Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 17. april 2010

"Jeg er fed fordi jeg spiser hele tiden"

Det er egentlig morsomt som folk tænker, at man spiser alt, alt for meget, hvis man er overvægtig. At man bare æder som et svin fordi man er grådig og er ligeglad med om det er sundt eller ej.

Nu jeg, f.eks., jeg vejer 149 kg. Lad os bare sige 150. Jeg tog de fleste kg på da jeg var 18 år, og begyndte at tage medicin. Det var ret voldsomt. I mange år spiste jeg vildt usundt. Der kom flere kilo på. Men så lagde jeg min stil om. Jeg spiste utrolig meget, men sund mad. På et tidspunkt overvejede jeg, om jeg led af en spiseforstyrrelse, fordi jeg spiste så ufatteligt store mængder mad.

Men efter jeg tænkte tingene igennem, begyndte jeg at tænke over hvad jeg spiser. Og nu opstår mit problem: Jeg spiser kun aftensmad. En sjælden gang får jeg lidt rugbrød, men jeg spiser generelt kun aftensmad. Jeg spiser 2 portioner aftensmad, sådan mellemstørrelse. Ikke store portioner, men ikke små. Jeg spiser slik. Ikke hver dag, men 2-3 gange om ugen køber jeg en pose lakrids, bolcher - alt efter hvad jeg har lyst til. Jeg spiser is ca. 2-3 gange om måneden. Jeg spiser frugt ca. 1-2 gange om ugen, og jeg spiser lidt gulerødder hver dag, det er noget nyt, jeg er begyndt på.

Men... Jeg spiser ikke ret meget mad, problemet er, at jeg spiser forkert. Man kan ikke tabe sig når man kun spiser 1 måltid om dagen. Så er det jo nærmest mere i modsatte grøft. Jeg foretrækker at spise flere gange om dagen - men jeg er ikke sulten, så jeg spiser ikke. I dag har jeg drukket 2 glas sodavand (light, som sædvanligt). Jeg stod op klokken halv syv. Nu er klokken halv otte om aftenen. Det er også noget, jeg glemmer...

Alligevel skal jeg høre, at jeg spiser for meget. Alligevel bliver jeg mødt af alle fordommene. Det er simpelthen for dumt. Jeg bliver nødt til at være ligeglad, selvom jeg bliver irriteret. Jeg må ligesom acceptere at folk ikke "forstår" overvægt, hvis de aldrig har været overvægtige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar