Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 29. juni 2014

På rundtur i min reol

Ah yeah. Jeg har fået min kasse fra Luxo Living herind! Jeg elsker den, jeg er glad for, at jeg valgte at sætte den herind, fremfor i arbejdsværelset (som ikke er lavet endnu).


Den er selvfølgelig til mine elastikmapper. Men jeg har fået sorteret mine bøger i dag. Fordi jeg er så mega-nederen, vil jeg vise jer, hvilke fantastiske bøger, jeg har købt og fået!

Det første billede er fra min skønlitterære samling. Jeg havde engang rigtig mange bøger, men jeg gav dem væk pga. pladsmangel. Jeg er måske lidt ærgret over det nu - fordi der er mange titler imellem, man ikke kan få længere.
Den anden halvdel er jo bare et lille stykke, som ikke kunne komme med på det første billede. Hehe. Men der er faktisk mange gode imellem!
Den næstsidste bog, "Odd Thomas", er en, jeg netop forleden fik af Cecilie! Supersødt af hende. Tænk engang at være så heldig at have en veninde som hende :)

Det næste billede forestiller min religiøse samling. Som man kan se, er jeg indehaver af en tegneserie om Jesus' korsfæstelse, som jeg fik af en præst i Solrød Strandkirke, da jeg på tidspunkt opsøgte ham for information. På den anden side af genfortællingen af Bibelen står min børnebibel fra Jehovas Vidner, og lidt længere henne en børnebog om ateisme, som rent faktisk bifalder at man ikke "bare sådan lige" tror på Gud, for nu at bruge mine egne ord.
Som man ser, er der på næste billede af min religiøse samling bøger af forskellig art. Her er der "Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter" som er Jehova Vidners Bibel. Der er nogle bøger, der har nogle sammensværgelsesteorier - "Hellig Blod, Hellig Gral" (nummer 3 fra venstre) er f.eks. den bog, som Dan Brown byggede "Da Vinci Mysteriet" på. Jeg har også "Paradise Lost", som alle religion-interesserede bør læse, og jeg har den lutheranske bibel fra 1931 (mener), som jeg har fået af min farmor. Hun fik den i konfirmationsgave som 14-årig i 1940. Jeg har Det Nye Testamente, en bog om Hara Krisnah og "The Satanic Bible".
Men jeg har også bøger om psykiatri, fordi religion ikke er min eneste interesse. Jeg har lidt af hver, og jeg har ikke læst det hele. Men jeg har læst det, jeg har haft brug for, i forbindelse med de foredrag, jeg har holdt, og jeg har også brugt dem bare for at opnå større viden omkring det.
Der er nogle meget interessante bøger imellem,og det er spændende at sidde og læse dem. Jeg har især haft glæde af "Psykiatri - en grundbog" (sort ryg, hvid skrift), samt anden bog fra venstre,som er grå og bare hedder "Psykiatri" - det var den første "rigtige" bog om psykisk sygdom, jeg læste, og hvor jeg begyndte at forstå, at nok var mig, der blev skrevet om.
Sidste "klynge" bøger er mine ordbøger og sådan lidt andet. Der er f.eks. Renérs bog om, hvordan man lærer at tegne manga-tegninger.  Den kostede næsten 800 kroner. Det ved jeg, for det var mig, der købte den. Allerede før, vi blev kærester. Det var en "bare fordi" gave. Tja. Men han kunne ikke lære det, selvom han havde snakket om det i lang tid, så han droppede det ret hurtigt. Ærgerligt. Men bogen har han stadig, og den fremstår selvfølgelig som helt ny :)

Jeg fandt "Manga Mania" frem, og jeg sidder lige og bladrer i den... Hehe. Det ér svært. Men det er en flot bog. Der er stadig byttemærke på. Den skal byttes inden 20. marts 2003. Haha. Det betyder, at den er købt d. 6. marts 2003. Jeg lærte René at kende omkring 11. februar 2001. Det er måske liiige tidligt nok at give sine venner så dyre gaver? René sagde, at hvis han havde vidst, hvad den kostede, ville han slet ikke havde taget imod den. Hehe. Godt jeg ikke sagde det før mange år senere. 


HUSK at hvis I vil se nogle at billederne lidt tættere på, kan i klikke på dem, så kommer de frem i et nyt vindue i en større størrelse :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar