Jeg vil ikke gå i detaljer med det. Det har jeg gjort andetsteds. Men jeg vil dog sige, at min far er et DÅRLIGT menneske, som jeg ikke ønsker kontakt til længere. Til alt held behøver jeg ikke sådan rigtig at have et "vaklende fundament" at tage stilling til, for han ønsker heller ikke kontakt til mig længere.
Jeg har derfor ikke længere nogen far. Teknisk set har jeg jo. Men han er ikke min far længere, han er bare en figur i min fortid, som jeg ikke vil bruge mere tid på. Min svigerfamilie har været utrolig søde og hjælpsomme, og min svigermor gav sig tid til at lytte til mit brok, og derefter læse en lang mail om det samme, på trods af at hun er svært ordblind. Jeg holder meget af hende.
Jeg troede at jeg ville kunne klare at komme igennem resten af mit liv med et bare nogenlunde velfungerende familieliv, men inderst inde vidste jeg godt, at jeg bare forsøgte at narre mig selv. For hver gang, jeg skulle være sammen med dem, frygtede jeg, at noget ville ske, der skulle gøre det hele dårligt igen. Og det skulle vise sig, at min frygt var ganske velberettiget.
Nok om det. Arne er et overstået kapitel i mit liv. Min bror flytter til Schweiz i februar, og hans familie følger efter i løbet af sommerferien. Jeg kunne godt tænke mig, at de kom og besøgte os inden de tog afsted, men jeg kan godt se, at tiden er presset. I hvert fald for Mark. Min farmor fylder 90 år den 2. januar, og hun holder en stor fest hos Mark og Anja. René og jeg deltager ikke, og på trods af dagens dato og min farmors fødselsdato, har vi endnu ikke besluttet os for, hvad vi skal give hende i gave.
Et eller andet sted er det 90. Halvfems år. Det er ikke en 300-kroners fødselsdag. Men det er jo sådan set heller ikke en "rund" fødselsdag. Eller hvad? Det er jo ikke 50 eller 100. Det er 90. Men hendes storesøster, som blev 91, holdt en kæmpe fest da hun blev 90. Så måske er det en rund fødselsdag. Lidt a la 75. Ikke rund-rund, men lidt ekstra-fejrings-værdig. Vi har snakket om at give hende et gavekort til Rødovre Centrum. Men igen - på hvilket beløb? Nå, vi har ikke sådan helt lige pengene lige nu. Eller; jo vi har, men det er ikke på kontoen, så vi kan ikke bare bestille det på nettet. Så skal vi først lige ned og sætte pengene ind i banken. Ikke fordi vi har flere millioner eller noget.
Eller jo. Det har vi faktisk. I virkeligheden, som jeg vil afsløre for et få antal læsere nu, er René og jeg slet ikke førtidspensionister. Vi er russiske mafiagangstere - René er faktisk bossen, men er er sådan meget tys-tys, så I må ikke sige noget til nogen. Vi har flere milliarder på vores konti i Liechtenstein. Men vi lever her i Danmark på den danske stats regning fordi vi ikke gider at lave noget, men hellere bare vil gøre hvad vi har lyst til, for alle, som har haft mere en én måned fri fra noget som helst, ved nemlig, at det er som at komme i himlen. At man bare kan stå op og kede sig fra morgen til aften, det er virkelig noget, man skal værdsætte - og det gør vi så, her i Danmark. Det er også derfor, der så ofte er stavefejl i mine indlæg. Det er ikke fordi jeg ikke gider at læse dem igennem inden jeg poster dem. Det er fordi jeg i virkeligheden er russer. Jaj kan ik' den danske sprog. That's it. So now you know.
Det var meget racistisk, ikke? Jeg er ikke racist, faktisk. Men jeg kan godt hælde lidt til det engang imellem. Af og til sker der ting, der gør, at jeg tænker racistiske tanker. Min mor arbejdede engang som nattevagt på et plejehjem på Nørrebro, eller derinde omkring, i hvert fald. En aften var hun på vej på arbejde. Hun sad alene i en togkupe - dengang var der kupeer, man kunne ikke gå igennem hele toget, som man kan nu - og der kom en gruppe på 4 unge indvandrerdrenge ind. De spyttede hende i ansigtet og kaldte hende en luder. Min mor var skidebange, og sagde ikke noget, hun fjernede deres spyt, og da hun stod af, sagde hun "Og så undrer I jer over at der er racister i Danmark?" Det er nok derfra, jeg har det. René har en bekendt, der er lidt oppe i årene. Han er i sine 60'ere nu. Han var i Køge for at besøge sin datter. På vej hjem blev han gelejdet ind til siden af nogle unge indvandrerdrenge, de hev ham ud af bilen og kropsvisiterede ham, for at være sikker på, at han ikke havde våben på sig - han var på vej ind i deres territorium. Der var slagsmål mellem Banditos og Black Cobras på det tidspunkt. Af og til kommer der lidt racisme op i mig. Men jeg skammer mig sådan over det, og forsøger at fortrænge det, for racisme er ikke okay. Det er gammeldags og latterligt. Det er for DUMME mennesker. Og jeg er ikke dum. Det tror jeg i hvert fald ikke, for René bliver ved med at sige, at han ikke ville have giftet sig med mig, hvis jeg havde været dum, fordi han ikke kan holde dumme mennesker ud. Det er jo sådan set et rart kompliment at få :)
Nå, jeg må hellere komme i seng!
Glædelig jul, allesammen! Jeg håber at dem af jer, som skal fejre jul, får en hygsom aften, og at dem af jer, som ikke skal, hygger jer akkurat lige så meget :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar