Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 29. marts 2017

Professional dancer for almost a decade!

Når man sidder og bruger meget tid på Youtube, falder man ofte over sære ting og top5 og top10 lister. Jeg var så heldig over at falde over en Nicki Swift (se den på Youtube her) liste over berømtheder hvis navne bliver udtalt forkert. Der er lavet en hel del af disse videoer - men jeg har ikke set denne før, og jeg finder denne interessant på grund af det første eksempel: Mads Mikkelsen. De nævner ikke at han har lavet film før Hollywood, men siger i stedet, for ligesom at give ham lidt kredit: "... who danced professionally for almost a decade before heading the Hollywood scene." De nævner så hans rolle i "Casino Royal", "Hannibal" (tv-serien), "Dr. Strange" fra Marvels og "Rouge One" fra Star Wars. Så kaster de sig så ud i at forklare hans navn. På skærmen skriver de så med store fede hvide bogstaver (på mørk baggrund): "Mads Mikkelson" - ja, med "o" i stedet for "e" til sidst i hans efternavn. Jeg synes at det at smukt at man kan gå ind på IMDb og se, at han har lavet film i Danmark siden 1996, og de fleste af dem med stor succes, og så er det "Vild med dans" han skal blive kendt for... Such a shame.

Jeg har overvejet at få et nyt navn. Ændre mit efternavn til noget andet. Jeg kunne godt finde på at ændre mit fornavn til noget andet ved samme lejlighed, men... Det er så fastgroet. Det, som folk har givet mig som kælenavn igennem årene, er ikke noget, jeg sådan føler for at skifte navn til. Da jeg var yngre kaldte min mor mig for Tudse, fordi jeg elskede den der tudse fra "Vinden i Piletræerne". Der var også en overgang, hvor vi syntes at det var sjovt at jeg bare var "Møgunge". Det var ikke ondt ment på nogen måde. Min farmor og farfar kaldte mig "Guldklump". Nu kalder min farmor mig for "Skat". Det gør min svigermor næsten også. Hun siger "Skatter". Min far og mor kalder mig på nuværende tidspunkt "Musser", og det gør René til tider også, men han kalder mig mest "Musen". Folk, som kender mig, men som er lidt ude i periferien, plejer at kalde mig "Rikkemor". Min veninde Katja plejer at kalde mig "Åberg" fordi det er sådan lidt ... I ved, da vi gik i folkeskole, og hun begyndte at kalde mig det der, var det ligesom om det bare passede med Aagren og Åberg - og som helt lille elskede jeg Alfons Åberg bøgerne. Ikke tegnefilmene, men bøgerne. Jeg tror at det er derfor, hun kalder mig det. Fordi jeg en dag sagde det til hende. Vi havde en "tredjemand" på holdet, Maria, som har fødselsdag 31. januar. Jeg har fødselsdag 4. maj, Katja 1.december. Fordi Maria så var den ældste, begyndte Katja at kalde hende for Olde, og med tiden blev det til "Olle". Katja selv blev - og bliver stadig, bruger det også selv blandt familie og venner - kaldt for "Kaj". Men der er ikke noget ved Rikke, som man kan forkorte og bruge, som med Renés søster, som hed Camilla, men alle kaldte hende Mille, så det skiftede hun simpelthen navn til. Jeg har i rigtig mange år ønsket at hedde Frederikke, så jeg kunne smide "rikke" og bare blive kaldt "Frede" for et kælenavns skyld. Men officielt ville jeg jo stadig skulle holde fast i Rikke, så intet ville sådan set ændre sig. Mine forældre overvejede at kalde mig Frederikke, da min mor var gravid, men besluttede nej, da de mente at jeg sikkert ville blive drillet.

Det er onsdag i dag, det betyder 1 uge til Renés fødselsdag - og jeg har INGEN planer. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op. Jeg har fået besked på, at jeg ikke må købe noget til ham. Men han ønsker sig en ny computer, og han har tænkt sig at bygge den selv. Måske skulle jeg lave noget omkring det? En collage af en slags? Hmm... I might just do that. Hvor om alting er, skal jeg have lavet et fødselsdagskort til manden, og det er jeg sådan lidt spændt på. Jeg kan sagtens finde på hvad jeg skal skrive, men hvordan skal bæstet se ud?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar