Oh joy... Jeg har bestemt mig for at holde fest i dag. Bare for mig selv. Og "fest" er måske så meget sagt - jeg har bare valgt, at jeg vil smovse, efter jeg har spist aftensmad, som jeg endnu ikke ved, hvad er, i en dåse frugtcocktail. Henkogt frugt er dejligt. Og det er sgu flere år siden jeg har fået det sidst. Men jeg skal altså også have fundet ud af den mad i dag. Vi kan jo eventuelt spise noget Knorr Oriental Rice, som jeg virkelig bare ELSKER, eller vi kan spise minipizzaer, for vi har da pitabrød i fryseren. Vi har også frostpizzaer og 2 fiskefileter. Vi kunne eventuelt købe en pose pomfritter og spise fiskefileter med remo og pomfritter.
Jeg skal ringe til min mor i dag, og jeg venter til René er gået ned for at købe ind, fordi det så er nemmere at snakke, da vi så ikke bliver afbrudt midt i samtalen - men nu har Michael ringet, så nu er det uvist hvornår jeg kan få ringet. De to høns, altså. René er et sludrechatol, og Michael matcher ham 100%. Det er helt horribelt.
Nu er det sådan, at min dag er sygt negativ. Jeg føler mig som en byrde, og jeg orker ikke at leve. Men jeg har lovet at jeg lever videre, så vidt muligt. Jeg fik også lige en e-mail om, at mine bh'er er ankommet til posthuset, og René er gået ned for at hente dem. Jeg har SÅ lidt lyst til at snakke i telefon lige nu, og nu har jeg René i røret, som snakker om ting, jeg er ligeglad med = alt. Hvis bare jeg kunne finde glæde i et eller andet, ikke? Ville det ikke være awesome? Jeg plejer godt at kunne lide at snakke i telefon, men det er lidt som om at jeg bare ikke magter det i dag. Jeg er helt... Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med den sætning.
Og klokken nærmer sig aftensmad. Den har overskredet, men René skulle jo ned til Fona, i Kvickly og i Kop&Kande. Det tager sin tid. Indtil videre har han kun været i Fona og i Kop&Kande, og han mangler Kvickly. Hvis alt er, som det plejer, kan det tage timevis...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar