Jeg kan slet ikke magte den sære telefon, jeg har. Den går mig på nerverne. René ringede til mig, og da jeg lagde på, var der ca. 75% batteri tilbage. Men fordi jeg ikke huskede at lægge telefonen på "inde bagved", og bare har ladet den ligge med tændt display der fra klokken 17:30 eller sådan noget, og frem til 21:20, var den røget ned på 7%. Dette skete også i freaking onsdag i sidste uge. Det er åbenbart bad luck at bruge telefonen om onsdagen.
Jeg er så utrolig træt i dag, jeg tror at jeg har taget 2 lure, men jeg er kun 100% sikker på den jeg lige er vågnet fra. Jeg kan slet ikke kapere denne dag. I går må have taget meget hårdt på mig. Jeg kan sikkert godt klare at gå en tur om en times tid eller noget, klokken 22:30, 23:00, men spørgsmålet er, om jeg ikke bør vente til i morgen?
De streptokokker (jeg tror at det er det, jeg har. Ellers er det stafylokokker) omkring såret på benet, der gør at det ikke vil hele, skal jo behandlers med det der Fucidinsyre salve. Men jeg skal jo have støttestrømperne på hurtigst muligt efter opvågning, og salven skal på 2-3 gange dagligt, og jeg må ikke smøre med salve, når jeg har strømperne på. Så det eneste tidspunkt, jeg kan smøre det sår, er om aftenen, når strømperne kommer af. Men så skal jeg vaske benet til om morgenen, og strømpen skal alligevel skylles op og hænges til tørre et sted, fordi: jeg har kun et par, og den skal være ren - hver dag. Det er et cirkus uden lige.
Jeg har jo, sammen med min bedre halvdel, kædeset "Dharma and Greg" de sidste 2 uger, og i dag blev der nævnt noget, der faktisk er interessant. En "Feelings-wall". En væg af følelser. Det var en væg, hvor man simpelthen skrev eller tegnede sine følelser. Jeg sidder lige nu også tænker "Hvorfor har jeg ikke sådan en?" Vi burde ofte en væg, f.eks. til tavlefolie eller whiteboard folie, så man kan skrive med kridt eller tusch, og så bare skrive "Du er en lort" "Nå, men mormor laver gode æbleskiver" eller sådan noget. Jeg synes at det er en rigtig god idé. René har takket ja til at gå til psykolog i forbindelse med Smertecentret i Køge. Jeg er meget stolt af ham, og jeg håber så meget, at han kommer igennem de 3-4 måneder, der vist er sat af til det, og har fået et godt resultat ud af det. Han har ingen at snakke med om ting, der sker, andre end sin søster og sin mor, og det er bare ikke godt nok. Hvis han får "den rigtige" psykolog, vil han få et langt bedre liv. Thums up til René :)
Mit venstre albueled er begyndt at stille behov for at blive"knækket" hele tiden. Der er en spænding i det af en aft.
Drømte at jeg elskede René, og gav ham en julekalender, men at jeg også havde købt andre julekalendere. Jeg havde købt 4-5 mindre julekalendere, og 3 kæmpe store. Jeg gav en af de kæmpe store til Shakira. På vejen til ... Hvor hun nu var... for at aflevere den, kom jeg ud på noget is, og det viste sig, at der løb et togspor ned igennem. Abby og Larry "Dharma and Greg" var med, men Dharma var ikke "Dharma", hun var "Rikke" (ikke mig), og da jeg pludselig hørte toget, som kørte på togskinnerne, skyndte jeg mig at hoppe ind i noget, der lignede et "venteskur" ved et busstoppested. Så jeg hoppede ind der, men pludselig løsrev det sig fra bjerget, hvor togskinnerne kørte på, og det viste sig at være en båd af en art. Men jeg var alene ombord, og jeg kunne slet ikke styre det der skib. Samtidig havde Abby og Larry vist noget kørende inde i selve toget, hvor Ozzy Osbourne befandt sig, samt et supersnerpet ungt par, der ikke var i stand til at få børn.
Så blev jeg vækket. Af René, som havde sat sin mund mod mit lår og lavede pruttelyde.
Men nu er det nok. Klokken er 22:12, og mine fødder og ben skal befris fra støttestrømperne. Jeg har haft dem på i noget nær 13 timer. Slet ikke acceptabelt.
Og der er lige dukket et pop-up vindue frem på min skærm, hvor der stod, at jeg ikke har mere hukommelse, og at jeg skal lukke Firefox. Alt hvad der ikke er gemt, bliver slettet. Jeg må have noget mere plads...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar