Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 1. april 2024

*LOTS OF SPOILERS* THE WATCH

Så, i dag skulle vi have snakket om den bog, jeg er i gang med at "læse", men jeg har ikke engang fået læst en tredjedel, tror jeg. Den er god - jeg har bare ikke haft plads. Derfor anmelder jeg i dag en film, jeg har set. Og jeg siger med det samme:

LOTS AND LOTS OF SPOILERS IN THIS ONE!

 

The Watch er en sci-fi action komedie som udkom 2012. Historien er centreret omkring Evan, som har gjort det som sin personlige mission at være venner med alle i byen. Evan (Ben Stiller) er manageren i den lokale Costco, og da hans nattevagt møder ind og fortæller Evan, at han har klaret prøven, og at han nu er en amerikansk statsborger, siger Evan til ham, at han gerne må drikke lidt sodavand og spise lidt chips, og at Evan nok skal betale for det. Men Eduardo dør på tragisk vis allerede denne nat, da han bliver angrebet. 

Evan møder ind dagen efter og ser et kaos af politi og ambulancer. Han finder ud af, hvad der er sket, og fordi politiet ikke vil gøre noget ved det, vil Evan oprette et vagtværn i byen. Der ender med at være 4 mennesker i denne gruppe, som oven i købet får disse fede uniformer. Vi taler naturligvis om Bob (Vince Vaughn), Franklin (Jonah Hill), og til sidst, men ikke mindst, Jamarcus (Richard Ayoade). Alle 4 mænd har hver deres årsag til at være med i gruppen. 

Evan vil have et nabokvarter, som er sikkert for alle at færdes i. Bob vil have et nabokvarter, hvor han ikke behøver at overvåge sin datter. Franklin har villet været en del af politistyrken i evigheder, men kan ikke komme ind. Han føler at The Neighborhood Watch er en selvtægtsgruppe, endda en milits, og Jamarcus vil bare gerne have slikket sine testikler af to asiatiske kvinder.

Der er naturligvis en masse problemer. Evan  kan ikke få børn, men det ved hans kone ikke, og de prøver hele tiden, tager ægløsningstests, sørger for at have sex på de helt rigtige tidspunkter, og faktisk bare når som helst. Men Evan prøver at undgå sex for enhver grund han kan finde. Han vil ikke have at hun finder ud af, at han ikke kan få børn. Bobs kone er ikke tilstede. Hun er ude at rejse, eller sådan noget, så Bob står for den daglige opdragelse af deres datter. Deres teenagedatter, som måske ikke ligefrem er løs på tråden, men som har en kæreste, som Bob absolut ikke kan lide. Og Chelsea og hendes far har ikke et easy-going forhold. De skændes  højlydt, smækker med dørene og er i det hele taget meget bramfri. Franklin bor hjemme hos sin mor, og han virker ret indebrændt over det hele. Både politisituationen, men også at han er nødt til at bo hjemme. Han er klar til at slås. Jamarcus har ingen baggrund. Han dukkede op en dag, var lige flyttet ind, og ville gerne være med i Evans gruppe, både for at møde venner, men også for at måske få sin drøm om at få sine testikler slikket på af to asiatiske kvinder bragt til live. 

De kører rundt for at finde ud af, hvad der sker i nabolaget. Og der sker ikke noget. Ikke før de afleverer en dreng på politistationen fordi han har "ægget" et hus, og de føler sig helt høje, og de kommer kørende på en lille mørk vej, hvor de sidder og synger. For pludselig kører de ind i noget. De finder ud af, at de har ramt en gut som har båret rundt på en blæksprutte, og de finder en stor bowlingkugle af metal. Det viser sig at være et slags våben, og de tilbringer hele aftenen med at eliminere ting og køer. Men så sker det. Det viser sig, at der er et rumvæsen. De skyder det i  hovedet, og så tager de det med hjem til Bob i hans fancy mancave. Og så tager de et kæmpe læs billeder, hvor de poserer med dette døde rumvæsen. Desværre er rumvæsenet ikke dødt, og da det tårner sig op og siger "Vi er allerede i blandt jer", bliver gutterne fra vagtværnet superskræmte. For hvem er rumvæsener og hvem er ikke? De sidder i Costco en hel dag og bare stirrer på kunderne mens de snakker om hvor meget de ligner rumvæsener. Oven i det, har Evan fået en ny nabo, som går unaturligt meget op i hans hud, og Evan frygter at han vil tage hans hud. Han har trods alt lige set sin nabo købe 500 pakker batterier.

På et tidspunkt sker det, at de bliver uvenner. Bob har fundet ud af, at Chelsea er ved at komme i problemer til en fest, og han vil have, at de skal tage hen til den fest. Evan vil have at de skal blive uden foran hans nabos vinduer for at finde ud af, hvad der sker i det hus. Bob og Evan diskuterer om hvem der har ret. Jamarcus bliver hos Evan, men hvad med Franklin? Bob og Evan står og kalder på ham fra hver deres side, og det er vitterligt som om han er en hund. Til sidst vælger Franklin at køre med Bob. Pludselig står Evans nabo bag ham, og han inviterer dem indenfor. De er noget skeptiske. Han leder dem hen til kælderen, og de alle 3 træder ind på trappen. Naboen låser døren bag dem. Heldigvis er det ikke en masse rumvæsener, men bare en masse mennesker, som har sex - og batterierne var til diverse former for dildoer. Evan vælger at gå, eftersom han har en kone derhjemme, men Jamarcus vælger at blive. Især da to asiatiske kvinder kommer hen til ham og spørger om de må slikke hans testikler. Han indkalder herefter til møde. Noget, som alle parter ikke er helt lige villige til. Han insisterer. Det viser sig, at Jamarcus er et rumvæsen, og at han har viden om, hvad der kommer til at ske inden for de næste timer. Men fordi han har prøvet the sweet, sweet nectar of lovemaking, føler han, at han er nødt til at redde dem. 

Jeg synes, at jeg vil lade slutningen være spændende og ikke afsløre mere. Jeg ved ikke, om den bliver streamet nogen steder. Hvis den gør, så se den. Det er en virkelig fed film, og den får 10 ud af 10 RSP's af mig. Seriøst. Se den. Jeg købte den på dvd for mange år siden, og jeg har set den mange gange. It never gets old.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar