Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 29. juli 2011

Glæder mig til at læse Don Quijote!

Jeg har hørt D:A:D hele eftermiddagen - fra "The Overmuch Box", en samling med alle deres plader - og jeg er vild med det band. D:A:D er et af de mest cool bands, jeg kender. I Danmark absolut det bedste band, OG det mest cool. Det er utroligt som de bare kan det dér. Jeg elsker især "Laugh and a ½". Den ligger lige nu på listen over sange her på siden, men den kan jo hurtigt blive erstattet af en anden sang. Så her er den:
Ellers har jeg chattet med Katja hele dagen, for jeg har ikke haft lige så ondt i ryggen, som jeg havde i går. Ja, og i morges. Det er svært med ondt i ryggen, men jeg føler a jeg er ved at være okay igen. Men ikke anklen. Det er vildt irriterende, at jeg altid har ondt et sted.
Jeg har fået en bums på hagen. Det er flere år siden, jeg sidst har haft en bums. Imponerende, at få bumser når man er 31 år. Men Katja og Holst har også fået nogle, så jeg er ikke alene om det - hehe.

Jeg er godt nok alligevel træt, men jeg vil ikke tage en lur - jeg vil gå tidligt i seng. Eller måske bare sætte mig til at læse i "Paradise Lost" - en yders interessant bog! Jeg har efterhånden så mange bøger på læselisten at jeg bliver helt kulret. Haha. Åndssvagt. Men jeg glæder mig til at blive færdig med "Paradise Lost", derefter kommer "I morgen var jeg altid en løve" - og så kommer den! Den genfortælling af "Don Quijote" jeg købe for mine fødselsdagspenge! Yay! 
I dag har jeg bestilt de billeder, jeg skal bruge til min bryllupsdagsgave til René. Jeg har øvet mig på de mønstre, der skal blandes ind i. Det bliver en lille form for hæfte. Det bliver alletiders, jeg glæder mig til den 1. november. Hvis vi er flyttet, bliver det nok bare hygge omkring aftenmaden, og så kan vi ordne resten af det, der skal ordnes. Det bliver en dejlig dag. Det plejer de at være, de der bryllupsdage. I hvert fald Renés og min! Jaja. Der er stadig 3 måneder til. Jeg er da i hvert fald bare skide ligeglad. Det er awesome at vi snart har været gift i 4 år. Den 14. august er det 4 år siden vi blev kærester. Ej, hvor skønt, ikke? Elsker den slags!
"There's something inside me, and I know it's good. But understanding is misunderstood - at the end of a smile, there's a laugh and a ½"