Jeg har lige proppet afspændingsmiddel i min opvaskemaskine. Og jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det rigtigt. Men indikatoren blinker ikke længere. Det er da noget. Jeg ved ikke, om jeg har fyldt nok i, men det er i hvert fald nok til en omgang, åbenbart. Jeg håber ikke, at René bliver pissed når han kommer hjem. Han er i gang med en lid dum ting. Han er i Kvickly og skal købe en liter is. Den har han valgt at købe FØR han skal i Maxizoo, som ligger forholdsvis langt fra, hvor vi bor. Psh. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke gjorde det omvend, eller i hvert fald smider varerne af her først. Men okay. Sådan er det jo bare.
Jeg har tidligere spekuleret på, hvad jeg skulle gøre ang. Hamid. Om jeg skulle skrive til ham, og lige høre hvordan tingene står til. Jeg har valgt ikke at gøre det, men i stedet lade ham kontakte mig, hvis han en dag får lyst til at genoptage vores venskab. Det er den bedste løsning, helt klart. Jeg kan ikke helt huske, hvem der gav mig det råd, men jeg mener at det var Katja. Hun er en fornuftig kvinde. Hun har i hvert fald sine øjeblikke - hehe. Nej, hun er en dejlig veninde at have, har man hende i ryggen, er man altid tryg.
Kender I det, når man pludselig indser, at det, man har gjort i årevis, har været noget så irriterende at høre på, og at man beslutter sig for at stoppe med at gøre det, men stadig er lidt i tvivl om man kan? Jeg kunne i hvert fald ikke holde mine intentioner om at lade være med at nævne René. Måske skulle jeg lave en ny plan, og kun snakke pænt om ham? Og jeg har besluttet mig for, at jeg vil stoppe med at beklage mig over sygdomme og den slags konstant. Man kan da godt lige sige "jeg er forkølet, så det er derfor det er vigtigt at jeg sover med hovedet højt" - men man behøver jo ikke at snakke om det heeele tiden. You know?
Jeg har her til aften - for nu er det aften - bestilt varer for knapt 2.000 kroner hos nemlig.com - det er ret vildt, faktisk. Men jeg synes bare, at der skal så mange ting til; som nogen måske har fået et hint om (hehe) har René og jeg været gift i 7 år på lørdag, og vi skal selvfølgelig fejre det - og det er der også købt ind til. Det bliver helt sikkert megahyggeligt. Vi kommer nok ikke til at tilbringe hele dagen sammen. Så bliver vi bims oven i hovedet. Men jeg regner med, at vi skal se en film eller to, og at der bare er lidt mere hygge over det, altså ikke seksuelt, men bare... Ja, det bliver rart. Rigtig rart. Jeg glæder mig. Om 40 minutter er det "i morgen" - yay!
Jeg har skrevet et smukt (haha) til René, som han får klokken 11:00. Eller så tæt på som muligt, i hvert fald. Vi har aftalt, at jeg ikke skal lave dessert, men at vi køber os fra det hos bageren. Hvis han/vi er hos bageren klokken 11:00, må han få gaven når vi er hjemme. Faktisk... Vi blev først gift omkring klokken 11:20. Vores vielse startede klokken 11, men den var først færdig 11:30. Så 11:15, 11:20 er nok et bedre tidspunkt at sætte på gavegivningen. Jeg regner med, at han får mit digt der, når klokken er 11:20, og så får han den rigtige pakke når vi har spist aftensmad. Hvis jeg kan holde det. Jeg vil insistere på det, overfor mig selv, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan, for jeg er neurotisk med gaver. Hvis jeg har en gave til nogen, skal de have den med det samme, og det faktum, at Renés gave har ligget her i snart 2 uger, har drevet mig til vanvid, næsten. Jeg vil så gerne give ham den. Ih! Mine fingre klør efter at kaste den i skødet på ham og bede ham om at pakke den op med rystende stemme i spænding indtil han finder ud af, hvad det er - for der er no chance in hell han ved, hvad jeg har købt til ham. Det er så u-Rikke som noget kan være! Jeg synes bare at det er noget så genialt, og jeg glæder mig til at se hans ansigt! Haha! 30 minutter, så er det "i morgen"!
Nu vil jeg tømme Emmas kattebakke og rydde op i mit køkken. Så er det i hvert fald overstået. Så behøver jeg ikke at koncentrere mig mere om det - så er jeg fri til at gøre, som jeg vil. Jeg kan f.eks. gå i seng, hvis jeg har lyst! Ha!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar