Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 15. november 2014

Lyskædernes Herskerinde!

I går købte René en lyskæde til mig, i Netto. Den er af gennemsigtig plastic med grønne stjerner. Jeg valgte at vikle den om min skrivebordslampe:
René gik fuldstændigt i koma. Han havde stort set aldrig set noget så kreativt, og han havde ALDRIG selv fundet på den slags, som f.eks. da jeg "stripsede" tænd/sluk knappen på ledningen til lampen fast på selve lampen, så jeg ikke skulle ned og rage rundt i mørket, når jeg skulle tænde og slukke lampen. Det er sødt gjort af ham, det er det virkelig... Men det er måske lidt overkill, altså... Jeg har aldrig fået så meget ros for så noget komplet ligegyldigt. Men igen: det er sødt af ham.

I dag har jeg modtaget min pakke med alle de ting, jeg skal bruge til mine julekort. Det er virkelig spændende i år, tror jeg, det er mange år siden jeg har gjort så meget ud af dem. Det plejer bare at være noget "hvad jeg lige har til rådigheds"-crap. Men i år har jeg sgu købt ind for 400 kroner! Ja, 500, faktisk, men de 90,- er forsendelse, så de tæller ikke med. Men det er spændende! Jeg ser frem til det, i hvert fald. Jeg ved ikke, om jeg begynder på dem i dag. Det gør jeg nok. Måske. Jeg kan nok ikke lade være. Nu, hvor jeg ikke har kramper (de er i øvrigt væk - som dug fra solen, netop i dag), er det jo et oplagt projekt at kaste mig ud i :) 

Jeg har det lidt dårligt, sådan, med Emma, fordi René skælder hende ud fordi hun strækker sig ud efter maden, når han tilbereder den (tun), og jeg bare siger "Uha, du er en lang kat, hva'?" Jeg bliver nødt til at huske at ændre det, så Emma ikke bliver forvirret oppe i hovedet. Det er synd for hende.

Jeg har sådan lidt "frysefornemmelser" i dag. Her er urimelig koldt. Men her er varmt nok til, at radiatoren er slået fra. Jeg ved godt, at jeg normalt er meget kuldskær, men her er altså koldt! Den eneste bare hud, jeg umiddelbart kan se, er mine arme, og der er i hvert fald myrepatter på! Jeg burde tage mere tøj på, men af og til er jeg bare for doven til at gøre noget ved det. Så - derfor sidder jeg her og fryser med en irriterende snøftende næse. Jeg er ikke forkølet, tror jeg, for den snøften, jeg har, har ikke udviklet sig siden i går. Overhovedet. Men den startede i går aftes, mens jeg lavede aftensmad. Jeg bør gå i seng, men det er IKKE et godt tidspunkt lige nu, når René skal til at gå. Bedst at blive oppe. Jeg kan gå i seng, når han er kommet hjem. Julekortene må vente til senere eller i morgen.

Jeg burde måske heller ikke have været stået op 7:30, når jeg gik i seng klokken 3... Sådan, set i bakspejlet... What's done is done. Nu får jeg sendt René afsted, så går jeg i seng og håber ikke at jeg høster frugten af for lidt søvn ved næsten opvågning. 

Sov godt, alle jer,som står for at skulle tage en lur, eller som bare er på vej i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar