Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. december 2015

At sove hvor det trækker

Why ON EARTH blev jeg siddende lige de ekstra 2 minutter, når jeg skulle tisse, og jeg vidste at vi havde en date med pizzeriaet? Lige som jeg skulle til at rejse mig op og gå på toilettet, ringede det op døren, og jeg skal tisse! Vores toilet er lige bag hoveddøren. Oh well. Jeg må jo holde mig. René skal også ind med forårsruller til naboen.

Nu er klokken lidt i 16, hvilket betyder, at tiden for aflevering af varer fra OSUMA sætter ind. De kan komme et sted mellem 16 og 20 i dag. Det bliver spændende at se, hvor meget de har fucket op i det i dag. Sidste gang var der vist ingen problemer. Utroligt nok :)

Jeg har fået mine varer fra Imerco i dag, og det er fint. Så skal jeg bare have René sendt ned i Arnold Bucsk. Men det haster ikke så meget. Jeg skal bare have et bredere udvalg af farveblyanter :) Jeg elsker den malebog, jeg fik i julegave.

Min bror ringede i øvrigt i går. Min svigerindes mor er død. Hun havde kræft og har kæmpet længe for at overleve, men hun kunne ikke længere. Efter at have snakket det igennem med René, blev vi enige om at kontakte min farmor og tilbyde hende at deles om en bårebuket, og så smide 300 kroner i. Problemet opstår, hvis hendes søn også vil deles om en bårebuket, men jeg har sagt til min farmor, at hvis min far eller min mor kontakter hende og spørger, skal hun bare sige ja, og så ringe til os bagefter - så finder vi bare selv ud af noget. Jeg har mødt Susanne, mener jeg hun hed, ellers var det Susan, men jeg er ret sikker på, at det var det første, et antal gange, der kan tælles på én hånd. René har mødt hende én gang. Det er ikke det, der skal betyde det helt store, men det betyder alligevel lidt i forhold til beløbet, der bliver lagt i buketten, for hvis det havde været en, som var tættere på os personligt, ville vi nok være mere gavmilde med pengene. Men januar er underligt nok altid dyr... Min farmor fylder også 90 på lørdag og skal have 1.000 kroner, lagt i et gavekort til Rødovre Centrum. Tja. Men hvis vi frigører os fra min farmors bårebuket, lægger vi nok lidt ekstra i. For så kommer der jo fragt oven i. Medmindre min farmor kan tage den med for os, det vil jo være væsentlig nemmere.

Jeg sover forkert om natten, jeg trækker min venstre skulder hen over min krop, når jeg ligger på siden. Man skulle tro, at jeg så ville få ondt et sted på kravebenet eller noget. Men mit skulderblad gør skideondt. Og at vi forrige år (mener jeg) fik indsat disse "fantastiske" åbne spjæld, hjælper ikke. Alt efter, hvor man sidder i lejligheden, kan man mærke gennemtrækket. Jeg kan endda se Renés hår på hans hoved bevæge sig, når det stormer rigtig meget uden for. Og der, hvor min seng står, og netop i den side, hvor jeg ligger, farer trækket lige igennem og blæser på mig en hel nat igennem. Det, jeg burde gøre, var at lægge mig ind i sengen lige nu, på ryggen, med vores varmepude placeret lige præcis på mit venstre skulderblad. Jeg synes at det bliver værre og værre, det har varet i nogle dage nu, og jeg skal nok ikke bare lade det stå til. Der skal nok noget handling til. Men først skal jeg lige have de varer. Jeg skal have sat dem på plads, og jeg skal have ordnet det først. Så kan jeg lægge mig bagefter. På den anden side må man kun ligge med en varmepude i 20 minutter ad gangen, og der er kun gået 15 minutter ind i deres ankomst-tid, og de har ikke skrevet endnu... Jeg kunne muligvis godt lige stjæle 20 minutter på ryggen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar