Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 22. september 2014

Jeg kan ikke finde på en dækkende titel

Jeg har haft et epileptisk anfald, her for et par timer tiden. Jeg har slået mit knæ - men det allerværste er ryggen! Det gør ondt, når jeg trækker vejret. Den er blevet mishandlet. Damn... Og en bule i panden - haha

Jeg skal huske Emmas mad. Hun har garanteret ikke fået mad i dag, på grund af mig. Det er ret ærgerligt, for så kommer vi igen ind i en dårlig rytme. Men jeg vil straks kigge på det :)

Jeg har fået skrevet lidt, jeg fik jo den dér store åbenbaring i går - og den fortsætter i dag. Det er lidt svært at formulere, men det er alligevel sjovt at skrive. Jeg er vild med min historie. Jeg må erkende, at det er en kærlighedshistorie. Det er en af dem, der drypper af  romantik. Og som derfor aldrig bliver læst af andre. Kun for mig. Det er bare fordi det er hyggeligt og rart at skrive den slags :) Men min skrivestil er generelt stadig den morbide og bizarre, som den altid har været. Og det er lige gået op for mig, at jeg har stavet "bizarre" forkert på forsiden på min hjemmeside. Typisk.

Det er utroligt så lidt der skal til for at skabe den rigtige "stemning" til den tekst, man skriver - er det ikke rigtigt? Min inspiration ligger hos de fire genier i Type O, dem, som skabte den vidunderlige smuk, som jeg til stadig nyder. Og faktisk nyder lige nu. Jeg lytter til dem fortsat, når jeg skal fortsætte skrivningen på min romantik-dryppende kærligheds historie, som stadig bare har en arbejdstitel, som hedder "Fantastisk overskrift" - jeg er meget opfindsom. Noget skal man jo være ;)

Annabanana har lige ringet - der er ikke noget varmt vand hverken onsdag eller torsdag. Hm-hm. What about that. Jeg hader den slags. Virkelig nederen. Jeg burde i øvrigt lige ringe til min mor. Det gør jeg jo mere eller mindre hver dag :) Min farmor er også på listen. Det er faktisk mange jeg skal ringe til i dag. Suk-suk. Jeg starter med min mor. Lad os se, hvor lang tid, hun har til mig i dag, hvis hun har dagvagt. 18 minutter og 25 sekunder.Wauw. Det er mere end de 3-4 minutter, vi plejer at snakke.

Fuck, jeg har det dårligt. Jeg går i seng.Tak fordi du gad at læse HERTIL.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar