Jeg burde være glad. Men det er jeg faktisk også. Rigtig, rigtig glad. Jeg skider på Abilify og skal aldrig tage det lort igen. Yessir - aftalt med KBJ. Fik jeg nævnt det? Jeg var hos KBJ i dag. Blev kørt derned, men gik selv hjem. Hell yeah, det var hård. Men jeg har ikke mere ond, at jeg højst sandsynligt kan gå igen om 1-1½ time. De smertestillende skal lige virke. Det er ikke noget fancy. Jeg har fået ordineret Ibumetin, som jeg har stående her (læs eventuelt det dér med med 100 piller med til 30 eller noget i den stil) men jeg tager så vidt muligt Ipren i stedet for, fordi Ibumetinen stopper med at virke efter ganske få gange. Men i dag har jeg taget 2 Ipren, 2 Pamol og 2 Tramadol. Så det er ikke sådan, at jeg sidder og fylder mig med morfin eller metadon. Det er jo alle tre til svage smerter.
Men: det fungerer godt for mig, det dér med at skrive tingene ned - jeg synes at det er en rar måde lige at holde lidt styr på sagerne. You know? Jeg er glad for, at jeg fandt på den ordning. Selvom jeg ikke selv har fundet på den - der er nok masser af mennesker i verden, som har brugt denne metode, og hvem den første var, er sikkert glemt. Men jeg er tilfreds.Det er sådan lidt en slags "post-it", bare på A5 papir. Det er ret smart, synes jeg.
Jeg kan se, at rullegardinet stadig er oppe i køkkenet - og den slags kan vi ikke lide her - René er jo typen, som render rundt nøgen her hele døgnet, medmindre der kommer nogen. Hehe. Men så jeg ruller det ned og ordner vores køkken, giver Emma mad og gør mig klar til dagens tur. Klokken er også snart 24. Det er jo så ikke "dagens tur" når jeg allerede har været ude at gå. Ellers var den anden en ekstra tur, og denne er "dagens tur" - one never knows...
Men nu vil jeg gå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar