Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. juni 2010

Bange anelser og sludder for en sladder

Damn... Tror at Joseph har fået det dårligt, og derfor ikke sådan helt kan komme alligevel. Det har jeg det rigtig dårligt med, men jeg accepterer og respekterer, hvis det er sådan. Jeg har skrevet en e-mail til hende. Hvis hun ikke svarer i morgen, sender jeg en sms eller ringer hende op.

Jeg tror at jeg muligvis har fundet ud af, hvordan mit hår skal sidde på mandag, når jeg skal til fødselsdag. Jaja, det er sært at gå så meget op i det. Men det gør jeg nu altså alligevel! Jeg vil gerne have en anderledes frisure end den, jeg altid stiller an med - men det er svært, når man ikke sådan helt har noget at gøre det med... Men jeg tror at jeg har fundet en løsning! Yay!

Men! Jeg har sovet i ca. 2½ time i nat, det er jo en del, og jeg er klar over, at jeg bliver træt senere, men hvor er det rart at vågne med lyset! Jeg overvejer stærkt at gå i bad, meee... Synes at det er lige tidligt nok. Har også hovedpine.

Men jeg begynder at glæde mig til fødselsdagen på mandag. Det bliver hyggeligt. Jeg skal have fat i Majbrit og høre, om vi kan køre med dem. Det er ikke noget, jeg har lyst til, men der er laaang vej til Faxe, og det er mest komfortabelt at blive kørt - vi kan jo bare smække lidt benzin på bilen. Selvom de ikke skal køre en omvej for at komme her. Kim kan godt få lidt ondt i røven, og så er det jo også fuldt ud fair nok, at vi betaler lidt af benzinen.

Jeg hører en eller anden sang med Nik & Jay på Boogie Radio... Jeg undrer mig over, hvorfor de altid synger om, hvor lækre, populære og rige de er. Hvad er pointen i det? Har de dårligt selvværd? Hvad med om de strammede balderne sammen og lavede en sang om noget andet end de 3 ting? Nik & Jay er ikke noget af det, jeg hører, men jeg kan da godt høre, at deres musik er iørefaldende - men jeg forstår bare ikke, hvorfor de synger om det, de nu gør.

Hm. Det er ikke meningen, at man skal forstå alt. I hvert fald ikke mig. Jeg forstår sjældent ting. René siger at jeg er mere distræt end jeg plejer at være, og han har sagt det i like.. et år, efterhånden. Det er lidt vildt. Men jeg forsøger at tage mig sammen og være mere "til stede". Problemet er jo også, at jeg bare ikke ved, hvad det er, der gør mig så distræt - jeg ved ikke, hvad han snakker om, for jeg føler mig ikke distræt. Men han er jo nok bedre til at vurdere det, eftersom han ser det udefra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar