En sidste hilsen her fra 2016

Så er vi nået til den 31. december 2016. Klokken var 05:15, da jeg vågnede, og den er 05:35 nu. Jeg vil lige tage mig tid til at ønske alle et godt nytår.

Så. Hvad har vi lært i 2016? Jeg har personligt lært, at det er meget vigtigt at man husker at tage sine vanddrivende piller, selvom man i forvejen tisser som afhang ens liv af det. Jeg har også lært, at det er ekstremt vigtigt at huske at tage sine støttestrømper af om aftenen, da man ellers kan få ondt i fødderne. Jeg har lært, at hård hud ikke er noget, man skal tage let på, og at det er vigtigt at komme udendørs for andet end at sætte sig ind i en bil. Det er vigtigt at komme ud at gå, når nu ens ryg og ben gør det umuligt for en at løbe/jogge. Jeg har også lært, at rundstykker ikke er en god slags aftensmad, fordi de slet ikke mætter, men at de kan bruges i en nødsituation, når ens hjerne slår fra, og man ikke kan være i sit eget køkken af årsager man ikke engang selv forstår. Man skal behandle sine venner med respekt og kærlighed - så får man det samme retur. Ens forhold "er" ikke bare, det er noget, man hele tiden skal "arbejde" på, snakke om og gøre bedre med hinanden, og det gøres bedst inden for det forhold, man har, men har man svært ved at udrede tingene eller kan ikke helt finde ud af det, kan man ty til en ven for råd. Det er aldrig pinligt at spørge om råd. Eller; jo, det kan det være, alt efter hvad emnet er, men som regel er det ikke. Det er pinligt, fordi man ikke kan finde ud af det, og man derfor SELV føler sig som en idiot - det er ikke nødvendigvis sådan folk ser på en.

Det er okay at "goofe around", men man er nødt til at have orden i pengesagerne og lade være med at bruge sine penge før man har dem. Man skal spise sundt, men sund mad skal ikke være en pligt, og det skal ikke være "med vold og magt" - man skal have lov til at have sine dage, hvor man bare chiller med en god pizza/burger/whatever fra et sted, man har bestilt fra. Det er som udgangspunkt dårligt at spise foran tv'et, "but when life hands you lemons, you make lemonade". Så hvis man ikke har andre muligheder, enten på grund af ens indretning eller ens handicap, så er det ok, og hvis man stadig kan snakke sammen, så er det endnu bedre. Det er okay at man ikke kan lide alle mennesker. Man kan bare lade være med at sige det til alle og enhver. Bare hold det for dig selv. Selfies er en god ting, og masser af selfies er endnu bedre. For ud af f.eks. 5 selfies, bliver 1 måske brugbart, og så har man det ene gode og kan smide de resterende 4 ud, eller gemme dem i en "kiksede-billeder mappe".

Når man får et kæledyr, uanset hvilken slags det er, påtager man sig et ton af ansvarlighed. Der er ingen let vej uden om. Det er at tømme kattebakken hver dag, rense den hver dag, give mad og frisk vand 2-3 gange hver dag, og holde øje med, om katten har det godt, både fysisk og psykisk. Når den kaster op, må man inspicere opkastet for at se, hvad det indeholder, i stedet for bare at tørre det op. Og det er sådan med alle dyr, bortset fra, at alle dyr ikke har en kattebakke. Men så har det noget andet, der skal ordnes. Når ens hjerne er ved at stå af, fordi den er understimuleret, er det bare med at komme i gang med at lave noget igen. Måske har man ikke mulighed for at gå i skole eller få et arbejde, men kan kan vælge hvilket som helst emne og studere en masse om det på internettet, har man penge, kan man måske endda købe bøger om visse emner, man finder interessante, og på den måde "genstarte" ens hjerne, så den bliver udfordret, og der kommer gang i systemet igen.

Når man har en sensitiv hovedbund, kan man ikke bruge hvilken som helst shampoo. Det troede jeg, men det er ikke rigtigt. Og man skal holde sig fra "leave-in"-balsam. Det er meget lækkert den første dag, men så begynder det at klø. Krøllejern er ikke ufarlige, og det ville nok være smartest at have sådan en varmeresistent handske, når man bruger dem - da jeg krøllede hår i går eftermiddags, brændte jeg mig 5 gange - men jeg har kun fået 2 vabler.

Når man køber piskefløde ind i god tid før det skal bruges, skal man altid huske at ryste kartonen godt, selvom den stadig er holdbar. Hvis mælk står koldt nok, og ikke har været åbnet, kan de holde sig næsten op til 10 dage ud over "Mindst holdbar til"-datoen, som er trykt på. Men husk at tjekke både lugt og konsistens inden du bare hælder det ned i halsen eller i maden. Når man giver gaver til børn, som er ved at blive store, vil de som oftest gerne give noget igen. Husk på, at mange af disse børn bruger deres egne penge på en gave til dig, fordi det gør dem stolt. Så hvis du bliver spurgt, hvad du ønsker dig, så lav en liste for dig selv, og så udvælg de billigste ting, lav en ny liste og giv til hvem der så end har spurgt - f.eks. en mindre søster/bror eller niece/nevø.

Lad være med at fortælle andres hemmeligheder til folk, og slet ikke juleaften foran hele familien. Det kan få den, som har en hemmelighed, de ikke har lyst til at dele med hele familien, til at stå i et virkelig dårligt lys. Tænk før du taler, med andre ord. Det kan ikke betale sig at være nærig. Når vi bestiller mad udefra, ringer vi til vores nabo og hører, om hun skal have nogle forårsruller med, for hun elsker forårsruller. Som en slags tak, er hun begyndt at ringe på vores dør, på alle mulige tilfældige tidspunkter, med både små poser og hele indkøbsposer, fyldt med frugt, som hun har købt ind til mig. Det er vigtigt at være "opmærksom" på "de ældre" - jeg snakker i telefon i ca. 45-60 minutter med min farmor hver eneste dag, og det gør jeg af to årsager: 1) Jeg elsker at snakke med min farmor, hun giver mig masser af glæde og 2) Ingen andre gider at snakke med hende, fordi hun ofte gentager sig selv. Hell yeah - kvinden fylder 91 på mandag! Hun købte selv ind og lavede en hel julemiddag for 3 for en uge siden. Steg, kartofler, karamelkartofler, sovs, ris a la mande - rødkålen lavede hun ikke selv, men hun varmede den sgu selv. Og hun tog selv opvasken. Det er fandeme hardcore. Det var min mor og far, der var hos hende juleaften, btw.

Andre ting, jeg vil huske og føre videre fra 2016, er at jeg skal lade være med at være så... hmm... hvad er ordet... Jeg kan godt fremstå som ignorant overfor René, når han begynder på sine rants over at jeg ikke har ryddet op her og der, og at jeg ikke vender hovedet den rigtige vej, når jeg taler til ham. Jeg vil forsøge at gøre det bedre. Lade være med at efterlade et kaos hvor end jeg har været, og dreje hovedet og kigge på ham, når jeg taler til ham. Han gør så meget for mig i hverdagen, at det burde kunne være muligt for mig at gøre noget igen. René køber ind alene, fordi jeg ikke kan klare turen derned PT. Vi er dog i telefonisk kontakt imens, men han er alene i butikken (altså, der er andre kunder, bare ikke mig). Jeg har ofte glemt at skrive noget på sedlen, og skyder det ind mens han er dernede, og det resulterer i, at han skal rende frem og tilbage. Det er synd, når han har så ondt. Til gengæld, når han er nede og handle, køber han ofte små ting til mig, som oftest forskellige makeup ting. Da vi havde bryllupsdag i november, ønskede jeg mig nogle makeupbørster.  Hvad gjorde manden? Han gik ind og læste om de børster, jeg havde skrevet på min liste, for at sikre sig, at det var "de rigtige", og fandt ud af, at mange havde klaget over deres "hårdhed", og han anbefalede mig et andet mærke, som jeg er yderst tilfreds med. (Se eventuelt denne post på anmeldersiden: www.bare-iorden.blogspot.dk) - jeg købte også en "fake" beauty blender, det er sådan set bare en anden slags, et andet mærke, samme som penslerne, og svampen hedder "Miracle Complexion Sponge" - Jeg har været glad for den, men har nu fundet en, som er bedre, købt hos lookperfect.dk, den hedder vist "soho", og det er den pink "teardrop" formede sponge, jeg har købt. Den er SÅÅÅ genial. Jeg er begyndt at rense mine svampe med håndsæbe. Ikke flydende, men med en fast håndsæbe. Så skrubber jeg på den med svampen, så den bliver sæbet godt ind, arbejder sæben igennem flere gange, indtil den er beskidt af foundation, og så skyller jeg den igennem, og det gør jeg indtil der ikke er mere foundation i. Et tip fra en youtuber. Jeg kan ikke huske hendes navn, men jeg kan finde det. Amy Macedo (Youtuber) Hun bruger en såkaldt "laundrysoap bar", men jeg har så brugt en "LUX Håndsæbe", og det fungerede upåklageligt.

Det er også vigtigt at huske på, at ALT hvad man læser på nettet, ikke helt naturligt bare er sandt. Kildekritik er vigtigt. Jeg har kvajet mig mange gange i år. Jeg kan ikke blive ved. Jeg har også lært, at visse ting er vigtigere end andre. Familie og venner er vigtige. Men det vigtigste er en selv, og hvordan man har det med sig selv - for hvis man bliver behandlet dårligt at sin familie, så har man intet, hvis det er det, man bygger sit liv på. Man er nødt til at have sig selv som fundament, og så kan man bygge på /til, alt efter hvem man ønsker i sit liv.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne komme med et "shout out" til alle de mange kendte mennesker, som er døde i år. Det lyder måske ulækkert - men jeg synes, at det har været et ganske voldsomt år inden for "death of celebrities". Der er rigtig mange døde mennesker i år, og når man tænker på, hvor lille en procentdel, disse "celebrities" udgør, tør jeg slet ikke tænke på, hvad det hele ender ud i. Hvor mange er døde i 2016? Vi må passe bedre på os selv, og sørge for, at ingen lider unødigt. Vi må stå sammen i så meget som muligt, kæmpe sammen, side om side, i så mange sager som muligt. Jeg havde oprindeligt forudset, at vi har udryddet os selv indenfor 100 år. Men med denne fart går der ikke engang det halve.

Pas på når I mixer alkohol og fyrværkeri i aften, og husk at have en alletiders "hvad I nu skal". Jeg vil gerne sige tak for i år, det har været dejligt med alle de læsere, jeg har haft, jeg har fået mange utrolig søde og rare kommentarer, som har bragt tårer med sig, fordi jeg blev så rørt over dem, og jeg grint over jer, og jeg har lært af jer. Bliv endelig ved med at kommentere, hvis I har lyst. Hvis jeg ikke svarer, har jeg muligvis ikke set jeres kommentar. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal svare. Det er sådan lidt op og ned. Men jeg sætter pris på dem alle. I er et dejligt publikum, og selvom jeg mest bare sidder og laver lalle-indlæg med billeder af mig selv, så husk på, at jeg faktisk har en mening, jeg tager bare disse billeder på mine gode dage eller når jeg tester ting, og får en rar følelse, fordi det ikke er noget, jeg får supertit, og når jeg endelig føler mig smuk, eller bare ønsker at dokumentere, synes jeg, at det er sjovt :) Det er ikke fordi jeg går rundt med hovedet i skyerne og tænker at jeg er mere lækker end jer alle sammen til sammen (det ved jeg, at jeg er. Ej, pjat).

Klokken er 06:55, og det er på tide at give Emma hendes første skud af KALM i dag, og jeg skal i gang med at forberede maden til i aften. Igen: Nyd jeres sidste aften for i år. Jeg har mange af jer i tankerne, selvom jeg ikke lige får skrevet til jer.

- Rikke