Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 11. april 2010

Slankekur - jeg gør det sgu!

"It's complicated. It always is, that's just the way it goes"

Det er fra "When Love Takes Over" af David Guetta og Kelly Rowlands. Jeg er blevet rigtig glad for David Guetta, faktisk. Han laver fantastisk musik! Og den her sang, som godt nok er en gammel traver efterhånden, er supernice at høre i solskinsvejr, med vind i håret og solbriller på næsen - I know, for jeg har prøvet det! Haha! Hvilken tur det var! Jeg var lige ved at gå og synge med.

Ellers har jeg det stille og roligt i dag, det lader til, at tingene er faldet lidt til ro, rent psykisk. Det er rart for mig. Jeg havde ikke brug for det andet. Jeg har fået en tid til forundersøgelse på Hvidovre hospital, og jeg glæder mig sindssygt meget. Det er først 25. august, men jeg glæder mig alligevel. Jeg glæder mig til at blive tynd, selvom det er hårdt arbejde selvom man har fået en fedmeoperation.

Jeg tænker at jeg måske alligevel skal begynde min slankekur nu? Godt nok vil jeg så veje det mindre end der står i henvisningen, men måske kan jeg klare det selv? Alligevel? Det er jo et foretrække... Det er ikke et helt ufarligt indgreb. Jeg kan risikere at jeg aldrig vågner fra narkosen igen! Og der er lidt styrke i at kunne sige "Jeg har tabt 80kg selv". Så skal jeg på forsiden af familiejournalen med begge ben i ét bukseben på de bukser, jeg har på nu, og blære med mig at jeg har tabt 80kg... Hehe. Naaarh... Det skal jeg nok ikke. Men det vil da være totalt tilfredsstillende at kunne tabe hele 80kg selv...!

Jeg tror faktisk, at jeg vil gå på slankekur. Lige præcis fra nu af, 06:46. Jeg er på slankekur nu. Nu vil jeg forsøge at gøre mere ved motionen og spise ENDNU sundere! Det er genialt! Jeg elsker den slags! Jeg ved ikke helt, om jeg skal lave daglige lister over mit indtag af mad. Måske er det en meget god idé, så jeg kan se hvad tid på dagen jeg spiser mest osv. Men det er da fedt! Hehe, ja "fedt" at gå på slankekur! Woohoo!

Jeg føler mig helt levende og ikke så lad og ugidelig. Jeg vil helt klart tabe... hvad skal vi sige... 15kg inden de 4 måneder er gået. Det kan jeg godt. Med god viljestyrke kan jeg godt. Det er jo egentlig ikke pokkers meget. Hvis vi siger 4 uger på én måned, og lad os regne med april-august (det er jo den 25. august, og det er ikke den 25. april endnu), det er tre måneder, så skal jeg bare tabe mig lidt over 1 kg om ugen. Det kan jeg sgu sagtens overkomme - plus at det i starten altid går lidt hurtigere.

Jeg vil fandeme gøre det! Jeg er vildt oppe at køre lige nu, jeg har fået gejlet mig selv totalt op til sundhed lige nu! Skønt! Man får det så godt med sig selv, når man har gjort noget sundt, og får dybt dårlig samvittighed over det usunde. Men sådan er det jo bare. Jeg kører i hvert fald på fra nu af!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar