Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 11. oktober 2014

Jeg er sulten

Jeg skal ind til René nu, spørge ham, om han er sulten. Men jeg magter faktisk bare ikke at rejse mig op. Jeg har hovedpine, jeg har ondt i ryggen, og jeg er til at lukke op at skide i. Jeg bliver nødt til det, for hvis han ikke er sulten, er jeg så grov, at jeg spiser en pose skumfiduser og 2 æbler. Men hvis jeg skal lave mad, er der jo ingen grund til at spise slik. Derfor skal jeg få min røv op fra sædet. Kom nu. En balde. En balde mere. Oh, and here we go!

Pizza. Der er fyret op for ovnen, og pizzaerne er smækket ind. Tjekker om 10 minutter.

Katja møder ind på arbejde igen i overmorgen, jeg skal altså lige have aftalt med hende, om der er en dag i den uge, hun kan komme. I næste uge. For ellers begynder det at blive liiige sent nok. Samtidig har Emma ørlet igen i dag, og jeg vil have hende til dyrlægen. Jeg vil have, at René laver en aftale med Basse, men det skal jo passe, så det ikke bliver når Katja eller Rehab er her - og i øvrigt skal jeg til hudlægen på tirsdag. Derfor skal jeg jo snakke med både Katja og Rehab først, inden René aftaler noget med Basse. Mandag formiddag ordner jeg det med Katja og Rehab, og så kan René snakke med Basse efterfølgende. Ellers kan Basse bare dukke op og ordne noget sammen med René, mens Katja er her - René mangler f.eks. sodavand.

Rehab kan indstilles alt efter hvad vi skal, så det er kun hudlægen, som er fastlagt. Jeg skal huske at bestille en transport. Det kan jeg gøre om lidt.

Jeg har den syge hovedpine, hvor der bliver banket syle (eller søm) i hjernen med fuldt tryk, koncentreret om ét lille bitte sted, vilkårligt, men dog i venstre hjernehalvdel, bagerst. I dag er det dog højre. Tag en finger og sæt den på toppen af øret. Kør tilbage i en lige linje indtil du når 3 cm fra venstre hjernehalvdel, og så ca. 1½-2 cm ned. Det er der, den sidder lige nu. Den har været der et par gange nu, men ellers dukker den op, som sagt vilkårligt, i løbet af  "et anfald" - det varer typisk fra ét stik til ca. 4 timer. Den sidder aldrig "foran" ørerne. Hvis du tager en finger og holder den lige hen over midten af dit øre og kører opad i lige linje, så er det ca. der. Den stopper der hvor ... Er det kraniet, der starter der? Omme i nakken, i hvert fald, omkring knoglen. I det område, oftest i venstre side, sidder sylesmerterne. De kommer sjældent i begge sider samtidigt. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har oplevet det. Det har jeg ikke, i og med jeg kun oplever smerte et sted ad gangen. Smerterne giver anledning til svimmelhed. Hader det. Men okay; hvem ville også kunne lide den slags?

Nu er der så gået yderligere 13 minutter, og mine pizzaer er ikke færdige. Bæ!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar