Jeg sover alt for meget

Jeg er ikke så bekendt med katte. Jeg har ikke haft katte før Emma, og jeg har aldrig haft behov for at sætte mig ind i, hvordan katte fungerer. Så når jeg bliver bange for, at min kat ikke fungerer optimalt, spørger jeg folk, jeg kender, om deres vurdering.

Men jeg får svar som "Det er fordi hun er gammel udekat, I burde faktisk aflive hende" og "Hun er en gammel kat, hun er lige blevet 11 år. Se hende som en 80-årig, I burde måske overveje at aflive hende", og endda "Hun er syg og er nok ved at forberede sig på at død - I burde også forberede jer på, at hun snart skal herfra" og videre i den dur.

Mine problemer med Emma er, at hun ikke spiser ret meget (det er hun så begyndt på nu igen), at hun er begyndt at drikke ekstremt meget, at hun holder sig meget for sig selv og ikke er lige så kælen som hun normalt er. Men hendes pels er smuk, blank og perfekt, og hendes øjne er klare. Så er det teknisk set andet andet end de høje temperaturer, der har været i lejligheden?

Jeg har bare følt mig utrolig nedtrykt fordi folk siger til mig, at min kat er ved at dø. Dyrlægen sagde ikke noget, da hun var der sidst i maj, men okay - der kan god ske drastiske ting på kort tid. Men jeg synes bare nogle gange at folk er lidt ufølsomme.

Jeg sidder og kigger på min morgenmedicin, klokken er 11:11, og jeg har ikke taget den endnu. Jeg var sådan set på benene klokken 9, men jeg GIDER ikke at tage den i dag. Jeg ved godt, at man ikke bare kan sige sådan, og så lade være med at tage den. I know, I know.  Men det er fandeme så røvnederen med alle de piller - og det føles endda som som der er færre nu.

Dette er min morgenmedicin. Jeg har også fået taget den nu, det kunne jeg jo lige så godt, nu hvor jeg jo alligevel havde linet pillerne op. De driver mig til vanvid engang i mellem. Jeg hader dem virkelig meget. Er det mærkeligt? Min aftenmedicin ser således ud:

Så 25 piller pr døgn er faktisk en ufattelig lille mængde. Jeg burde være jublende lykkelig. Jeg er sådan set også meget tilfreds, bare ikke når jeg sidder med lortet og skal tage dem. Så hader jeg virkelig de piller med liv og sjæl. Men jeg elsker deres virkning! Super!

Spørgsmålet er lige nu: Kan jeg mon nå at få en lille lur inden René kommer hjem og kræver en masse af mig? Han er jo på smertecentret i dag, så jeg kommer til at varte ham op like hell i dag. Jeg gider godt, det er slet ikke det, men for tiden er jeg virkelig bare i et stadie af voldsom træthed. I går snakkede jeg i telefon med René. Pludselig ringede telefonen  - så var jeg faldet i søvn under vores samtale, så han var nødt til at ringe op og vække mig. Haha. Og da rengøringsassistenten var her i går, faldt jeg rent faktisk i søvn, mens hun stod og snakkede til mig. Jeg falder i søvn, når jeg står op om morgenen for at gå op wc. Så sidder jeg enten direkte op og ned og sover, ellers sidder jeg sådan mere mageligt og læner mig tilbage mod brættet og hælder ind mod nedfaldsstammen. Af og til falder jeg i søvn mens jeg laver mad. I går faldt jeg i søvn flere gange mens jeg skulle anmelde "Th1rt3en" af Megadeth, så det tog herrelang tid. Jeg er altid i god tid, og lytter til pladerne flere dage, men jeg havde svedt det ud, og jeg kom først i tanke om det i går. Men jeg skulle nok bare lige have skrevet at jeg ville udskyde det til i dag, så jeg kunne give den et ekstra lyt. Jeg synes at jeg lyttede ordentligt til den, den fik 3 omgange, men nogle af sangene måtte jeg spille om og om igen, fordi jeg blev ved med at vågne med et sæt uden at vide hvor lang tid jeg havde været væk. 

Men jeg tror sgu lige, at jeg prøver at nå at tage en lur. Han har allerede været inde hos lægen i 20 minutter nu, hvis alt går efter planen, og der er kun sat ½ time af, så vidt jeg ved, så han er hjemme omkring ...12:15-12:20.  Og den er 11:50, som sagt. Jeg må være hurtig! 

Okay! Jeg sov, da han kom hjem, men jeg fik lov at sove videre, og sov til 13:45, stod op og kastede mig ud i madlavning. Nu er den 22:22, og jeg har sovet ret meget mere i løbet af dagen. Jeg skal i gang med at "studere" igen, jeg synes jeg er blevet lidt små-doven. Det går ikke. 

Har fået en indkaldelse til Medicinsk afdeling (eller var det Endokrinologisk?) på Sjællands Universitets Hospital Køge i oktober måned. Der er sgu lang vej endnu. Det er ret meget sur røv, men jeg må jo tage mine bekymringer som en kvinde. :)

Lige nu vil jeg sætte noget musik på og slappe af med at få lavet orden i nogle af  alle de ting, der ikke er orden i her.  Her er centrummet for min kærlighed, når det kommer til små, pelsede dyr:

Billedet her er fra i går :)