Jeg nåede faktisk aldrig det med mapperne...

Regnen står ned i lårtykke stråler og jeg elsker det. Jeg sidder her og kigger udover fællesarealet og nyder at regnen driver ned ad mit stuevindue. Det er simpelthen så rart. Her mangler lidt "mood-setting", men det er bare at tænde en lampe. Det er er hermed gjort. Og nu er her superhyggeligt. Jeg er godt nok ved at glo tv med René, men han er på wc, så jeg er gået ind til mig selv.

Men klokken er halv otte, og det er på tide at rulle gardinet ned. Her til aften ruller jeg det ikke helt ned - hehe. Jeg har givet Emma mad nu, laksepaté fra Sheba. Jeg skal have udfyldt mine "stop-med-Abilify" papirer" - jeg har også overvejet at lave en hurtig liste over, hvad jeg har i mine elastikmapper. Jeg mener; jeg ved godt, hvor i mapperne tingene er, men det er sværere at finde ud af, hvilke mapper der er hvad. Men nu har jeg jo mange forskellige farver, så jeg kan måske få lavet en farvekode, så det er nemmere at finde rundt. F.eks. er mine journaler - den psykiatriske og den somatiske - begge i sorte mapper, og det er Renés vist også. Det kunne være rart at få skabt farvekoder - you know?

Jeg er også stadig i gang med mit projekt til Katjas bryllupsdag. Det bliver spændende at se, om jeg kan få noget ordenligt ud af det, jeg har besluttet... Ideen er i hvert fald ok god, synes jeg :)

Nogen her har sluppet en vind, og det er ikke mig. Jeg kigger på Emma, og hun stirrer trodsigt tilbage. Sådan lidt... Arrogant, ligeglad og hånlig. Som på dette billede, som godt nok er fra i går:

Lex & klatten

1998

"Hører du med sneglen gennem mørkegule gange 

lyden af en egen vinds vemodige sange, så stryg i hast

 - giv liv til en flamme!"

Uh, men da jeg havde kigget længe nok, gav hun efter og luskede væk. Forskellen var jo bare, at hun lå oven på mine elastikmapper. Det går sgu ikke. Man ligger ikke og fiser på mors elastikmapper.Nul putte.

Det er utroligt som jeg skal tisse konstant! Men okay, her er også kun 23,1 grader herinde. Nu har jeg taget en langærmet bluse på. Jeg tænker måske lidt hen i termostrømper, men lige nu må dette være nok. Lidt ad gangen, I ved.

Jeg tror ikke, at vi kommer ud at gå i dag, for det lader til, at René har meget, meget ondt. Jeg føler virkelig med ham - det gør jeg. Men han er selv skyld i at han ikke fik sin røv ned på apoteket i tide. Jeg synes dog, at det er ganske okay, at han så bruger sine sidste piller i morgen tidlig, på at hente nye piller, frem for at bruge dem nu, på at gå en tur. Det har jeg 218,9% forståelse for.

Damn... Hovedpine... Det kunne såmænd godt være mit mellemnavn lige nu. Jeg spekulerer på, om jeg skal satse på, at det bliver bedre og bare leve igennem det, eller være klar over, at det er en af dem, der skal tages i opløbet, og at jeg bør tage piller nu. Det drejer sig om 2 Ipren. Men er det en god idé?

Drømte i nat, at jeg kom ud på badeværelset, hvor jeg lige skulle sætte håret, og jeg opdagede, at mit hår var ved at trække sig tilbage og at der i tindingerne og der hvor der havde været hår, sad store, åbne sår. Derfor, da jeg vågnede, tog jeg en beslutning om, at jeg altså er NØDT til at komme i behandling med Bettamousse i aften. Jeg kan jo sådan set godt putte det i nu. Det skal bare masseres godt ind i hårbunden.

Og nu er medicinopfyldningen for de næsten 2 uger ordnet!

Nu mangler jeg bare køkkenet, så er jeg klar til at gå i seng... Jeg er sgu træt, nu, allerede.