Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 25. maj 2011

Dedikation til Cecilie

Hold da op, hvor jeg virkelig nyder Lady GaGas "Born This Way" ... Der er ikke et eneste dårligt nummer på! På de to foregående har der været halvdårlige sange imellem, men den her plade er bare lige mig. Jeg elsker alt på den. Den er så absolut fed! Jeg havde regnet med "some good stuff" - men det her kommer alligevel bag på mig. Jeg elsker den. Fra ende til anden. Lady GaGa er i sandhed en dygtig artist.

Ellers har jeg lige været henne og ligge lidt, fordi jeg simpelthen har så ondt i ryggen. Træls. Men det virker som om det er godt nok, nu igen. Det gør i hvert fald ikke lige så ondt, som det gjorde inden jeg lagde mig. Jeg vil gerne have at René skal høre "Motherlover" af The Lonely Island. Den er simpelthen så komisk... Jeg bliver nok nødt til lige at sætte den ind her.
Jeg synes simpelthen, at den er så sjov. Fæl, godt nok, men stadig sjov. Hvis DU ikke kan lide den, kan jeg kun sige, at vi ikke har ens humor. The Lonely Island er i samme genre som Tenacious D, og kan du heller ikke lide dem, er du tabt på gulvet.

Jeg sidder og hygger mig, men jeg tror alligevel, at jeg går i seng om lidt. Jeg har meget ondt i ryggen. Helt nede ved halebenet. Det går nok over, når jeg kommer hen og ligge. Og så tror jeg, at jeg har ægløsning. Jeg har i hvert fald svære smerter i underlivet, som hvis jeg var på første blødningsdag. Men jeg kører på 2. uge. Det er da også en del, men menstruationen skal jo ikke komme i 2. uge. Vi skal også huske at komme på apoteket i morgen. Faktisk skal vi en helvedes masse i morgen, og jeg har bare super ondt... Typisk, ikke sandt? 
Om lidt går jeg som sagt i seng. Jeg regner med, at jeg vågner tidligt, og Cecilie har givet mig mod på at skrive min livshistorie ned - som jeg gjorde i Forførende Hvisken. Denne gang vil jeg være mere ærlig. Tage flere detaljer med. Og så vil jeg forsøge igennem det forlag, der kalder sig "Virkelighedens Verden" - det var også Cecilie, der gjorde mig opmærksom på det. Det er faktisk hendes idé. Jeg vil dedikere den til hende, hvis jeg en dag får skrevet den færdig. Øv bøv for at jeg ikke har en printer. Men det har svigerfar, så kan jeg jo bare selv tage papir og blækpatron med. Så vil han sikkert gerne hjælpe mig. Det er jeg overbevist om. Jeg vil starte i morgen, når jeg vågner. Det skal nok blive godt.