Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 14. december 2015

Når man bliver ældre

Jeg kan med glæde meddele jer, at jeres yndlingsblogger (mig) ser usandsynligt godt ud i dag. Det sker måske 1 eller 2 gange om året. Men I får ingen fotodokumentation denne gang. Der må være bare lidt privatliv.

Åh, nu blinker den der igen. Jeg har for lidt plads på min computer, og Firefox skal lukkes, fordi jeg har for mange faner åbne. Det er i hvert fald det, der står. Jeg må hellere gennemgå, hvad jeg kan undvære. Okay. Der røg i hvert fald 10 sider. Nu har jeg ikke så  mange åbne længere.

Jeg har besluttet mig for at bruge min dag på at skrive. På den der bog, som jeg skriver ud fra Renés idé, og som jeg vil give ham i fødselsdagsgave, hvis jeg kan nå at blive færdig. Jeg krydser fingre! Jeg må arbejde mere målrettet. Sætte nogle faste mål, som f.eks. hvor mange sider jeg skal skrive om ugen. Jeg tænker f.eks. i retning af 5 sider. Det er ikke at sætte målet for højt, og det er heller ikke for lavt. Der er 17 uger, så  når vi når frem til hans fødselsdag, skal jeg kunne præsentere en bog på minimum 85 sider, og det er ærligt talt ikke ret meget. Hvis det er hele A4 sider. Det kan jeg sagtens overgå. Hvis jeg skal sætte et realistisk bud på, hvor lang jeg vil have min roman, skal den være ca. 200 sider. Så skal jeg skrive lidt over 11 sider om ugen. Det bliver et hårdt stykke arbejde. Men det er på den anden side også hans 40 års fødselsdag, så det er lidt mere specielt. Hvis jeg er heldig - det er jeg muligvis - at kunne nå mit mål før tid, vil jeg eventuelt prøve at sende den ind til et forlag, for det kunne være sjovt at præsentere ham for et "Ja, vi vil gerne udgive Deres bog"-brev til hans fødselsdag. Jeg glæder mig så meget, at jeg vil gå i gang lige nu. Jeg vil tilsidesætte alle andre projekter, som jeg har gang i og har planlagt, til fordel for dette.

Udover det, kommer der om ca. 15 minutter, besøg fra kommunen. Derfor må jeg hellere se at få René i noget kluns, så han ser præsentabel ud  Det er ham, der får "gæster", så det er for hans egen skyld. Når de to udsendte mennesker fra kommunen er gået, kaster jeg mig over skrivningen, og håber at det bliver en god start.

Adios Amigos! (for i dag, i hvert fald)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar