikke har set alle episoder, selvom jeg har set rigtig mange.

Pain, "Shut Your Mouth" fra pladen "Nothing Remains The Same"

Tekst og musik skrevet af Peter Tägtgren, som selv udfører sangen (alle instrumenter og sang).

Pladen er fra 2002.

Videoen her får mig til at tænke over ting som hvad vores budskab til "rumvæsener" vil være. Hvad vil deres være? Man kan starte med at tænke over, om vi vil møde dem med ild eller venlighed. Og i den videre tænkning, kan vi vurdere, om vi med "ild" vil markere vores territorium, eller om vi vil udslette deres race. Vi kan også vurdere, om vi med venlighed skal imødekomme dem med en form for gavmildhed, eller i stedet en form for humor - og i så fald, hvilken humor? Er vi for eller imod rumvæsener?

Nogen tror, at der ikke er nogen rumvæsener, mens andre tror, at de er langt fremme i deres udvikling i forhold til os, og vil kunne tæve os på hjemmebane til enhver tid. Hvad er min overbevisning? 

Jo, nu skal I høre!

Jeg tror, at os, vi mennesker, er blevet "plantet" på Jorden som en form eksperiment. Jeg forestiller mig ikke, at der er en større "hersker", men at der eksisterer, et sted derude, en race, som har sat de første sporer her til "lab-rats" - vi kan da godt kalde dem Adam og Eva, for en nemheds skyld. Der er ingen højere gud, det forestiller jeg mig ikke. Hvordan rumvæsenernes verden foregår, kan jeg jo gisne om, som med  dette, jeg har ingen klare facts at smide på bordet. 

Men hvad hvis jeg havde? Folk, som har været bortført af rumvæsener - "alienabductions" - vi griner af dem og kalder dem for mærkelige. Og hvorfor er det de altid fra Sydstaterne i USA? You know what I'm saying? Men er det virkelig bare rednecks, som ikke aner hvad de snakker om og har fået lidt for meget indenbords? Er det i virkeligheden ikke ret spændende?

Nu har jeg set en del af "Star Trek" serierne, nogle af de film, der har været ind i mellem, men jeg har ikke set noget "Star Wars". Selvom man ikke interesserer sig for sci-fi, kan man sgu godt blive lidt lun på genren, for der er noget over det der "hvis nu" - for der er ingen af os, der ved noget. Nogen gør måske, der er jo nogen, som arbejder med det til hverdag, men os, ganske almindelige mennesker ved ikke en skid mere en naboen.

Jeg synes at jeg bliver virkelig fanget af "Shut Your Mouth" videoen, fordi den er så sjovt lavet. Teksten er god, musikken og sangen er vidunderlig - men dybest set er det videoen, som vinder ens hjerte. I hvert fald mit. I øvrigt har Pain lavet mange flere gode sange. Som jeg noterede under videoen, består PAIN af Peter Tägtgren alene, og det er cool, at han kan klare det så godt!

Jeg ved ikke, hvad det er, disse rumvæsener forsøger at finde ud af igennem deres studier af os. Jeg kan jo ikke sige, om de har en form for uddannelse, hvor de skal lære om os, som man f.eks. på nogle uddannelser hos os lærer at dissekere frøer, eller på andre uddannelser har psykologi på udvidet niveau. Måske er det standard undervisning hos dem - eller måske er det noget, der indgår i en højere uddannelse. Det er faktisk et spændende emne.

Men!

Hvis hvis vi vender den om. Bare lide sådan. Hvad vil vi vide om dem? Hvis du støder ind i et rumvæsen, som kan tale det sprog, du foretrækker - hvad vil du så sige? Som det første? Vil du sige "Hej, mit navn er Rikke" (hvis det er Rikke, eller Marilyn Manson, hvis du hedder Marilyn Manson)? Vil der så komme en pause, eller vil du straks fortsætte til "Rart at du gad at kigge forbi" og starte en small-talk om alt og intet, eller ville du straks begynde at krydsforhøre rumvæsenet om hvad dens kost bestod af, hvordan den kunne leve på Jorden uden en rumhjelm (hvis den ikke havde sådan en på) - og frem for alt - hvordan den ville føle efter at være blevet udsat for den amerikanske 1980'er tv-serie "Alf" om det behårede rumvæsen, som spiste katte og som alle elskede. Selv Weird Al Yankovic nævnte det i en sang, "ebay". Men OK - der skal generelt ikke så meget til, for at den skøre Al laver en sang om noget. Kender du ikke Weird Al Yankovic, kan du måske komme i tanke om navnet på at det er ham der laver parodier på sange. Han har f.eks. foreviget Michael Jacksons sange "Bad" og "Beat It" til "Fat" og "Eat It", og Madonna's "Like A Virgin" blev til "Like A Surgeon" - der er mange gode imellem. Men der er lige så mange dårlige. "ebay" er en parodi på Backstreet Boys "I Want It That Way". Han har også lavet "The Saga Begins" som handler om "Star Wars", og som kører på "American Pie" melodien, originalen af Don McLean fra 1972. Jeg bryder mig ikke om hverken Weird Al eller Dons version, selvom man nok ikke kan sige det - det er jo kun musikken, der går igen. Teksten er ikke en deler.

Hvad vil vi føle os "tilpasse" med at spille udspurgt omkring? Mange mennesker deler ud til alle og enhver om deres seksuelle eskapader, men er knapt så meddelsomme om deres politiske holdninger. "Det er en privatsag". Hvordan vil det foregå? Vil vi skyde dem med og slæbe dem med ind i "AREA 51", eller måske invitere dem ud at spise? Vil de bruge et eller andet form for våben og lamme os, så de kan undersøge os uden at blive forstyrret af  uhåndtérbare bevægelser, eller vil de i stedet give os en tur rundt i deres rumskib, og lære os en masse om "outer space"?

Hvem af os vil først finde ud af et sprog, begge racer kan forstå? Dybest set er det vel dem, der har "magten", dem, der har "overtaget". Selvom de når hertil før vi når til dem, eller er klar til at de kommer, kan det det jo godt være, at vi er i stand til at sørge for, at de forstår at vi ikke ønsker at skabe dårlig stemning. Der er så mange ting, der ikke er forklaret endnu, ikke? Det er faktisk et spændende emne. 

Jeg vil sove med bare fødder i nat.