Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 16. maj 2023

Ord, udtalelse og ting som dem

 Hej Wordlings!

Ang. mit indlæg d. 11. maj, "Ville du være okay hvis det var dig?" (jeg mindes at det var det, jeg kaldte det indlæg), hvor jeg blandt andet snakkede om Cleopatra: Den Cleopatra, jeg snakker om, var Cleopatra VII og ikke Cleopatra VI. Undskyld misforståelsen. 

Men dette indlæg kommer til at handle om noget af det jeg bedst kan lide: ord. For jeg er begyndt at lægge mærke til en masse ting, jeg ikke normalt har indset. Jeg var relativt gammel i forhold til hvad jeg burde være, da jeg i en lektion i dansk skulle læse op af "Gummi Tarzan", og jeg pludselig indså, at der stod "Galning". En person, som er gal/sindssyg/skør. Men jeg havde altid læst det som "glanning", og jeg brød ud i nervøs, skamfuld latter, og jeg kunne ikke stoppe igen. Et andet ord, jeg også sådan lidt var langsom om at opfatte, var det ord der sker for folk der kommer i den zone, der er midten af deres liv. Jeg troede at det hed "middelalderlig", indtil min daværende veninde, som var dygtig til det med sprog, sagde til mig, at det hedder "midaldrende". Vi grinte af det, fordi en middelalderlig person nok snarere ville være en som befandt sig i den historiske middelalder. En lærer korrigerede mig en dag, da jeg byttede om på "reagere"/"regere", og jeg har nok været oppe i starten af 20'erne, før jeg endelig indså at det faktisk ikke hedder "Jeg har turt bordet af", mine forældre har altid grint af det, fordi det ord ikke sådan rigtig... ja, findes i det danske sprog, men jeg fik selv afvænnet til sidst. Som med 

Men mange andre end jeg har problemer med at udtale ord, eller måske bruge det rigtige ord. Hvor tit siger du "Jeg gik gemmen den dør derovre" selvom du godt, sådan dybest set ved, at det er "gennem"? Eller de to nærmest obligatoriske "Hångklæde" og "Himbær". Jeg siger ofte himbær, selvom jeg godt ved, at det hedder hindbær. "For eksempel" bliver ofte hakket i stykker og samlet forkert. Hvor mange kender du, der siger "Freksempel"? En del, sikkert. René gør det, min mentor gør det, og mange andre (det lyder som om jeg kender vildt mange mennesker, det gør jeg ikke, men - en stor del af de få mennesker jeg kender). Og har du nogensinde tænkt eller sagt "Sikke et spetakkel!" og ikke været klar over, at det hedder spektakel"? 

Jeg bruger meget tid på YouTube. Jeg har lagt mærke til ting der også. Jeg kan godt se et par sko og sige "Det er sgu nogle flotte Nike sko" eller "Sikke nogle cool Adidas sko". Stort set alle andre end jeg og dem omkring mig, kalder dem for Niké. Med tryk på e'et til sidst, så det næsten lyder som "Naiki". Adidas har på samme måde trykket på i'et. Jeg lægger det mere på det første a. "A-ddidas". Det er sådan, jeg udtaler det. Men hvad med et andet brandnavn som "Porsche"? Nogle siger "Porsche", andre siger "Porscha". Når jeg hører den sidste version, tænker jeg - hvor kommer a' fra?

Mange, som snakker engelsk, bruger "aks" i stedet for "ask". "Liberry" er også rigtig udbredt i forhold til "library", som det rent faktisk hedder. Og noget, der går mig på (de andre ting går mig ikke på, men det gør dette), er at folk der snakker engelsk er holdt op med lave forskel på "women" og "woman". Nu siger de "woman" om alle. Det irriterer mig. Mia Maples på YouTube (fantastisk kanal) har i visse tilfælde en meget udpræget canadisk accent. Det gør, at hendes måde at sige "garage" på, gør at folk har kommenteret det, så når hun siger det nu, indsætter hun  ordet hen over sine læber under redigering. Det er lidt synd. 

Der er også mange, som især børn, der lytter til musik på sprog, de ikke kan forstå, får dejlige (og af og til sjove) udfald af. De første mange gange jeg høre Gorky Parks "Bang" (den kom fra deres album af samme navn, udkom i 1989, da jeg var 9 år. Bandet kom fra Sovjet Unionen), tænkte jeg "Hvad er det, de synger?!" Og pludselig en dag, da jeg sad og hørte radio, kom den! Og så hørte jeg hvad de sang! Første del af omkvædet lyder sådan her: "Bang! Zi da da da da! Tommy yes, let's build a fire!" Og det sang de i mange år. Indtil jeg lærte engelsk bedre, og fandt ud af, at "da" betyder "ja" på russisk". Så det, de synger, er "Bang! Say da da da da! Tell me yes and let's  feed the fire!" (hvis du vil lytte til den, er der et link her). Jeg havde et problem med Linkin Park, da de udgav "New Divide", fordi jeg kunne sagtens høre, hvad Chester sang, jeg kunne sagtens forstå alle ord, og selv da jeg sad med teksten foran mig, kunne jeg ikke lade være med at ændre det til "new device", fordi nu om dage er det mere det, det handler om. Når jeg ser YouTube sammen med René, handler det ofte om new devices, og jeg kan ikke smide det fra mig, uanset hvor hårdt jeg prøver. Irriterende nok. 

Men. Når alt kommer til alt, har vi nok alle sammen et eller flere ord, som vi siger, som enten er personligt eller egnsbestemt. Min mor, som kommer fra Vordingborg og sværger at det er derfra, siger f.eks. "Jeg skal lige have mine sko på". Men hvis det er andre former, så er det andre ting. "Jeg skal lige have mine sutskoer på". "Jeg skal lige have mine træskoer på". Min mor, hvis pigenavn er Pedersen, bryder sig ikke om at hedde Pedersen. Så hun har bestemt, at det er ligegyldigt om man udtaler det Pedersen eller Petersen, det er det samme navn. Jeg har prøvet at forklare hende, at det ikke er sådan, men hun er ikke enig. Det må hun selv om. Men hun er forkert på den. Men jeg kan godt høre på hendes snak, når den sidestilles med resten af hendes familie, at de snakker meget ens. 

Jeg har også gode nyheder. I lørdags blev min bror gift med sin forlovede, og de havde et dejligt bryllup. Han sendte nogle billeder til mig. Han fortalte mig det torsdag, da han skrev tillykke med fødselsdagen, og jeg skrev bare tilbage at jeg håbede at de ville få en god dag. Eller sådan noget. Efter brylluppet glemte jeg at skrive, men jeg vidste at min nevø har fødselsdag dagen efter, så jeg brugte den chance for lige at spørge lidt ind til deres dejlige fest, og jeg fik hjerter og alt muligt tilbage. Det ligner ikke min bror. Overhovedet. Han må svæve på en lyserød sky. Ja, det var så i lørdags, d. 13. maj, og pludselig indså jeg, at grunden til at de havde flyttet det til den dag, nok er fordi min bror fylder 50 d. 13. juni. Mine forældre kunne ikke komme med, på grund af  min mor. Hun kom først hjem søndag eftermiddag. Hun har vist nogle problemer med hjælpemidler og hjemmeplejen, men er i gang med at få løst det. Hun siger, at min far hjælper hende rigtig meget. Det er jeg glad for. Jeg burde skrive noget til ham. Faktisk, og sende det som et godt, gammeldags brev. Det kunne være sjovt for ham, tror jeg. Dem får han nok ikke så mange af længere. På den anden side er det fars dag om en måned eller sådan noget. Jeg lagde meget omtanke i min mors gave - jeg burde gøre det samme med min fars.

Forresten så jeg en YouTube kanal i går, "Nutty History", hvor emnet var Tudor England. "Professoren" snakkede om arsenik og alle de forskellige ting, det blev brugt i. Han forklarer endda, at Dronning Elizabeth I brugte arsenik i sin kosmetik, for at gøre hendes hud mere hvid. Hun døde før tid, fordi hun brugte arsenik. Okay. Men skal vi lige se på realiteterne her? I den tid, hvor Dronning Elizabeth I sad på tronen, var den makeup, der blev brugt til at opnå den hvide/blege farve, lavet af et mixtur af vand, eddike og bly. Det gik under navnet Venetian Rouge. Udover skader på huden, risikerede man hårtab, blyforgiftning og til sidst død. Denne video med Makeup artist Lisa Eldrige forklarer lidt om det, samt andre "tidsperioder"

men ønsker du en historisk makeup tutorial, kan du se denne video fra kanalen English Heritage

 

Nutty History videoen blev uploadet d. 4. maj, og du kan finde den her

Men nu er jeg den der er smuttet. Jeg skal nok se at få opdateret billeder og lister snart, så jeg kan anbefale nye ting, og indtil da - KEEP READING!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar