Veninde?

Man skulle ikke tro, at det betød så meget. Men det gør det åbenbart. Jeg vidste det godt lidt, fordi jeg bliver irriteret når folk kalder René for min "kæreste", selvom de - af mig - op til flere gange er gjort opmærksomme på, at vi er gift. Vi har underskrevet et stykke papir, en ægtepagt, der siger, at vi er et ægtepar. Vi er gift med hinanden, og for mig betyder det mere end bare at være kærester. Derfor blev jeg temmelig oprørt, da jeg i går læste et referat af det sidste møde, René havde med sin smertelæge, og denne læge skrev at René "er irritabel overfor sin veninde". Veninde! Om godt 3 måneder har vi været gift i 9 år!!! Den læge er på min IGNORE-LIST nu! Så meget!

Nå, men honey-butt Katja kommer om ca. 15 minutter. Jeg har ikke set hende siden jeg blev klippet. Det er faktisk kort tid, men det værste er, at i dag er første dag i 3 uger, jeg har talt med hende, fordi hun har været på ferie. Det har bare været så kedeligt. Jeg har virkelig savnet hende. Jeg har kun vidst at hun skulle komme i ca. 1 time, så jeg har løbet rundt som en skoldet skid for at rydde op. Hun skal hjælpe med at sætte film på vores ruder. Hun er god til den slags :) Filmen har været indkøbt længe, og ligger inde på arbejdsværelset. Jeg håber ikke, at den har taget skade, for der er nogle mystiske dyr derinde. Biller. Men umiddelbart lever de af papir, og ikke plastic. It should be fine. Jeg burde dog have tjekket det inden jeg sendte bud efter hende.

Jeg har lige vasket mit hår. Jeg stegte miniforårsruller til aftensmad. De smager vildt godt, dem der, sådan nogle grøntsagsnogle, med ris til, og sød chilisauce. Men mit hår var bare så klamt. Det var lidt fedtet i forvejen, men efter forårsrullerne og den der hektiske rengøring, der gjorde håret helt vådt af sved, var det altså SÅ ulækkert, at jeg så mig nødsaget til at vaske det. Jeg havde nok gjort det, selvom Katja ikke skulle komme.

Kender I det, at man egentlig altid har elsket slik, men lige pludselig ikke rigtig gider det mere, og dog stadig sidder og længes efter det? Jeg sidder ofte og tænker "i aften kunne det sgu være hyggeligt hvis vi havde slikaften" - Men når jeg så skal beskrive hvad for noget slik, jeg har lyst til, så har jeg faktisk slet ikke lyst til slik. Jeg går igennem alle chipsene, men ingen virker tiltalende, det samme med slik og chokolade, med skumfiduser og is. Er det ikke bare virkelig mærkeligt, eller er det bare mig, som er sær? Så det ender med, at jeg dropper det. Jeg har heller ikke lyst til at spise mad fra pizzeriaet længere, engang imellem kan jeg godt snuppe lidt McDonald's, men heller ikke det er lige så tiltalende, som det var engang. Det er vitterligt bare... Ikke mig. Men det føles rart, fordi det er da en måde et blive en smule sundere på, uden at skulle gå helt vildt på kompromis og holde igen med alt muligt. Jeg har efterhånden kun én last tilbage - frysselvis. Fra Sun Lolly. Dem med cola eller hindbær. Ananas eller appelsin er også gode, eller vindrue. Hvis jeg skulle vælge, måtte jeg sætte cola på 1. pladsen, dernæst vindrue, så hindbær, ananas og appelsin. Der er flere, men jeg har ikke smagt dem, og har ikke lyst til at smage dem. Det sværeste er ikke at lade være med at købe dem - det sværeste er at lade være med at spise dem alle sammen på én gang, når jeg HAR købt dem! Dammit!

Jeg har siddet og læst lidt højt for Emma, der tydeligvis ikke er vild med det. Ellers forstår hun bare ikke engelsk. Det kan også være, at hun bare var mere interesseret i at dagdrømme end at lytte til mig læse. Men hun lå i sin transporter, og jeg, som ikke lavede en skid, så det lidt som en pligt at underholde hende. Så jeg hev "How to have a happy cat" frem og begyndte at læse derfra hvor jeg var nået. Måske var det i virkeligheden bare det, der var problemet? At hun ikke vidste alt det, der var gået forud? Hm... Men jeg slap hende fri til sidst. Lod hendes ører være. Hun sætter tydeligt ikke pris på min vidunderlige stemme.