Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 9. februar 2016

Jeg ved ikke, hvad jeg snakker om

Hvad sker der, når man sætter sig ned for at give "You, Me And The Apocalypse" en chance? Man bliver sindssygt forelsket. Jeg elskede den, allerede efter første afsnit, og jeg kan ikke slippe den. Jeg har hele tiden lyst til at se mere, den er som et narkotikum. Det er sindssygt...

Jeg har revet mig selv i ansigtet. Jep. Det gjorde jeg natten til mandag, men det er først begyndt at gøre rigtig ondt nu. Dammit. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg kan ikke huske det. Men siden i går har jeg tænkt ekstremt meget på at stikke mine synåle ind i min arm. Jeg ved ikke hvorfor, eller hvordan jeg har fået den idé. Men jeg har på fornemmelsen, at det er det bedste at gøre.

Nope. It wasn't. I hvert fald ikke da René opdagede det. Hold da op en skideballe... Den var slet ikke velfortjent, synes jeg. Jeg gjorde, hvad mit instinkt sagde mig, og så får jeg sådan en sviner? NOT FAIR! Men okay - jeg har indvilliget i at smide alle mine synåle ud. Jeg har ikke gemt en eneste. Og jeg har sagt ja til, at jeg aldrig nogensinde igen stikker noget ind i min krop igen. René siger at det er selvskadende adfærd. Det er ikke noget, jeg finder betryggende, fordi jeg er overbevist om, at det er noget, jeg har lagt bag mig, og som jeg ikke behøver at bekymre mig om igen. Nogensinde. Hvorfor prøver han at så tvivl i mit sind?

Men ellers er der sket det i dag, at jeg har taget en lur. Den var frivillig, og jeg valgte at tage den. Valget var at sidde og vente som en gal på Osuma. De har lige været her. Derfor har jeg nu smækket nogle frosne, hjemmelavede frikadeller i ovnen, samt nogle kartofler, og jeg har tænkt mig at spise om 5-10 minutter. Jeg er ret sulten. Mon René har bestilt medicin på apoteket? Jeg skal fylde op på søndag, det er ret vigtigt at de kommer med det i morgen.  Så er der lidt tid at løbe på, hvis der sker fejl i leveringen. Sidst, f.eks., hvor jeg havde glemt Deprakine, og måtte sende René ned på apoteket sent fredag aften...

Jeg kan ikke sådan helt "forstå", at der er ikke er flere afsnit af "min" serie nu. Den næste sæson er endnu ikke begyndt, og vi har åbenbart set hele første sæson på 1 dag. Eller er det 2? Jeg kan faktisk ikke længere huske det. Men det er den fedeste serie, jeg nogensinde har set, selv foran "American Dad" og "Simpsons". Det er den ultimative serie - spænding, humor, romantik, had... it's all there! I cannot cope!

Hvorfor er min ovn så damn sløv?!

Jeg tror, sådan set på dagens indhold, at det er på tide at slutte indholdet. Jeg får alligevel ikke skrevet det færdigt, hvis jeg ikke slutter nu. Jeg er bare ... Such a quitter. Oh, and an international one as well. Mit mål er at gå efter at være 100% engelsktalende om 2 timer. T-minus TWO hours and counting. Or something.

Godnat for i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar