Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 10. oktober 2014

Jeg har været oppe i en times tid

Fredag d. 10. oktober. Ved I, hvad det er i dag? Det ved jeg ikke, udover fredag d. 10 oktober. Som ser laaang ud. Allerede nu. Jeg magter allerede ikke nu at skulle gå igennem denne dag, men hvis så mange kan, kan jeg vel også. Når jeg er HELT sikker på at jeg ikke har kramper, og når de smertestillende piller virker, går jeg i bad. Det gør sikkert min dag lidt bedre.At lægge ud med at være dejligt nyvasket og velduftende, pænt påklædt og med pæn makeup. Det er det, der skal til, tror jeg. Jeg bliver faktisk glad bare ved tanken.

Jeg lytter lige nu til MJ, det er efterhånden sjældent, jeg gør det, men jeg kan godt lide en del af hans musik. På pladen "Dangerous", som jeg lytter til nu, er min yndlingssang "Keep the Faith". Jeg lægger ikke så meget mærke til teksten, men den følelse, sangen giver mig, kan jeg lide! Jeg har lyttet en del til Medina de sidste par dage, og jeg bliver mere og mere fanget i hendes musik. Jeg synes personligt at det kræver nosser at synge på dansk, men hun er jo vant til det. Det burde heller ikke være sådan for mig, og det er nok fordi jeg har lyttet til så meget engelsksproget musik, at det er nemmere at udtrykke mine følelser på engelsk, og det derfor ville falde mig naturligt at synge på engelsk. Men det gør Medina ikke. Hun synger på dansk, og det, jeg måske er lidt imponeret over, et at hun ikke bare sådan ... Ja, altså... Hun udtaler ordene ordentligt. Kan man sige det? Nogle af ordene er skøre at udtale korrekt, og det gør hun heller ikke, men de fleste af de danske vendinger og ord beholder hun som de skal være. Det er ærgerligt, at jeg ikke lige på siddende røv kan komme på et eksempel, men jeg vil dog i hvert fald rose hende for hendes sprog.

Nu har jeg været oppe i en times tid. Nu er det på tide at gå lidt rundt, for at få stadfæstet at jeg ikke har kramper, så jeg kan komme i bad og lægge ud med en god dag :) Kryds fingre for mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar