Sagen er klar. Jeg er her til morgen blevet psykotisk. Ingen umiddelbar grund, andet end at jeg læste noget i morges, som kan have ansporet en psykose. Jeg er jo som bekendt gået ned i medicin, jeg har haft en depression, og jeg troede at alt bare var smukt og cool. I morges læste jeg om Dead, en sanger fra et kendt norsk black metal band. Jeg fik det direkte dårligt over at læse om hans liv og selvmord, og kort tid efter udviklede jeg noget, som jeg tror er psykotisk, men som jeg egentlig ikke er helt sikker på.
Sagen er den, at jeg ikke sådan... Jeg føler ikke, at jeg hører til her længere. Jeg føler mig død, at mit hjerte er stoppet med at slå, og at min blod ikke længere løber i mine årer, og det er sådan, at jeg egentlig bare venter på, at Døden kommer og henter mig, for at tage mig med til Dødsriget, hvor jeg hører til nu.
Her til formiddag tænkte jeg, at jeg ville hjælpe døden på vej. Gøre arbejdet nemmere for ham, ved selv at tage derhen. Jeg har ikke tænkt på selvmord i 7 år,og tanken frastøder mig. Normalt. Men nu virker den næsten velkommen. Det skræmmer mig rigtig meget. Ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.
Det eneste, jeg sådan set ved, er at den her psykose i grove træk ligner den historie om Dead, jeg læste i morges. Det kan jeg se, fordi jeg har bogstaverne printet ind på nethinden. Det var så ulækker en historie, at jeg næsten brækkede mig... Og nu sidder jeg her selv, nu er jeg her selv...
Tænk at man kan være så påvirkelig? Jeg burde måske nok have ringet til KBJ, men jeg skal derind på mandag. Nu står jeg et sted, hvor jeg kan vælge mellem 3 forskellige scenarier:
1. Jeg kan vælge at fortsætte som det er nu, uden depression, men med psykoser
2. Jeg kan vælge at have depression, men ingen psykoser
3. Jeg kan vælge et andet supplerende præparat og tage måske 10-15 kg på - jeg vejer 145 nu.
Hvad vælger man? Det er jo et umuligt valg at tage...?! Jeg må tale med René om det. Men lige nu spiller han, og jeg vil ikke forstyrre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar