Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 15. december 2011

Sommerfugle og lam - hvorfor?!

Hvorfor - og jeg spørger bare - er der altid sommerfugle eller lam og den slags, på toiletpapir? Hvem fa'en gider at tørre deres røv i sommer fugle og lam? Det er man jo så nødt til - men alligevel... Irriterende.

I dag har jeg spist et baguette til morgenmad, fordi jeg simpelthen  ikke har nogen former for morgenmad i huset, og jeg er skræmmende sulten. Det var ikke videre lækkert; jeg kan bedst lide de små flutes. Men jeg fik det da spist.

Svarene på røntgenbillederne i går kom i dag. Jeg har "slid i knæ og ryg" så jeg skal ringe til lægen i morgen mellem 8-9. Jeg havde overvejet at aflyse det, men valgte så i stedet at gennemføre,og nu fabler René sødt og dejligt om, at jeg da kun har brugt 8-10.000 kroner på ingenting, fordi det ikke er så lang tid siden jeg fik taget røntgen af de selvsamme steder. Han har jo sådan set ret, men det var lægen, der ville have billederne - jeg ville bare gerne have noget smertestillende medicin. Jeg ser ikke, at det er min skyld. Men det er det jo nok.

Jeg skal i dag hjem hos Casper og holde fødselsdag. Det bliver bare så hyggeligt! God mad (Majbrit laver god mad) og hygge. Jeg håber at hun har bagt kanelkage. Det er bare den lækreste kage nogensinde. Hun behøver ikke at lave lagkage, så længe der er kanelkage! Haha. Ej, jeg burde ikke spise det. Men jeg må godt spise 1 stykke, så det er om at holde tungen lige i munden, så jeg ikke tømmer hendes bradepande helt!

I øvrigt vil jeg lige ringe til min mor og høre om hun har fri. Og jeg skal have pakket gaven til Casper ind. Det kan jeg eventuelt gøre med det samme.

2 kommentarer:

  1. hahahahahah. hvor er du sjov, rikke.... du siger nogle ting, som jeg ALDRIG har tænkt over.
    Jeg tjekkede endda mit toiletpapir og vil bare sige til mit forsvar, at der er ikke lam eller sommerfugle på!
    Har aldrig oplevet sommerfugle på toiletpapir.... Men måske har jeg aldrig tænkt over det.

    Tak for smilet og en dejlig blog.

    SvarSlet
  2. Tak fordi du læste med :P Men alle, jeg kommer hos har sommerfugle eller lam på deres toiletpapir - enkelte har blomster - men stadigvæk - hvorfor skal der være den slags på toiletpapir? Jeg har købt noget med sommerfugle på - det er totalt åndssvagt XD

    SvarSlet