Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 26. februar 2010

Can't Lose You

Jeg sidder og lytter til Type O Negative, slapper af og nyder lyden af Peters stemme. Peter er dejlig, han får mig til at glemme det hele. Jeg har ikke brug for at snakke lige nu, så René dur ikke. Han er dejlig, han er her altid, og jeg elsker ham. Men lige nu har jeg brug for Peter.

Jeg er havnet i den situation, at jeg simpelthen ikke har lyst til noget, andet end at fordybe mig i musik og glemme ALT om verden. Det er i morgen, jeg skal stige i medicin. Jeg havde åbenbart flere piller end jeg huskede. Men jeg har hældt den nye dosis op fra i morgen... Så på mandag skal jeg have seponeret Risperdal helt, og "kun" få 25 mg Abilify. Jeg tror at det vil gavne mig.

Jeg har flyttet lidt rundt i dag. Jeg faldt i går, forvred min ankel, men jeg kan godt gå, hvis jeg går forsigtigt. Derfor har jeg i det hele taget bare hygget mig hele dagen. Men det er ikke som det var førhen... Nu er det kedeligt, trist, og jeg nyder kun musikken. Peters stemme. Igen og igen. Hvad den mand dog ikke har givet mig, alene med hans fantastiske tekster... Det er utroligt. Jeg holder simpelthen så meget af ham. Ikke fordi jeg kender ham, så det er sådan lidt teenager-agtigt, men fordi jeg ganske enkelt elsker ham for det, hans tekster gør ved mig. Det hjælper altid. En god Type O Negative sang, når det hele er værst... Det hjælper altid.

"Your wish is my law". Elsker den sætning. Den er fra en af deres bedste sange, "Love You To Death", som jeg er meget begejstret for. Mon de har lavet noget, jeg ikke er synderligt begejstret for? Hmm... ja, det har de nok, men det er et minimum antal sange.

Uh, er det ikke koldt her til aften? Det føles som om her er frostgrader herinde, men når jeg kigger på mit termometer, siger det 24,9 grader. Det er bare som at fryse helt ind til knoglerne. Ved ikke, hvorfor her er så koldt. Radiatorerne er ellers tændt og det hele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar