Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 26. juli 2015

I'll give it a try

Jeg sidder foran min skærm nu, klokken er 2 om natten, og jeg er ikke så langt fra træt, som man kan komme, men ret langt derhen ad. Jeg har pludselig indset, at jeg faktisk slet ikke har særlig lang tid til at finde på og købe ind til Renés bryllupsgave. Det bliver en hård nyser i år. Det skal ikke være hverken film eller spil, han har alle de serier, hans hjerte kan begære, og hvad han ellers sådan vil kunne få brug for... Det kan jeg simpelthen ikke få øje på! Jeg ved, at han gerne vil have Simpsons huset i LEGO, men det har han stort set allerede fået på forhånd, i og med jeg har sagt til ham at han får det uanset hvad. Så hvad fanden skal jeg finde på? Noget ganske personligt i år, tænker jeg, men hvad? Det er svært. Jeg er sgu ikke så kreativ. I starten af året startede jeg på en tegneserie, som skulle handle om ham, Emma og mig. Men det gik bare ikke - for jeg kan ikke tegne. Jeg er rådden til at tegne. Såøh... Alene at skulle tegne helt ned i den størrelsesorden... Jeg bør se indad. Hvad har jeg at byde på, som han godt kan lide? Okay, så vi skal have en "candlelight dinner" og bagefter skal vi se en film. Så jeg skal købe en film. Men hvilken film? Den første film, vi så sammen, var "Little Nicky". Den første film, vi så sammen alene, kun i hinandens selskab, var "Queen of the Damned", efterfølgeren til "En vampyrs bekendelser". Det var det faktisk ikke, men det er sådan jeg husker det, fordi jeg virkelig elskede den film, og han gav mig den, og vi "så" den, sammen, mens vi lavede uanstændige ting på min sofa.

Ak ja. Tiden flyver afsted. Min screensaver siger "Tillykke med de 7 år". Det skrev René sidste år, da vi havde bryllupsdag. Og 1. november er vi nået til 8 år.

Jeg er i øvrigt blevet enig med mig selv om, at det kan blive ganske nødvendigt med et bedre system omkring Emma. Bare et system, i det hele taget. Så nu har jeg lavet et. Jeg har ikke tænkt mig, at det skal laves på computeren, men i kinabøger. Jeg har lavet en "prøve" i en kinabog, jeg allerede har, og det bliver sådan, at når man slår op, vil der på venstre side stå en liste med ting/spørgsmål, der skal besvares, og på den anden, højre side kan man skrive, hvis hun har opført sig anderledes end hun ellers gør, De ting, der kommer til at skulle udfyldes, er følgende:

Dato, Dag, Måned, År

Morgen: (hvilket produkter hun får og hvor meget)
Aften:

Godbidder, mor: (hvor mange gange)
Godbidder, far:

Er der fyldt rent vand på drikkefontænen
Til morgen:
Til aften:
Er den blevet gjort ren?
Er der skiftet filter
Er den blevet renset for kalk?
Hvem har haft med den at gøre?

Er der blevet skiftet kattebakke?
Er den renset med Rodalon?
Er der kommet nyt grus i?
Hvad er der i nu?
Hvad var der (evt.) i før?
Hvem har haft med den at gøre

Er der blevet smidt mad ud?
Ved hvilket måltid har det været værst?
Er det tørfoder eller vådfoder?

Disse spørgsmål bliver skrevet ind i massevis i en kinabog, jeg køber nok 2 med det samme, de koster 16,95 kroner stykket. Jeg vil gerne have en rød kuglepen at skrive med, så det er nok bedst at gå ned i f.eks. Kvickly og købe dem. Hvis jeg skal bestille dem hos Osuma, sammen med kinabøgerne, skal jeg bestille dem i en pakke med både sorte og blå kuglepenne, og hvis der er noget, jeg hader, så er det sorte kuglepenne. Men det kan være, at jeg måske kan lokke René en tur i Kvickly i morgen. Nu må vi se.

Men han vil have mig med i seng, så jeg giver det en chance.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar