Boy oh boy...! Hvem der bare kunne spise en heeel liter kirsebæris... Den person, der kan - det er en af dem, jeg misunder. Jeg er bare i underskud for is nu, og jeg har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at spise is af nogen slags. Øv. Men livet er ikke altid fair.
Om 1½ time kommer der en sød kvinde fra hjælpemiddel-ordningen, som skal vurdere, om og hvad jeg har brug for til at lette mit besvær i dagligdagen. Der er nok primært tænkt på den toiletforhøjer, jeg har søgt om, samt en arbejdsstol. Jeg tror ikke, at jeg kan få en arbejdsstol, de koster op i 25.000 kroners klassen, og selvom mine ben konstant falder i søvn, fordi jeg sidder på køkkenstole overalt i lejligheden, er jeg ret sikker på, at hun siger at jeg skal rejse mig og gå lidt rundt. Det er bare noget så ufedt at skulle rejse sig og gå rundt hver 20. minut, når man er i gang med at lave noget. Nå ja, men altså - jeg er jo nok nødt til det. Jeg ved heller ikke, hvilken form for arbejdsstol, der er blevet nedfældet i ansøgningen, for jeg har bare sagt "arbejdsstol".
Forhåbentlig kommer Rehabberen inden klokken 13, så vi lige kan nå at snakke med hende/ham, selvom der i og for sig vel ikke er lagt mere i det end ellers? Hvis det er noget med tøjvask, bliver René nødt til at gå med derover. I hvert fald hvis det er en af dem, der ikke kan gøre det selv. Måske burde jeg havde tømt de åndssvage IKEA poser. Jeg har superduper ondt i ryggen nu, så hvis de skal tømmes, bliver det bare ud på spisebordet. Men det er så uorganiseret med det dér rehabteam, altså... Måske burde jeg ringe til dem.
Nå. Jeg fik ringet. De er sat på til klokken 13. Det var en god idé at ringe. Jeg har fået det ændret til klokken 18. Det er langt bedre. Godt så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar