Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 22. juni 2017

... And I'm a believer

Det er sådan, at jeg ikke har noget problem med Jeffree Star.  Jeg har i lang tid følt, at jeg gjorde noget forkert ved at se hans videoer, fordi alle andre andre sagde at han var en dårlig person. Og jeg har da også set små-klip fra andre medier, som andre har lagt op på Youtube. Jeg er jo trods alt ikke på hverken Instagram, Snapchat eller Twitter. Eller Facebook, for den sags skyld.

Men hver gang, jeg har set en video som Jeffree har lavet, enten en makeup tutorial eller hvor han har taget Nathan (hans kæreste) med et eller andet sted hen, har jeg ligesom følt at Jeffree ikke helt stemte overens med den person, som var på de små-klip, jeg ellers havde set.

I går så jeg så en undskyldning, han lagde op i tirsdags. Og der er meget snak omkring hvorvidt den er ægte eller ej. Han har angiveligt undskyldt flere gange før. Men nu har jeg set denne video, og jeg må sige, at jeg mener at han er oprigtig. Og nu vil jeg forklare hvorfor.

Han snakker om de ting, han har sagt i sin fortid som ulækre/grimme, pinlige og ondskabsfulde, og han siger undskyld på en måde, så det ikke er kun for dem, han har såret, men for hele hans opførsel OG dem han har såret. Han fortæller at han var meget depressiv, havde meget vrede i sig, men at mange ting skete for 12 år siden, og at de sidste 2-3 år har lært ham, at man ikke kan bekæmpe vrede med vrede. Han siger, at han godt ved, at han har et problem med vrede, og at han ofte starter drama på de sociale medier, men at han vil forsøge at stoppe det fra nu af.

Han fortæller om, at det er svært at læse alle de kommentarer han får hver dag, fordi mange er dem er i stil med "Du er en AIDS-befængt bøsserøv, du ligner en hest, du burde slå dig selv ihjel".

Og jeg ved godt, at han muligvis har svært ved at være helt 100%, men let's face it: jeg siger mange ting, som de er, men der er visse ting, der er private. Jeg ved ikke, om Jeffrey er oprigtig, men jeg tror på, at han er det. Han lyder sådan. Også selvom det ser ud som om han sidder og læser stikord op. Men han snakker også i et kvarter, og han skal jo ikke sidde og bare.. snakke om alt muligt ligegyldigt, så selvfølgelig har en lige en liste med stikord over ting, han skal berøre. Det ville jeg også selv have.

Tjek videoen på Jeffrey Stars Youtubekanal, videoen hedder "Racism", eller bare klik her - så kommer du direkte til videoen.

I dag kan det godt være, at der kommer 2 indlæg. Jeg venter på hjemmesygeplejerskerne, og vores vejledere. Så... Når de har været her, og jeg har set udfaldet af dagens begivenheder, kan det være, at jeg lige skriver igen. For det er virkelig spændende! HELL to the YEAH!

Men jeg har fået "gnidnings-problemer" på mit venstre inderlår, efter jeg har gået rundt med bare ben i går, hvor jeg havde det der kompressionsbind på højre ben (det har jeg stadig). Så nu er jeg stort set immobil. Men jeg håber at de har en bedre løsning, de to sygeplejersker, for den kløen, jeg har haft siden i går aftes... Pyha, det har været slemt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar