Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 18. april 2015

Min bog

I dag - bare sådan lige - blev det lørdag. I går aftes fik den grå djævel ordentlig mad for første gang i en uges tid. Hun har i en uges tid levet af Perfect Fit "In-Home" med laks og John West tun i vand. Og let's face it, de første par dage var det meget lækkert, men nu er hun blevet træt af det og gider ikke at spise det længere. Men fordi hendes pakke kom i går, kunne jeg i går aftes servere Perfect Fit "Senior 8+" og en portion lever, og det var væk på 3 timer. Det var ikke så godt, for hun blev helt oppustet og lignede en der var ved at briste. Så har hun jo selvfølgelig været sulten hele natten, og her til morgen fik lidt mere Senior 8+ samt noget tun med surimi. Nu er klokken så blevet 12:50, Emma har sovet i ca. 2 timer, men har formået at spise ca. 3/4 af maden allerede. Det er faktisk ikke meningen, at jeg vil give hende vådfoder 2 gange om dagen, men det får hun jo så i dag. Tilsyneladende.

Jeg er alenemor her til eftermiddag, fordi min bedre halvdel skal til fødselsdag. Jeg har tænkt mig at sove, og jeg har tænkt mig, at Emma skal gøre det samme. Hun er jo alligevel allerede begyndt :) Nå, hun har sat sig op. Det er ikke sådan med alle de kasser, man skal sgu holde styr på, hvilken en af dem, hun er i :) Hun er næsten lige vågnet, kan jeg se, for hun "misser" lidt med øjnene. Nu går hun, hvor går hun hen --- Vi følger hende skarpt... Hun går direkte ud til madskålen! Jeg kan se den herfra. Og jeg kan se, at det er fisken, hun har kastet sig over. Den duftede fandeme også godt! Det er ellers sjældent jeg tænker det om kattemad :)

Det er sgu for varmt at sidde her, næsten,  det kunne være, at jeg skulle flytte mig. Men... Mine skriveting er jo her, alt hvad jeg laver, er her. Jeg kan kun lægge mig til at sove, hvis jeg går et andet sted hen end her. Thank you TV for not workning! Men jeg har sat mig for at komme igennem  Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, og det kan jeg jo godt gøre et andet sted - for bogen (Bibelen) ligger jo online som mp3 på www.jw.org som er Jehovas Vidners hjemmeside. Det er nemmere at komme igennem ved at lytte end ved at læse, når det er de der små, tynde, tætskrevne sider, som ikke er til at skille ad. Jeps. Jeg har en. René har også en. Han har fået sin af Jonna. Jeg har fået min af et venligt ægtepar, da jeg boede alene i Solrød Strand. Han synes at det er smukkest med en bibel, som ser ny ud, mens jeg godt kan lide ideen om en "brugt" bibel - altså, en der ligesom viser at den er blevet brugt, selvom jeg ikke er troende. For jeg læser jo i den, sådan set, det er jo spændende læsning. Det er lidt som en slags eventyr, bare mere "realistisk" - med brugen af det ord, mener jeg, at der er SÅ mange millioner af folk, der tror på det, tror at det er rigtigt, virkeligt, og ikke blot et eventyr. Det er fantastisk, ikke? Jeg synes at det er fantastisk. Jeg elsker det! Jeg vil lytte til det lige nu, faktisk, men jeg er allerede nået til Kongebøgerne - jeg kan bare ikke huske en skid af det, jeg har læst, så jo, jeg er nødt til at starte fra "square one": 1. mosebog, 1:1 og så bare drøne derudaf. Det kunne være, at jeg helt skulle droppe det med at sove. Jeg er bare meget træt. Jeg får sikkert ikke ret meget ud af  at bruge hele fødselsdagstiden på at studere. Men jeg vil da gå i gang med det samme, jeg kan jo lytte lidt, sådan, jeg behøver jo ikke at læse hele 1. mosebog. Jeg kan bare tage et par kapitler. Det er helt sikkert fint nok. I hvert fald i MIN bog. Hehe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar