Jeg elsker min mor og min far. De har mange fejl, de er irriterende, de er tarvelige - men de er mine forældre. Jeg elsker dem, og især efter jeg har siddet og skrevet om min mor. Selvom min far har været skyld i en dårlig tid i mit liv, så elsker jeg ham nu, og vi har ikke et perfekt forhold, men det er bedre end så mange andres forhold.
Jeg har ofte tænkt på, om de mon ikke var til at kyle ad helvedes til. Men Helene fik mig til at indse, at jeg skal nyde dem, så længe de er i mit liv. Jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg siger fra og skrider. For der er visse ting, som kun "mor" dur til. Eller "far". Der er altid ting, som kun de to mennesker i ens liv kan.
Jeg er meget taknemmelig for mine forældre, selvom de måske ikke helt er til at regne med, men op i røven med det. Jeg elsker dem, som de er. De er mine forældre. Jeg har masser af gode minder. Det er skønt. Mange har ingen gode minder fra deres barndom - men det har jeg. Og det er jeg taknemmelig for. Jeg vil ikke længere huske på de dårlige, men derimod koncentrere mig om de gode ting. For det er det, man skal. Det er det, der er det mest fornuftige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar