Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 15. juli 2015

Star Trek og Picard - der er noget over ham

Jeg glemte, i går aftes, at skrive noget info. Captain Jean-Luc Picard i Star Trek: The Next Generation, som jeg skrev, at jeg forguder, kræver en forklaring. Jeg synes naturligvis, at manden havde et ydre, som virkelig var... hvad kan man kalde det... Han var en elegant mand. Jeg har ikke set noget med ham i årevis, men jeg elsker, elsker, elsker hans stemme. Og han lægger stemme til Avery Bullock i den animmerede tv-serie "American Dad", hvor han spiller bossen for C.I.A. Han er bare så genial, jeg ELSKER Patrick Stewart, som hans rigtige navn jo er. Men meget af det ligger altså i hans stemme, i hans accent, som er britisk, eftersom han stammer fra ... Er det Yorkshire? Noget i den stil.

Men jeg lægger ellers flot dagen ud med hovedpine. Jeg gik også i seng med hovedpine. Jeg har sgu ellers sovet godt. Jeg blev vækket, men jeg ved ikke af hvad. René sov, og Emma sov, inde i stuen. Der har ikke ringet på døren, og der kom ingen lyde udefra. Jeg skulle ikke på wc... Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg er pokkers træt stadigvæk. Suk. Overvejer lidt at gå ind og lige tage en time inden Katja møder. Det kunne på den anden side også være meget rart, hvis jeg kunne blive oppe, for en gangs skyld. Men jeg ser sorte pletter for øjnene. Er det normalt? Jeg har taget den første vanddrivende, for ca. 25 minutter siden. Jeg skal huske at notere det, i øvrigt.

Jeg tror lige, at jeg lige taget en lur. Jeg lader indlægget stå, og skriver det færdigt senere. I øvrigt tror jeg, at grunden til, at jeg havde en trang til at kalde salven for fusilli, er fordi den hedder Fusidinsyre.

Jeg har Poul Pava service. Jeg har hvidt porcelæn med hvide tegninger på, lavet efter Poul Pava design. Det er godt nok 2. sortering, men de er købt i Imerco, og de fejler INTET. Absolut intet. Men nu har jeg brugt det i snart 2 år. Jeg er ikke træt af det. Eller jo, måske er det det, jeg er. Jeg ved det sgu ikke. Men før vi købte Poul Pava, havde vi jo noget andet service. Vi havde noget stentøjs-agtigt noget ude fra IKEA, som var med mat, sort glasur. Og det var bare så flot. Mon jeg kan finde et billede, hvor det kan ses... kigger...
Dette billede giver den ikke helt ret i dens smukke ... Det er en smuk frokosttallerken. Det, der ligger på, er hvidløgskartofler, som min veninde kalder dem. Jeg plejer at kalde dem cremefraichekartofler. Det er faktisk en yderst lækker spise. Du får opskriften her: du skal bruge 6-8 bagekartofler og 500ml cremefraiche. Så skal du bruge 6-7 store fed hvidløg, samt salt og peber. Det, du så gør, er at du enten bager kartoflerne helt møre eller koger dem i en gryde med rigeligt vand. Eller to gryder - jeg har personligt ikke en gryde, hvor der kan ligge 6-8 bagekartofler i, på én gang. Når kartoflerne er møre, lægges de på et spækbræt, så du kan se hvordan de "hviler" bedst - hvilken "stilling", der er den bedste for dem at stå fast i, uden at vælte. Så lægger du en kartoffel op i f.eks. et foldet viskestykke,og skærer toppen af. Herefter tager du en ske og graver  indholdet af kartoflen ud. Du skal have så meget kartoffel ud som muligt, uden at ødelægge skrællen. Det kartoffel, du fjerner, skal op i en skål, hvor det skal køres sammen med salt, peber, knust hvidløg og cremefraiche. Når det har en god konsistens, og du mener at det smager skidegodt, putter du fyldet tilbage i de hule kartofler, og så kan de serveres med det samme. Du kan også lave dem lidt før og genopvarme dem - men husk at hvidløg bliver grønt. Man kan også udvide repertoiret og putte f.eks. bacontern i, eller andre krydderier. Krydderurter vil sikkert også være lækkert. Man kan også bare skrælle kartoflerne på normal vis, koge dem og lave mosen og spise det som kartoffelmos.

Men det er nogle flotte tallerkener, ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar